Machine Head leverede over to timers sveddryppende metalmaraton, der både sparkede røv og samlede generationer – med Robb Flynn som selvbevidst ringmaster.
Britiske bølleblackthrashere hærger løs til højre og venstre. Lever de op til alle metalklichéer? Ja da. Og tak for det.
Exodus' 13. album er et nok så værdigt og vellykket et af slagsen, over 40 år efter bandets definerende debut 'Bonded By Blood'.
Vanir har mange gode intentioner på det nye album ’Wyrd’. De indfries ikke alle, men det er et album, der vokser og gror.
Den moderne, progressive lyd lever i fuldt flor på Only Humans debut plade – på godt og ondt.
En lang fredag og en lang aften med svenske og norske bands med Abbath og Hypocrisy øverst på plakaten.
Technoen opstod i Detroits industrielle centre, men Lollands sukkerroer og tankstationer kan også være drivkraften i et frugtbart møde mellem rigid maskinrytmik og personlig erindring.
To fine halvdele udgør et fandens fint værk i alt på Corrosion of Conformitys første album siden 2018 og det første siden stiftende medlem Reed Mullins død.
Italienerne leverede catchy mørke, med en stærk plade i ryggen. Ikke desto mindre smagte det som en fladere gentagelse af tidligere triumfer, båret lidt for alene af Erba i front.
Det er over 30 år siden, at både Vader og Kataklysm første gang gæstede Pumpehuset. Tre årtier senere stod de igen på samme scene og cementerede hårdt, at de stadig er relevante at høre på.
Carpenter Brut fik uppet sit game, som man siger på nydansk, og var i modsætning til sidste gang ikke det mindste kedelig. Til gengæld havde han af besynderlige årsager valgt at finde opvarmningen på et af de billigere krydstogtskibe.
En sløv søndag blev en fest i selskab med Villagers of Ioannina City og danske Maunah, som havde glæden af at varme et fyldt Lille Vega op for hovednavnet, der foldede deres særegne, proggede og sækkepibe-infuserede rock ud foran talrigt fremmødte grækere.
Myrath er fortsat garant for en storladen, progressiv blanding af metal og orientalsk musik, omend der er skruet en anelse ned for de hårdere elementer på det nye album.
Mere ambition, mere kontrol og mindre kaos. ‘Coronach’ vil mere end før, men McBain mister noget af sin rå charme. Heldigvis er højdepunkterne stadig skarpe.
Fredericia-bandet løfter sig markant på ‘Mosaic’, men skyggen fra Gojira er stadig både en styrke og en udfordring.
Et af metal-genrens mest ikoniske og stilskabende bands er meget overraskende vendt tilbage. Halleluja.
På 'Ferrum Sidereum' finder Zu ro i kaosset – et nuanceret, krævende værk, hvor skronk møder kontemplation i en kompromisløs, kosmisk kraftpræstation.
Worms svulstige, symfoniske keyboardblack vil gerne være svulstig, storladen og skamløs. Men 'Necropalace' lyder mere som content end som fængende sangskrivning.
Portugisiske Gaerea leverer deres mest melodiske – og bedste – album til dato.
Andet album fra californiske Fortress er også et præcisionsangreb af lynhurtige guitarer, lækre riffs og skinger melodisk vokal.





