Roskilde Festivals første officielle dag er den korteste og samtidig den med færrest hårde toner. Men lidt Dark Tranquillity, lidt stoner-rock og ikke mindst Nine Inch Nails kan det da lige blive til.
Roskilde Festival har føjet Stone Sour til plakaten, men derudover er der også melodød, episk thrash metal, post-apokalyptisk hardcore, et finurligt bandmatch i en dobbeltkoncert og andre sprøde fornøjelser.
Skæg, skønsang, punk og Anselmo. Fire nye navne til Roskilde Festival 2018
De tre første navne til metalfolket på Roskilde Festival 2018 går fra det, der egentlig ikke er metal, men appellerer til metalfolket, over det, der rækker langt bredere ud end metalscenen, til de allermest true af de true.
En historisk svag Roskilde er overstået. Sjældendt har der været så langt i mellem snapsene - både musikalsk og fotografisk. En jammerlig ørkenvandring - i mudder.
Efter et par dage med sløve koncerter havde man om fredagen brug for gode musikoplevelser til at holde ens brugte krop og våde tøj oprejst. De rigtig gode musikoplevelser måtte man dog vente til lørdagen for at få.
Sort Sol formåede at tiltrække publikum – men bandets forsøgt på at tegne et billede af sig selv som kunstneriske i stedet for folkekære harmonerede dårligt med festivaloplevelsen.
Blåt blod eller ej, d'herrer Kerr og Thatcher startede en skrålende teenagefest foran Orange med masser af showoff og klassisk rockattitude.
Lorenzo Woodrose spillede en blanding af nye numre og danske klassikere, men blev holdt tilbage af Glorias helt elendige indretning.
Det var en knap så intim affære da Lorenzo Woodrose spillede sin anden koncert på årets festival, denne gang med bandet Baby Woodrose.
Of Mice and Men leverede en gedigen fadølsfest med tilpas folkelig appel.
De store maleriske lydbilleder kom aldrig til deres ret for finnerne, men vildskaben kompenserede for kaotisk lyd.
A Day to Remember leverede et fuldstændig forglemmelig koncert på Roskilde Festivals førstedag.
Værket gør den usexede progrock spraglet forførende. Men selv ikke et af landets p.t. klart bedre bands kunne overvinde Rising-scenens forstyrrelser under årets festival.
Sammenlignet med onsdag havde torsdag mere hård rock og metal at byde på. Overordnet set var der flere koncert-smuttere end fuldtræffere, men hvad betyder det, når mægtige High on Fire spiller 'Devilution'?
Det var suverænt at lade Atomikylä lukke den finske aften på Gloria-scenen. Efter mange dage med smat og koncerter var en psykedelisk koncert af den tunge og mørksindede slags lige præcis, hvad der var brug for.
Full of Hell fulgte i grind-kollegaerne fra Pig Destroyers fodspor, da de gæstede Pavilion fire timer senere på dagen. Det gjorde de udmærket, men mistede intensitet i løbet af den lidt for lange koncert.
Det er da meget hyggeligt på Roskilde Festival. Især når solen pludselig finder vej gennem skyerne, og bands som Kellermensch, Anthrax og Neurosis viser format.
Festivalgæsterne var altødelæggende for Oathbreakers forsøg på en ellers fremragende koncert. De ville have haft gavn af et klubshow, hvor både lyd og publikum kan kontrolleres.
Findes der noget bedre efter en uges festivalhærgen end at starte formiddagen med grindcore? Efter 50 minutter i selskab med Pig Destroyer fristes man til at sige nej.