The Ocean forsøgte ihærdigt at lave en tsunami, men det blev ikke til mere end et bølgebassin.  

Otoboke Beaver leverede en uforlignelig og humoristisk koncert på ægte Jap-punk maner.

Moor Mother gav os et soundscape af uretfærdigheder i Glorias mørke og gik i øjenhøjde med publikum.

Modige Gggolddd delte ud af sit inderste på Gloria med en skøn blanding af bekendelsessang, gotisk guitar og elektroniske nyrestød til følelsesapparatet.

I en bedre verden ville John Cxnnor have spillet på Orange, men Gloria dannede en perfekt ramme om en sublim oplevelse.

Showet på Gloria-scenen var ligeså mørkt som omgivelserne. Dystert, dunkelt og tungt; Cult Leader fjernede alt lys og gav på mest okkulte vis en uforglemmelig koncert.

Crack Clouds syv skæve eksistenser fyldte Gloria med et dragende sæt, hvor samspillet og særpræget dominerede.

Den mellemøstlige multi-instrumentale gruppe strakte deres kosmiske ørkenblues, jazz, kraut og post-rock helt ud i et transcenderende show, der dog led under et svært spilletidspunkt, som fik flere til at stikke hul på boblen og udvandre før klimaks.

Københavnske Pardans har skabt deres egen lille niché herhjemme med skæv post-punk svøbt i blæseinstrumenter. Og den leverede de med stor indlevelse og coolness i Gloria.

De unge norske sludge-rockere kæmpede lidt med lyden og med udtrykket, men hev en hæderlig præstation i land på rent talent.

Der blev moshet godt rundt i krogene, da tre af Københavns mindre punk- og hardcore-navne havde æren af at holde liv i Gloria-scenen torsdag nat. 

Med smil, charme og en positiv attitude klarede Amalie Bruun og hendes orkester sig gennem tekniske problemer under konceptkoncerten ‘Folkesange’, der bød på forhistorisk musik og Myrkurs egne kompositioner – i forbedret udgave.

Celestes udfordringer med mistet bagage og hyret grej gjorde deres midnatsseance mere dyster end vanligt –  overvejende til deres bedste.

LLNN lukkede festen fredag med et dejlig højt og interresant show på Gloria, hvis indendørsscene var et perfekt match.

Det var alt for varmt inden for i Glorias sauna, og Pigs Pigs Pigs Pigs Pigs Pigs Pigs havde ikke sangene til at fastholde publikum hele koncerten igennem.

Lorenzo Woodrose spillede en blanding af nye numre og danske klassikere, men blev holdt tilbage af Glorias helt elendige indretning. 

De store maleriske lydbilleder kom aldrig til deres ret for finnerne, men vildskaben kompenserede for kaotisk lyd.

Det var suverænt at lade Atomikylä lukke den finske aften på Gloria-scenen. Efter mange dage med smat og koncerter var en psykedelisk koncert af den tunge og mørksindede slags lige præcis, hvad der var brug for.

Lørdag nat bød Roskildes lille, eksperimenterende scene Gloria på et virvar af smertelig guitar og ubarmhjertige trommeslag, da det finske post-metalband Mr. Peter Hayden lagde vejen forbi scenen med deres landefrænder Atomikylä og Oranssi Pazuzu. 

Primalskrig, koklokke og harpesoloer skal ikke undervurderes. Det skal den højere musikalske enhed dog heller ikke, og uden en større mening med galskaben forbliver Svin desværre et eksperiment for eksperimentets skyld.