Fredagens sidste sydstatsband blev det absolut bedste, for de få der holdt ud til de sene nattetimer.
Red Fang kunne ikke rigtig komme ud over scenekanten og leve op til forventningerne på årets festival.
Baroness står i et musikalsk vadested. Et vadested som det var ganske givende at overvære bandet i.
Warbringer spiller meget energisk live, men er tæt på at have stjålet musikken, så uoriginal er den.
Hardcorebandet kæmpede bravt, men kunne ikke rigtig få liv i kludene på en sløv søndag.
Hank 3 - den legendariske countrysanger Hank Williams' sønnesøn - leverede galskaben på Roskilde i form af en times vild træskodans, efterfulgt af en ekstra halv times vild doom, thrash og industrial.
Machine Head leverede tilbagelænet og drevent varen for et for fåtalligt publikum.
Rockbraget udeblev under Jack Whites sene aftenoptræden på Orange, hvor det mest af alt tydeliggjordes, at manden - som så mange andre - har for få sange af et format, der kan spille scenen op.
Et amputeret Liturgy skuffede med deres "transcendentale black metal", der holdtes nede af en løbskløbet trommemaskine og et lydbillede blottet for bund.
Islandske Dead Skeletons var festivalens skæveste band, da de natten mellem lørdag og søndag leverede en gedigen koncert for festivalens skæveste publikum.
Umeå-bandet Refused stod på scenen for første gang siden 1998. En genforening med masser af energi og attitude, men uden for alvor at forløse sig.
Cerebral Ballzy stod for lørdagens morgenvækning på Pavilionscenen. En svær tjans.
Mens The Cure fyldte Orange Scene på Roskilde Festivals åbningsdag samlede californiske Trash Talk et par tusind punksindede til den fede hardcorefest på intimscenen Pavilion.
Den sumpede stonerenhed i Weedeater skildte sig ud da de startede fredagens intensive metalprogram på forbløffende tung og langtrukken vis.
Today is the Day lod sig heldigvis ikke påvirke af et metalanalfabetisk festivalpublikum, da de leverede en af festivalens bedste koncerter.
The Cult gav Roskilde et skud tiltrængt rockpersonlighed med stort R, men bandets første Orange-koncert i 25 år var i virkeligheden ikke den store rockkoncert, den burde have været.
Publikums sidste festival-kræfter blev fyret grundigt af søndag aften, og det nød Suicide Silence godt af, selvom musikken blev ensformig.
Svenske Nasum viste, på deres 20-års jubilæums- og farvelturné, at formen stadig er intakt.
Behemoths dystre og sorte dødsmetal led hårdt under lydproblemer og af at være malplaceret på festivalens største telt.
Devildriver sprudlede af energi i 70 minutter og leverede en overbevisende og medrivende koncert