Anmeldelser

Tyske Kanonenfieber bombede 1000Fryd tilbage til skyttegravene i Verdun og Somme, da de gav en sublim opvisning i black metal.

Endnu en dag, endnu en split fra de amerikanske dødsmetallere i Putrescine. Denne gang med US-gone-NZ-enmandssludgebandet Adzes.

Der er intet kalas som et Diamanda-kalas, for et Diamanda-kalas holder aldrig op. Med at vise dig menneskehedens værste stunder.

Stengade har endnu engang et tungt firkløver i ærmet på en lørdag aften – og når Mantar endelig er i byen er vi naturligvis på pletten.

Putrescine er aktuelle med hele to splitudgivelser, som vi anmelder i nærværende spalter. Denne her er med Kosmogyr, og de to bands klæder hinanden rigtig godt.

Clutch er tilbage efter den længste pause nogensinde. Som er på fire år. Måske var det ikke helt længe nok.

14 år er gået siden seneste album med King’s X. Ventetiden har næsten været det hele værd.

Target-bossen Michael Hvolgaard Andersens bogudgivelse af sit starthalvfemserzine Emanzipation Magazine er et flot monument over en mere uskyldsren metalfortid.

Fire bands fra tre af landets kardinalretninger gjorde aftenens samarbejde mellem Lasher Agency og Loppen til en mindeværdig energieksplosion.

Parkway Drive er kommet sig oven på ‘Reverence’, en hård pandemi og interne mentale udfordinger - men der er stadig rigelig plads til forbedringer.

Københavnsk-amerikanske Indre Krig har længe været en eksklusiv fornøjelse, men langt om længe har hardcorebandet indspillet og udgivet noget, du kan holde i hånden.

Behemoth har med deres 12. plade begået en tilforladelig og nærmest ligegyldig plade. Men populariteten er alligevel kæmpestor. Underlig udvikling.

Det var dronet, progressivt og godt, da The Ocean, LLNN og Playgrounded indtog 1000Fryd i Aalborg om eftermiddagen for at nå en færge.

Det grandiose får frit løb og giver tifold igen til dem, der tør købe sig ind på Dreadnoughts seneste konceptuelle opus om lys og lidelse.

Triumvir Foul giver dig ikke mange chancer for at få vejret på deres tredje og sidste album ‘Onslaught to Seraphim’. En acquired taste af fordærv og kaos i et hengemt mørke.

Baseret på bandets live-shows er det ingen overraskelse, at Wayward Dawns tredje skive er ganske fin, ej heller at den ikke rigtigt spytter nyt i baljen med dødstricks.

Det er spændende at lytte til 'Will of the People’. Hvor mange overraskelser kan man finde? Det er en ren konkurrence mod sig selv, mod sine venner, mod internettet – og det er det mest positive, der er at sige om pladen.

Hæslighed og skønhed i forløsende forening. De canadiske dronere har denne gang taget venner med.

Københavnske Offernat imponerer med et højt ambitionsniveau og insisteren på at finde sit eget udtryk i sprækkerne mellem genrerne. Tak for det!

Med 'Survival of the Sickest' hylder Bloodbath dyderne indenfor den klassiske dødsmetal med rigelige anerkendende nik til genrens gudfædre.