Arvefjender på metalscenen, okkulte ritualer i floddeltaet, panfløjter og kæmpestore øl: Briller Af Stål vender tilbage til metallandet Chile halvandet år efter den første serie artikler for at samle trådene og lægge nogle nye ud.
Whores og Helmet fjerner støjen og mislydene fra deres støjrock, så man står tilbage med noget, der i bund og grund bare er rock. Med betoning af “bare”.
Demoet var altid bedre, det er dødsmetaldogme # 1. Alligevel prøver tre veteranbands at holde døden fra døren med nye udgivelser.
Af alle hybridgenrer har stonegaze nok det navn, der vækker størst umiddelbar irritation. Tre aktuelle plader viser, at det ikke behøver at være helt så belastende.
Norsk black metal er i fare for at blive lige så museal og ufarlig som gjøltroldene i souvenirbutikkerne. Og det hjælper alle blackpackerne med til at gøre den, indser Briller Af Stål på vej op ad et fjeld i en mur af tåge.
Mens resten af redaktionen væltede rundt til sommerens metalfestivaler og blev fulde og brokkede sig, drog Briller Af Stål til Norge og prøvede at finde essensen af black. Spoiler: Det lykkedes ikke.
I Frankrig eksperimenteres der for fuld skrue med black metal, men i denne sæson ser det ud, som om man skal krydse flere grænser for at finde den sorteste forløsning.
Powerviolence-revyen kommer tjept omkring nye plader med Weekend Nachos og Magrudergrind, en svensk grindcore-hyldest til Beastie Boys og en konstruktiv venezuelansk hærgen.
Bathory slutter på toppen i femte og sidste del af historien om enmandsbandet, der skabte både black metal og vikingemetal, tabte det hele på jorden igen, men gav andre mulighed for at videreføre sine idéer.
Op igennem 90’erne er Quorthon ude på et vildspor, hvor han laver juksede thrash-plader og pinagtig grungerock. Der er ikke megen trøst at hente i fjerde kapitel af historien om Bathory, selvom noget nyt anes ude i horisonten.
En teenagedreng lærer noget om det heltemod, metal kan indgyde en, og en rockstjerne lærer noget om hybris i tredje afsnit af historien om Bathory. Her skaber Quorthon hovedværket ‘Hammerheart’, men følger det op med et konceptalbum om Nietzsche.
Efter to black metal-plader begynder Bathory at arbejde sig frem mod den lyd, der skal komme til at karakterisere bandet og danne grundlaget for vikingemetal. Men det sker ikke uden vildveje. Dette er anden del af historien om Bathory.
Bathory skabte fundamentet for black metal og vikingemetal, men historien om Quorthon og bandet fortaber sig i skrøner og tvivlsomme beslutninger. Over fem afsnit gennemgår Briller Af Stål Bathorys karriere og betydning for black metal i dag. Dette er første del.
Der er ikke meget Mellemfolkeligt Samvirke over det, når den californiske Black Twilight Circle trækker på azteker-kultur og maya-rødder i deres lo-fi black metal.
I The Psyke Project stred modsatrettede musikalske udtryk mod hinanden og skabte kortvarigt noget helt særligt. I LLNN og Église viderefører nogle af eks-medlemmerne de udtryk i hver sin retning.
Doom-eremitten Judd Madden sælger ikke plader, spiller ikke live og er i det hele taget ikke meget for at gå ud. Hjemme i soveværelset har han til gengæld perfektioneret sin instrumentale doom over otte album på fem år.
Metalscenen går fra at være regional til global, og hvad den vinder i professionalisme, mister den i personlighed. I sidste afsnit af artikelserien om chilensk thrash gør en række af medlemmerne på scenen status.
Fra midten af 90’erne er det tid for den store exodus på den chilenske thrash-scene: væk fra metalland, såvel lydmæssigt som geografisk.
“Vi mistede noget at være vrede over.” Forandringerne i Chile i 90’erne ramte også dødsmetalscenen, og den er også blevet ramt af revivalismen.
Ved indgangen til 90’erne står både Chile og landets thrashscene ved et skel. Men de forandringer, der skal komme, sker kun langsomt i tredje afsnit af historien om den chilenske thrash.