Clawfinger var et produkt af tiden i 90'erne, hvor de blev utrolig populære på deres første tre plade. På Wacken begyndte materialet så småt at lyde bedaget i regnen.

Marilyn Manson var i godt humør med veloplagt humor, der bevægede sig lige på grænsen af det socialt acceptable og chokerende på Wacken fredag nat.

Det er svært at sige, hvad der ramte det ellers rutinerede Floridaband fredag aften på Wacken, men både gennemslagskraften og Matt Heafys stemme udeblev i hvert fald under det meste af koncerten.

Fredag formiddag på Wacken Open Air forsøgte Lacuna Coil at ruske liv i et søvndrukkent publikum, der ikke lod sig overbevise af bandets forsøg på morgenfest, masseprotest og fællessang. Kun Cristina Scabbias skarpe vokal reddede publikum fra massesøvn.

Som hovednavn på Wacken Open Air 2017 leverede Volbeat en professionel og helt igennem uengageret og kedelig koncert uden den store interaktion med publikum.

Selvom man ikke skal til Wacken i år, så kan man jo godt skele misundeligt til programmet alligevel. Villumsen guider til, hvilke shows han formentlig ville se, hvis nu han havde sat telt op på markerne i Wacken i denne uge.

Vores skribenter Kent Kirkegaard Jensen og Trine Sebæk Madsen tager til Wacken Open Air for henholdvis 13. og 10. gang. Begge har de, udover deres betragtninger, også data på, hvor stor festivalen egentlig er.

Wacken Open Air har omsider indset det, enhver bondeknold har været klar over i årtier. Dræn er vejen frem. Så her er fem tørskoede grunde til at tage dertil igen.

Wacken Open Air 2016 var faretruende tæt på at gentage sidste års mudderhelvede, men helt galt gik det heldigvis ikke, og vi fik flere gode koncerter med derfra.

Wacken Open Air 2016 bliver Sebastians debut på den ikoniske tyske festival. Som nybegynder fortæller han om sine forventninger, og hvilke bands der absolut skal ses.

I år er det 12. gang, redaktionen sender Kent til Wacken Open Air. Her fortæller han, hvilke ting og bands han ser frem til ,samt om det, han undgår med alle fibre i kroppen.

Med et koncertprogram primært dikteret af omstændighederne har årets billeder fra Wacken Open Air et stærkt fokus på, hvad der foregik på hovedscenerne. Dog med enkelte nødvendige afstikkere til dødsmetal rundt omkring i 25596 Wacken.

Knap var årets Wacken overstået, førend der kunne meldes udsolgt til næste års udgave. Vi er ikke sikre på, at dette er sundt.

Annihilator har skuffet de sidste par gange, vi har set dem, men fredag aften lykkedes det canadierne at bryde kurven ved at give en energisk og vellykket koncert.

En velvalgt sætliste og en uventet gæst hev niveauet op, uden at publikum af den grund druknede i et overstrømmende blodbad som håbet

Skindred sikrede en misundelsesværdig pulseren foran Wackens Party Stage, da de leverede lige dele tunge riffs, drum'n'bass, heavy metal, reggae, hiphop... og et enkelt Metallica-cover.

Ingen kommer i nærheden af Obituary, når de er bedst. Det blev cementeret, da de leverede et af årets højdepunkter på teltscenen

Der var fyret godt op under forstærkerne, da Zakk Wylde og band indtog den store Black Stage fredag aften, men koncerten kom aldrig helt op at ringe.

Lørdag var en dejlig dag på Wacken, hvor solen endelig, endelig kiggede ordentligt frem, mens Kataklysm kunne stå for oplagt morgengymnastik, og Judas Priest senere var metalguder, mens Obituary egentlig bare var det sejeste og vigtigste i verden.

Da Devilutions amputerede delegation endelig stod med støvlerne plantet i det tykke, sorte mudder, fik de travlt med at komme i marken og få hørt musik. Det var blevet fredag, som diskede op med gamle kendinge som At The Gates og Annihilator, mens Black Label Society blev en triviel affære. Samael brillerede, og My Dying Bride gjorde natten smuk at traske hjem i, så turen viste sig at være anstrengelserne værd.