My Dying Bride satsede på det gamle og forenede fornemt den smukke og alligevel til tider grumme musik med den mørke sommernats kølige temperaturer på Wacken Open Air.
Samael slap godt fra et show, der havde programmerede trommer, selvom over 90 % af showet hyldede en klassisk plade, der er indspillet med rigtige trommer. Reaktionerne blandt publikum rakte til både fællessang og crowdsurf under teltdugen.
ICS Vortex leverede en flot og smuk koncert kort før midnat med sit glimrende band og en vokal, der må siges at være lidt ud over det sædvanlige.
Huldre opnåede en flot tredjeplads i Wacken Metal Battle, ikke mindst takket være deres særegne musik og en præstation, de sagtens kan være bekendt.
Mustasch leverede en høj og tung koncert, der giver håb for et band, der ellers har haft deres problemer.
Gode sange fra det nyeste album reddede Kryptos til et acceptabelt resultat, men en præstation, der virkede urutineret og ikke synderligt tight, trak ned.
Og skal vi så måske til at droppe den der frygt for alt 'core?
De tekniske islændinge viste, at musikalsk dygtighed bare ikke er nok til at give publikum, hvad de vil have - mens lydproblemer tog resten af oplevelsen.
I fodsporene på sidste års Wacken Metal Battle-vinder gav SIC et brag af et koncert - på trods af lydproblemer og en smadret lilletromme.
Der var rigtignok "dunder" i starten af Dunderbeists show, som var indhyllet i massiv og perfekt lyd. Nordmændenes teatralske rock/metal sejrede trods et kort tab af momentum undervejs.
Leprous tog to shows i den stegende fredagshede, men aftenshowet var dog uden Ihsahn og derfor med bandets egne sange.
Anthrax' Scott Ian gik Henry Rollins i bedene på Wacken med et spoken word-show, der dog holdt sig fra at ytre sig om politik, men i stedet handlede om hans første tid i Anthrax og mødet med en gud: Lemmy.
Hollænderne spillede tungt og energisk, og det kunne mærkes at rødderne stikker ned i både black- og dødsmetal, selvom kernen stadig er thrash.
En sikker live-demonstration på Wacken Open Air sikrer, at Dew-Scented vil få endnu et lyt, hvis de skulle lægge vejen forbi Danmark i løbet af året.
Man kan have nok så meget sympati for Lips & Co. i Anvil, men på et eller andet tidspunkt efter den famøse film er det holdt op med at være sjovt, når musikken skal stå en distance, den ikke kan holde.
De maskerede svenskere fra Dr. Living Dead havde svært ved at skære igennem med en midlertidig frontmand. En halv times spilletid var også i underkanten til at gøre operationen mere end bare overstået.
Naglfar trodsede mistet bagage og grej i lufthavnen og spillede en intens koncert med lånt udstyr på W.E.T-stage, hvor de gjorde det bedre end på Sweden Rock.
Morgengymnastik findes også på Wacken, og Benighted tog sig af de gæster, der havde mest mod på brutalt tempo og smadder.
Amerikanske Soulless tilføjede intet nyt til metalgenren, men var heldigvis rigeligt underholdende til at ryste mankerne og hælde kolde Beck's øl ned til.
Henry Rollins' spoken word på Headbanger Stage ved midnatstid efter Rammsteins store show torsdag aften var en tynd udgave af slagsen.
