Grand Magus leverede præcis, hvad man havde kunnet forvente af den svenske powertrio. Skabelonmetal spillet stramt, sikkert og særdeles uinteressant.
Dopelords stoneropvisning fredag aften var en nydelse og et stilstudie i, hvordan velfungerende rygermetal skal skæres. Desværre varede den alt, alt for kort tid.
Hvorfor Grusom ikke for længst har nået samme anerkendelse som eksempelvis sjælefrænderne fra Bersærk er en gåde. Den fine koncert på AMF gjorde intet for at give os et svar.
Swindler var det skæve indslag på en ellers sort torsdag, hvor bandet hyggede om publikum og leverede en gang knallertmetal, der trak mundvigene op på de fleste.
”Lad fordrukken fortid være fortid” var parolen, da K.K. Warslut holdt sig fra mikrofonen og fokuserede på det, Deströyer 666 nu engang gør bedst – at ralle, bølle og hærge, som var vi havnet i en tidslomme anno 1985.
Helhorse kom til Aalborg på en hed lørdag i august, hvor de næsten var på hjemmebane og spillede en lang koncert, hvor venner og familie var blandt publikum.
Death Angel ragede højt op over samtlige andre bands fredag aften i Aalborg da de var hovednavn på Aalborg Rock & Metal Festival.
Dawn of Demise er ikke længere så ofte i Aalborg, men band og publikum havde ikke glemt hvordan man fester, og Blood Eagle var perfekt opvarmning til fredagsbal.
I Am Morbid kom, så og gjorde lige præcis, hvad man havde forventet. Hvilket var ligeså befriende rart, som det plejer. Vital Remains var aftenens positive overraskelse og gjorde det langt bedre, end man havde håbet på.
Selvom der var tale om Saturnus' første koncert i år, gik deres himmelsk depressive doom lige i hjertekulen, forudsigelig sætliste eller ej.
Bersærk kom slæbende på de store smil, som de delte ud med rund hånd til et festklart publikum, der labbede den positive stemning i sig lørdag eftermiddag.
Polske Decapitated må, med rette, leve med tårnhøje forventninger, hver gang de går på scenen. Således også i Nordens Paris, hvor de hovedløse dødsekvilibrister leverede stort set alt, man kunne have håbet på.
Vreid bevægede sig lige på grænsen mellem post black og posh black, og det kunne selv ikke en gammel Windir-klassiker gøre meget for at ændre på.
Nogle gange er det svært at vurdere, hvorfor en koncert ikke bider sig fast, selvom alt er, som det skal være. Det svage fremmøde hindrede måske Rising i den store forløsning.
Ross "The Boss" Friedman og hans lejesvende fremførte en god times Manowar-klassikere og sørgede således for en fest lørdag aften på Aalborg Metal Festival 2018.
Elder var klart festivalens mest særprægede koncert, der med deres helt egen stenede og progressive doom udfordrede publikum til Aalborg Metal Festival.
Enslaved havde masser af overskud både på instrumenter og på det personlige plan, da de som hovednavn leverede varen på Aalborg Metal Festival 2018.
Gaahl’s Wyrd er ikke nær så farligt som hverken Gorgoroth eller Trelldom, men forsangeren har stadig karisma, og den mærkede Aalborg Metal Festival fredag aften.
Det blev en tand for meget af det onde, da Necrophobic skulle overbevise os om deres diabolske dødstoner. Er mere variation for meget at forlange?
Blood Eagle fyldte i foråret Atlas til bristepunktet og beviste her på Aalborg Metal Festival, at den koncert ikke var en enlig svale, men en fuldbåren, blodig ørn.