10 hurtige: Tommy Hansen

http://devilution.dk/media/reviews/photos/thumbnail/680x680s/2a/25/99/image1-1-58-1493322203.jpg
27. April 2017    

Power metal-scenen havde næppe været den samme, hvis det ikke havde været for den danske producer og lydtekniker Tommy Hansen, der sad bag knapperne, da Helloween indspillede de to genre-milepæle 'Keeper of the Seven Keys' 1 og 2 tilbage i slutfirserne – og det selvom han ikke er synderligt stor heavy-fan ...

Fotograf
Morten Schriver

Til daglig er Tommy indehaver af Jailhouse Studios i Horsens og har produceret og mixet plader for et hav af metalbands, bl.a. Illdisposed, Hatesphere, Pretty Maids og Jorn. Han har selv en fortid som keyboardist i syrerock-bandet The Old Man and the Sea, som i visse kredse omtales som Danmarks første heavy-band. Det var derfor helt oplagt at skyde Devilutions 10 Hurtige afsted til en mand, der har sat sit præg på metalgenren, som Tommy Hansen har. Her er, hvad han svarede:

1. Hvad er dit første minde med heavy metal?

Omkring slutningen af halvfjerdserne fik jeg besøg i studiet (Toma Studio, Horsens) af en ung gruppe – også fra Horsens. Jeg lyttede til deres medbragte demo og mente, at de burde finde på noget bedre at spille, for den musik havde jeg selv været inde på, bare 10 år tidligere (The Old Man and the Sea). De mente nu noget andet, at de havde fat i den lange ende. Det viste sig, at de havde ret. Bandet kaldte sig Pretty Maids.

2. Hvem er dit favoritband gennem tiderne?
Tja – der er jo flere, men skal det barberes ned til ét band, så må det være The Beatles.

3. Hvilken musiker vil du helst drikke en øl med på en bar?
Michael Weikath fra Helloween er altid god for en passiar. I hele min Helloween-periode var han den, jeg kom nærmest. Et vist "soulmate"-forhold, tror jeg godt, man kan sige.

4. Hvad er dine fem yndlingsplader?
The Beatles: 'Revolver'
Jimi Hendrix: 'Are You Experienced?'
Cream: 'Fresh Cream'
Def Leppard: 'Hysteria'
Frankie Goes to Hollywood: 'Welcome To The Pleasuredome'

5. Hvad er din bedste koncertoplevelse nogensinde?
The Police. De spillede i Brøndby i sluthalvfjerdserne eller startfirserne (1982 eller 1983, red.). En magisk oplevelse!

6. Hvilke platforme bruger du til at opdage nyt musik?
Helt ærligt – ny musik? Hvad er det ...?

7. Hvilket band er din guilty pleasure?
Jeg tror ikke, jeg fatter spørgsmålet ...

8. Hvilke fordomme er du blevet mødt med som heavyfan?
...

9. Hvilke gode oplevelser har du haft ude i heavymiljøet?
...

10. Hvorfor er du heavyfan?
8,9 og 10 er svære at svare på, når man egentlig ikke er heavy-fan, men blot er havnet i den boks i kraft af sit arbejde.

 

Læserkommentarer

Der er endnu ikke nogen kommentarer fra brugerne her