Om 14 dage drager IOTUNN ud på sin første Europa-tour som headliner. I den forbindelse tog vi en snak med Jesper Gräs om forventninger, liveplader og økonomisk bæredygtighed.
To nye album, to unge navne: Heksproces og Lysbaerer fejrede release sammen på Basement – en aften med potentiale, intensitet og blik ind i undergrunden.
Kapper, kosmos og kontrolleret kraft: Hällas leverede en tidsrejse, der fik Amager Bio til at holde vejret.
Heksproces sigter højt på deres debut: et tungt, mørkt og ambitiøst værk, der kræver sin lytter – men også markerer et band, der vil mere end de fleste herhjemme.
Igorrr leverer kirurgisk kaos og ekstrem præcision – men bag den perfekte eksekvering lurer rutinen, og spørgsmålet er, om genialiteten er ved at blive for tryg.
28 minutter, nul overflødigt fedt: Ædel Fetichs debut er rå, skæv og rasende medrivende – et sortpunket spark i kæben med poetisk efterklang.
Ponte del Diavolo forfiner deres blackened post-punk: mørkere, mere filmisk og langt mere afhængighedsskabende. De Venom Natura er gift, der virker.
Paradise Lost demonstrerede, hvorfor de stadig er blandt genrens sværvægtere: Et opdateret sæt og en Holmes i hopla løftede VoxHall på rutinen alene.
Et vildt, humoristisk og kompromisløst mesterværk, hvor kopunk, westernmyter og fortællelyst smelter sammen, inden D.A.D. bliver folkeeje.
De svenske adventure-rockere nægter at gøre det let. Progressiv rock med mod og eventyrlyst – og en sjælden tro på, at lytteren stadig kan fordybe sig.
Megadeth siger farvel med hjertet først og riffet lidt bagefter … Mustaine har intet at bevise.
Kadavermarch rammer groove og tyngde, men beviser også, at selv gode riffs ikke altid er nok.
På ‘Thalassa Phobos’ suger TRWLR dig ned i et apokalyptisk mørke af blackened aggression og dissonans. En kompromisløs plade uden nåde – stærk kost, ingen redningskrans.
Karambolage driller lytteren med skæve rytmer og rå nerve. Et modigt album, der hellere vil risikere faldet end gå den lige vej.
‘No Retreat, No Surrender’ er retrofetichisme med stil og swing: et lækkert, filmisk groove, der hellere poserer end slår hårdt.
Hexenbrett holdt den bloddryppende tone og havde Stengade i sine hule hænder, inde bag deres giallo-inspirerede masker.
På den ene side bruger mange af os AI til daglig. På den anden side foragter vi samtidig dets effekt på musikscenen. Behøver vi virkelig være så sort/hvide?
Koncertåret lægger ud med Hexenbrettsk okkultisme og håndmadder i luften til dobbelt Toldermania, mens IOTUNN udgiver deres ‘Hell-lasershow fra 2023 på LP.
Flammeskriftet er Devilutions samlede årsliste. Hvad var bedst; herhjemme og i udlandet, hvem gjorde sig positivt bemærkede, og hvor mener vi, der er brug for noget nyt. Læs med om op og ned og de generelle tendenser der gjorde sig gældende i 2025.
2025 stod musikalsk i ekstremernes tegn, hvor især blackens intensitet og avantgardet kompromisløshed rystede mine grundvolde, både dansk og internationalt.