Der var lagt op til breakdowns, masser af attitude og lyserøde balloner, da Dethrxner fredag aften indtog Rust med releasekoncert for EP’en ‘Taunt’.
Foo Fighters hylder den afdøde trommeslager Taylor Hawkins på en langtrukken og anonym plade, der kun slår gnister få steder undervejs.
”Every loser needs a bit of joy” lyder det selvironisk fra Iggy Pop på hans 19. studiealbum – fornøjelsen er helt på vores side.
Vivian Tylinska, også kendt som Victory Over the Sun, er med til at holde Portland weird, som byens uofficielle slagord lyder, og satan ske lov for det.
Kort og godt er tilbage med dansk snothvalpscore, spadepunk, campy queercore, solskinssludge, kosmisk begravelsesdoom og et strejf Depeche Mode.
Drone-supergruppen er tilbage med en uventet gendannelse og et overraskelsesangreb på sanserne.
Sirenia er produktive og udgiver ofte. Måske skal der en lang ferie til for at højne niveauet.
Cloak skruer op for black metallen og de lyriske budskaber på 'Black Flame Eternal' – deres mest personlige og ambitiøse plade til dato.
Space var, hvad vi havde i vente, da Kaanan spillede Stengade op før Jesu himmelfart med den nye 'Downpour'-skive på dagsordenen og besøg af vor egen rumdoktor.
Hypen har sin relevans, selv når alle gætterierne og de fjollede baggrundshistorier ekskluderes fra sagaen om Sleep Token.
Efter otte års stilhed vender Dødheimsgard tilbage med et album, der føles som kulminationen på alt, hvad den eksperimenterende strømning i black metal har stræbt efter.
Alle kan komme, men det er ikke alle, der får lov at blive. Conservative Military Image blæser nyt liv i Oi!-punken.
Pupil Slicer gav intimkoncert for 20 mennesker i et lille øvelokale under Limfjordsbroen, mens Chronicle holdt release-fest med dårlig lyd på 1000Fryd.
O, skænk mig en grav ved det iskolde hav, hvor kun bølgerne hører min gråd.
Har Kejseren tøj på? Hvad betyder "avantgarde" egentligt? Hvorfor fik Svin os til at stille os selv så mange åndsvage spørgsmål?
Demonaz' Immortal veksler mellem at lyde som en udvandet kopi af sig selv og et ret habilt Immortal-tributeband. Hvis Immortal engang lød som frostdæmoner, lyder de nu som lunken festivalfadbamseblack.
Meget kan man kalde Eyes, men "klassisk" eller "uvarieret" er ikke ordene. Endnu engang rev de et af de københavnske spillesteder midt over.
Drain serverer crossover-hardcore direkte ud af det solbeskinnede Californien.
En håndfuld cover-numre er lige akkurat det, Ghost serverer når de skal gøre klar til turné. Men det er en ligegyldig udgivelse.
Copenhell-aktuelle Enforcer bør som alle andre bands kunne spille hurtigt, højt og vildt, og hvis de havde husket på den grundregel i heavy metal, ville Nostalgia være et perfekt knallert-heavy-album.