Anmeldelser

Dødsfesten står for døren, og opvarmningen dertil skulle vise sig at være lunken, kogende og måske lunken igen. Kill Town Death Fest præsenterede tre bands for et stille København, hvor de eneste uden ansigter stjal opmærksomheden. 

Polsk dødsmetal har været domineret af Vader, Behemoth og Decapitated. Det er på tide, at Hate kommer med i den samtale og får den opmærksomhed, de fortjener.

De hollandske metal-pionerer i Picture er endnu ikke helt rustne. ’Wings’ er bundsolid gammelmandsmetal uden at flyve op på de højeste tinder.

Killswitch Engages ottende studieplade genbruger mange af bandets egne succesformler, men halter, hvad angår både nytænkning og sangskrivning.

Der er få over Jared Gomes, men til gengæld lader det til, at der har været en hel del under. Den amerikanske flab og hans husorkester (Hed) P.E. er tilbage, og det er altid en fornøjelse. Også selvom ’Stampede’ er en halvsvag udgivelse.

Selvom Destruction mener, de er født til at forgå på deres 14. studieplade, er det noget nær det stik modsatte, der er tilfældet. Tysk thrash, når det er bedst!

Der var punkfest i Malmö i weekenden, og på trods af svensk alkohol- og punkintolerance lykkedes det størstedelen af publikum at have en skøn aften.

King Diamonds første rigtige koncert i landet i mere end ti år var et triumftog – intet mindre.

Mindmares debutalbum har været længe undervejs. Til gengæld er det gennemarbejdet og viser flere gode takter i processen fra klassisk melodød til personlig Mindmare-død.

Det er Sabaton-tid, og det er tid til strid. Vi diskuterer Sabatons nyeste album med Blastbeasts fineste. Vi introducerer: 'Dragejæger-debat'!

Da Northlane albumdebuterede, spillede de progressiv djent. Nu spiller de nu-metal. Det er de til gengæld ret dygtige til.

Koncertaktuelle Inter Arma, der gæster København til november, har leveret et ambitiøst og komplekst værk, der kræver lytterens fulde opmærksomhed.

Er fint nok godt nok for Slipknot? ’We Are Not Your Kind’ er endnu et album, som vil være glemt, når turnécyklussen er overstået. Det har sine højdepunkter, men der er ikke mange af dem.

Det var stinkende varmt foran hovedscenen, men B-Real beholdt sit partisanertørklæde på og rappede sig insisterende til et fortjent fokus.

Body Count fløj fra USA til Wacken for at levere en eksklusiv festivalkoncert i Europa. De skulle have været blevet hjemme.

Danmarks ældste black metal-band viser storform på ep-appetitvækker forud for kommende album.

At høre Victims får på samme tid én til at føle sig som et bedre menneske, og verden til at føles som et værre sted. Det er basalt og trygt som comfort food.

Igennem 90 minutter fyrede Slayer hele arsenalet af klassikere af under en suveræn koncert, før bandet sagde farvel med tårer i øjnene efter gruppens sidste festivalshow i Europa nogensinde.

Cradle of Filth var et af de bands, der fik flyttet såvel tidspunkt som scene under fredagens afbrydelser, og det var umiddelbart til det bedre for briterne.

Anthrax spillede for masser af mennesker på Wacken Open Air 2019, men det er aldrig rigtig godt når de covernumre, man spiller, er koncertens bedste.