Uncle Acid and the Deadbeats vendte tilbage til Roskilde Festival efter, at de for ti år siden blev kastet ud i ingenting med en placering på alt for store Arena. I år viste afstraffelsen sig dog at blive endnu hårdere!
Snart løber den 18. udgave af den traditionsrige Metal Magic Festival af stablen. Som altid er der fyldt med upcoming bands, eksklusive undergrundslegender og masser af metal.
Hvis ikke du skal på Dyrskuepladsen eller i Tivoli Friheden, så er det ikke just denne uge, der skriver de store overskrifter … men nyt fra Deep Purple og Soothsayer skal nu nok være værd at se frem til!
Copenhell kan være udfordring for os, der er lidt vertikalt udfordrede, men der skal også fordele ved at være i den klejne ende af menneskekroppens uendelige udtryk.
På Roskildes sidste dag har vi måtte grave dybt efter navne til dig, der lytter til hårde toner. Det er TV-2 ikke, men Igorrr kommer til gengæld, og det gør The Callous Daoboys, en anmelderfavorit hos os, men ellers er det kun Lord Snows midnatskoncert, der lukker festivalen, som vi reelt kan kalde must-sees. Tjek dog alligevel vores andre anbefalinger.
Fredagen er den tyndeste på årets Roskilde Festival, men vi glæder os da i hvert fald til Maruja og midnatskoncerten med Poison Ruïn, og Getdown Services lyder heller ikke værst, og vi vil også stikke hovederne for congolesiske Kin'Gongolo Kiniata, der spiller støj på affaldsinstrumenter!
Uanset om du blev kørt over af Primitive Man natten til torsdag, så er det dagen, hvor du i hvert fald skal se Napalm Death. Vi glæder os især også til bandet med det flotte navn Truck Violence, og vi skal se Uncle Acid & The Deadbeats, helt sikkert Krøyer, inden der går trampefest i den med Kneecap og Brutalismus 3000, før Honningbarna lukker og slukker sent om natten.
På Copenhell er der her, der og alle vegne Monster, men ligesom en af vore elskelige læsere skrev i går på vores Facebook side “Jeg tror hellere, jeg ville pisses i munden af en bulgarsk langturschauffør med hepatitis end at drikke en Monster-energidrik“, og argumenterne for det følger herunder.
Iceage sparker Roskilde Festival i gang, men du skal selvfølgelig også se Smertegrænsens Toldere, og måske The Cure på Orange? Ellers er der metalcore i form af Dying Wish, du kan lade dig blæse omkuld af Smag På Dig Selvs aggressive og politiske jazzrock, og du holde dig oppe og blive kørt i sænk af Primitive Man omkring midnat.
Du er stadig ung frisk og frejdig og ligger i telt i Roskilde allerede fra lørdag eller søndag. Og du hører metal. Hvad skal du dog lave? Tjek vores guide til opvarmningsdagene, der metalåbnes søndag af Kōya.
Copenhell fejrer 15 år. I anledningen ser vi tilbage på koncerter, der skrev sig ind i festivalens historie.
For 15. gang skal vi på Refshaleøen og høre tung musik. Vi laver fem nedslag på oplevelser, du ikke må snyde dig selv for på førstedagen.
Første single er landet, og Lifebarren er booket til Run To The Næverly Hills. Her får du mulighed for at møde bandet og læse om deres håb og drømme
Er der liv i kludene endnu, eller gik der for meget Jäger i den i går? Too bad – sidstedagen kræver din opmærksomhed uanset, så læs med, hvis du vil se, hvad lørdagen har i ærmet!
Defecto og Jakob Stegelmann kalder til samling fra start, mens Anthrax åbner galehuset, og V.M.O. lægger lydsporet til rave-apokalypsen 12 timer senere – glædelig fredag!
Andendagen byder på masser af friske pust fra undergrunden og nyere gennembrud på scenen, men efterlader også et par åndehuller til at samles med slænget undervejs.
Ulven kalder! Førstedagen i Helvede byder på død, dak og danske fuldtræffere, samt solide gensyn i alle afskygninger – så kan Copenhell bare komme an!
Vi sætter fokus på festival-bookere bag de festivalprogrammer, vi glæder os til år efter år. Fra de små, lokale festivaler, der alene eksisterer i kraft af ildsjæle til de store og tunge festivaler på musikscenen.
Festivallivet rører så småt på sig denne uge, hele vejen fra Nordens Paris til hovedstadens Ungdomshus ... og så er der også både norsk black og længe ventede doom-toner i vente på fredag.
25 år senere står ‘Origin of Symmetry’ stadig som øjeblikket, hvor Muse blev for store til Jorden – og fandt deres egen stemme.
