Abysmal Grief tog med deres særlige horror metal publikum med på en rejse til mørket i det hinside, hvor alt gik op i en højere enhed.
Ægte rock'n'roll er langt fra død. Og hvis det er op til Horisont, lader den ikke til at være klar til at blive lagt i graven i den nærmeste fremtid. Gud ske tak og lov for det!
Mantar var 100% parate til at vælte Dødsmaskinen, hvilket de også gjorde i den første halve time. Men i længden sev energien ud af den tysk/tyrkiske duo.
Sludge-rødderne i europadebuterende canadiske Hoopsnake gav en af de mest forudsigelige, men også øredøvende og herlige koncerter på sidstedagen af den sidste Heavy Days in Doom Town.
En halv flaske Jack Daniel's, smøger og underholdende anekdoter. King Dude gav den gas på scenen, men musik var der ikke så meget af fra den stangvisne solomusiker.
Gode riffs med kongepondus resulterede på paradoksalt vis i en noget anonym koncert med Acid King.
Chilenske Capilla Ardiente medbragte karisma, helteattitude og episk doom i en fin aftapning til deres danske debutkoncert.
Tidlig fredag aften leverede Acid Witch en koncert, der var lige så fattig på god musik, som den var rig på påtaget undergrundsdedikation og langtrukne ligegyldigheder.
Tyske Mirror of Deception har været i gang knap 25 år, men er stadig relativt ukendte. Efter lørdagens præstation forstår man det egentlig godt.
Første dag i Ungdomshuset bød på ganske meget solidt doom i forskellige aftapninger, men kun et enkelt decideret højdepunkt for Devilutions udsendte reporter.
Profetus leverede stillestående funeral doom sent lørdag i Dødsmaskinen. Fire slow motion-sange på en time. Men der manglede bund i lyden, og det var umuligt at leve sig ind i den stillestående seance midt i midnatsbrandertsummende Dødsmaskinen.
Lydproblemer og teknisk fnidder forhindrede San Franciscos Black Cobra i at sparke årets Heavy Days i Ungdomshuset ordentligt i gang. Faktisk var duoens koncert kun lige nøjagtigt tålelig.
Skribenten har helt egenrådigt udvalgt de fem bands, han glæder sig allermest til at opleve på weekendens festival i Ungdomshuset.
Heavy Days in Doom Town, Roadburns coolere, mindre prætentiøse lillebror, takker af med sidste ombæring i weekenden, og det er alt, alt for tidligt.
Kaldet fra Dybet II fandt sted en passende iskold weekend i Ungdomshuset den 6. og 7. februar og leverede et par topkoncerter og en del middelmådige, hvor det især var grupper med relation til black metal, der imponerede.
Cianide var en glimrende oplevelse i god, massiv lyd, men til et fuldt 60 minutters sæt manglede der variation for at holde interessen blandt tilhørerne på højeste niveau.
Svenske Moondark gav deres første koncert i 21 år. Det kunne man ikke høre!
Den sidste dag i Killtown Death Fests historie bød på tung død og doom. Fra det nye i glimrende danske The Vein over det gamle i form af det genopståede svenske dødsmetal-band Moondark til djævledyrkerne i israelske Sonne Adam.
Unge norske Obliteration kombinerede det fremadskuende med det tilbageskuende i en ganske unik koncert på Kill-Town Death Fest.