RB24: Redefining acid/folk - din guide

Tyngden finder mange udtryk på Roadburn, også i de mere syrede afkroge. Vi har lyttet op på, hvor line-uppet står skarpest, når det kommer til psych og folk.

Ganske vist er vi ude i genrer, der har rødder i 60ernes nye, musikalske strømninger, hvor det i højere grad var opbruddet med konventionerne og de bevidsthedsudvidende tendenser, der var med til at forme deres udvikling.


I dag er vi et andet sted - men det gør ikke psychens og folkens grundkerne mindre relevant i 2024. Tværtimod er det genrer, som konstant tages op i nye hybrider, fordi de fortsat er gennemsyret af en tidsløs ånd. I dag ofte præget af krautrockens motoriske beat og de ubegrænsede muligheder for at sprænge rammerne for instrumenteringen, ikke mindst på den elektroniske front, mens folkgenren i visse dele af undergrunden har tilegnet sig et mere kantet, mindre rosenrødt skær.



Det er Roadburn opmærksom på, og det er også synligt på programmet i år.

Her finder vi bl.a. den tidligere SubRosa-sanger Rebbeca Vernon med sit soloprojekt, The Keening. Hun debuterede sidste år med 'Little Bird' - en mørk og underspillet plade, hvor hendes næsten hviskende indfølte røst komplementeres glimrende af den pulserende rytmesektion. En rørende plade med vokalen som omdrejningspunkt, og med de tunge følelser udenpå tøjet.



 


I den dystert folkede ende, hvor post-rocken og doomens tungsind også vinder indpas, finder vi belgiske Takh. Et nyt orkester dannet af bl.a. tidligere medlemmer fra Black Heart Rebellion, som i denne konstellation hypnotiserer lytterne ind i deres lange, snørklede kompositioner på sidste års selvbetitlede debut. En plade, der ikke ligger milevidt i tone og pacing fra finske Mansion, og som vi desværre missede dengang - men det råder vi så sandelig bod på på lørdag!






Straks mere excentrisk er den britiske folk singer/songwriter Richard Dawson, med sine legende kompositioner og det høje toneleje, der er svært charmerende i sin særhed, omend et stykke fra hvad vi ellers normalvis beskæftiger os med.
 Ligeledes kultlegenden Nick Saloman, aka The Bevis Frond, der siden 80erne har dedikeret sig til sin passion for lo-fi 60er-psych, charmerende upoleret og tro mod den oprindelige æstetik. Sidste gang han gæstede Roadburn var i 2006, og siden da har live-aktiviteten været begrænset - så mon ikke det vil være et glædeligt (gen)syn, ikke mindst for de mere tro Roadburn-gængere fra dengang.



Selv retter vi dog mere blikket mod de irske doom-folkstere fra Lankum, der også gæster Roskilde Festival senere på året. Et spændende orkester, der sætter gamle folktravere i et dystert lys for at accentuere lyrikkens mørke budskaber, og af god grund vandt megen hæder sidste år med den fortræffelige 'False Lankum', vi utvivlsomt får masser at høre fra.



 


I et mere wacky folk-lune finder vi også de vidunderlige oddballs fra Tusmørke. Et orkester, der altid er god for at udfordre lytterne med både sjove og dybt originale prog-twists, som kun nordmænd kan gøre det. For at overlade ordet til bandet selv, som de skriver på deres Bandcamp-side:


"This is music to hum along with as you pass a devil’s pact through the keyhole of your local church, or rock out to as you ride backwards on a dog all the way to the witches’ sabbath."






Har du et blødt punkt for instrumentalmusik har Roadburn også nok af syrede indslag i ærmet.
 Tag fx de excentriske afrobeat-jazzhoveder fra Echoes of Zoo, der bruger blæseinstrumenter til at gengive dyrelyde, med masser af balkan-tosset flair. Det kan kun blive et muntert indslag til dem i zonen sent fredag aften - omend desværre provokerende dårligt timet, samtidig med den franske duo Alber Jupiter, der sværger til det motoriske beat i deres eget kosmiske take på kraut-genren.






Neptunian Maximalism har sin selvfølgelige plads blandt syrehovederne på festivalen og dem kan du læse mere om her.

Har du ligesom undertegnede en svaghed for de norske psych/prog/jazz-ekvilibrister fra Kanaan, der bl.a. gæstede Stengade et lille år tilbage, så er du sikkert også bekendt med deres fælles sideprojekt Full Earth, der spiller deres første koncert nogensinde udenfor Norge, her på Roadburn om lørdagen. I denne konstellation også med keys til at udvide spacerock-paletten - et gensyn, der bør skrives bag øret, inden de i øvrigt også gæster Esbjergs egen Fuzztival om et par måneder.



Det skorter sjældent på grænsesøgende syre på disse kanter, og der er gudskelov også rigeligt til at få slukket sulten for den slags på Roadburn i år.