Anmeldelser

King Buzzo og Dale Crover leverede sammen med deres to (!) kompagnoner på bass en helt igennem vidunderlig koncert i Pumpehuset, der var leveret knivskarpt uden på noget tidspunkt at virke fortænkt.

Med et 35 års jubilæum i ærmet blev der gravet dybt i godteposen, og Voivod viste sig endnu engang som en uudtømmelig enhed af overskud og spilleglæde på en alt for tyndt befolket søndag aften.

House of Atreus byder på melodisk dødsmetal, men det er langt fra den klassiske af sin slags, når der flirtes med græsk mytologi i en rå og beskidt lyd.

The Skull har udgivet album nummer to. Det i den grad godtaget, selvom det ikke får dommedagsklokkerne helt op at ringe.

Hatesphere lykkes med en mængde nye ideer på jubilæumspladen, der ikke bare bevæger sig frem ad den slagne og veltjente middelvej.

Alkymist er stormet frem af undergrunden og er nu klar med et debutalbum, der dirrer af mørk intensitet.

Solbrud gav deres musik ny betydning og vælde, da de til Kulturnatten 2018 spillede en fremragende og magisk koncert i Tagensbo Kirke.

Det er indelukket sved og dunstig røg i en tyk og fortættet atmosfære, man mødes af på Kadavars ’Live in Copenhagen’, en dokumentation af bandets seneste koncert i Pumpehuset, der vellykket indfanger oplevelsen af at høre bandet live.

Coheed & Cambria vender tilbage til Amory Wars-universet i hvad der mest af alt virker som et nyt kapitel i sagaen. Et velskrevet og velkomponeret kapitel.

Crossfaith gentog succesen fra Copenhell og spillede i løbet af en lille times tid publikum til ekstase.

Slægt viste torsdag, hvor skabet skulle stå, selvom det måske var overmodigt og for tidligt udelukkende at fremføre det nye album. For publikum havde svært ved at give sig hen til det for dem spritnye materiale.

Sumac finder for alvor deres egen stemme på deres tredje album, ’Love in Shadow’. Et album, man kan blive helt væk i, hvis man lader sig rive med.

Biffy Clyro bød på en anderledes oplevelse, da de gæstede DRs Koncerthus med et unplugged-sæt. Bandet var velspillende, men der manglede den særlige "Mon the Biff"-stemning. 

Rockanmelderkoryfæet Steffen Jungersen udgiver en genrehybrid med afsæt i idolet Lemmy. Man er godt underholdt, men stilen spænder til tider ben i en bog, der vil noget mere, end den kan bære.

Aalborg kom med det gode humør, Randers gad ikke rigtig engagere sig, og Aarhus lovede at komme med gaver, som de glemte de fleste af derhjemme.

Vreid gør hverken deres fans vrede eller lykkelige på ’Lifehunger’, der har alle de elementer, man kan forvente sig fra bandet, men ingen mindeværdige sange.

Behemoths 11. fuldlængdealbum er kærlighed ved første lyt, men ligesom ved enhver anden overfladisk forelskelse forsvinder magien hurtigt.

En snert af autopilot trækker ned i regnskabet på High on Fires ottende opus, der på trods af massive riffs og potente moshere galore kun momentvis tilnærmer sig fordums storhed.

Der excelleres i progressiv dødsmetal af den gamle skole komplet med fusionsjazzet basspil og thrashet modvægt på Horrendous' fjerde og fremragende album.

Blot halvandet år efter 'Domus Mysterium' er Slægt klar med deres tredje udspil, og den i mellemtiden opnåede liverutine smitter kraftigt af på 'The Wheel', der både komprimerer og bygger videre på alt det, vi elskede ved forgængeren.