KTDF 26: Optakten

Fire dage, tre scener og 37 indfløjne bands fra dødsmetallens dybeste, internationale afkroge.
Kill-Town Death Fest er tilbage i Pumpehuset, og Devilution har endnu en gang gravet ned i programmet og fundet nogle af de bands, du ikke bør opdage for sent.

Der er festivalprogrammer, man skimmer for de store genkendelige navne. Og så er der Kill-Town Death Fest.

Fra den 3. til den 6. september 2026 indtager Kill-Town Death Fest igen Pumpehuset og fylder fire dage med dødsmetal fra omtrent alle de steder, hvor genren fortsat rådner, muterer og udvikler sig i fred for almindelig anstændighed, dagslys og intetsigende playlister.
Årets udgave – “Stages of Decay” – byder på yderst sjældne koncerter, første optrædener i Europa, nye bands, gamle kultlegender, debutkoncerter og et program, der både kan tilfredsstille og samle nye, nysgerrige ansigter og de mere passionerede dødsmetalnørder.

Massacre vil, udover deres eget show, også opføre Mantas’ (pre-Deaths) første demo ‘Death by Metal’ for første gang i 43 år, og med det oprindelige medlem Kam Lee på scenen – vil du opleve det, har du én chance.

Father Befouled spiller en eksklusiv 20-års jubilæumskoncert. Purtenance spiller for første gang på dansk jord, mens de hypede ungarere i Rothadás har valgt årets KTDF til deres allerførste koncert nogensinde – det samme har svenske Death Pulsation og hollandske Savage. Atomic Aggressor vender tilbage til Europa for første gang i et årti, ligesom amerikanske Rottrevore og mexicanske Cenotaph. Og som om det ikke var nok, spiller Seraphic Entombment, Disembodiment, Ectovoid og Perishing deres første europæiske shows nogensinde. Sidstnævnte flyver direkte ind fra Costa Rica og giver endda gratis koncert i Byhaven.
Michael Denner fra Mercyful Fate/King Diamond kigger også forbi til en snak og et håndtryk, og søndag kan pladesamlingen udvides på Heavy Thunder Metal Market. Vi får nok at se til.

Den hidsige kuratering
Kill-Town har aldrig været festivalen, hvor pointen nødvendigvis er, at du kender alle navnene på plakaten. Måske er det snarere tværtimod. En væsentlig del af fornøjelsen er at møde op med huller i sin viden og lade Daniel Abecassis og resten af KTDF-holdet save dig over med lækre modbydeligheder, du ikke i forvejen vidste, du havde brug for.

Derfor forsøger vi ikke at gennemgå samtlige 37 bands. Du ved godt, at du skal se Mantas-showet, og måske har du allerede ringet Funebrarum ind. Programmet fortjener i princippet at blive set fra ende til anden. I stedet har vi stukket hænderne ned i graven og trukket en lille håndfuld rådne navne op, der måske fortjener en ekstra ring med kuglepennen.
Nogle kender du. Andre måske ikke.

Torsdag – den første død

Mutation
Tre numre og elleve minutters musik på indspilningen ‘Demo ’23’. Det er, hvad du har at gøre med.
Til gengæld befinder Mutation og publikum på KTDF sig lige nu i en spændende tid. Debutalbummet ‘Esoteric Order of Debauchery’ udkommer 9. oktober, og de første numre er allerede sluppet løs. Festivalen falder altså godt en måned før den ventede debut.
Svenske Mutation blev dannet omkring 2019 og er en af den slags bookinger, der fortæller lidt om konceptet bag Kill-Town Death Fest, samt hvorfor KTDF stadig er mere interessant end en festival, der bestiller de samme 40 turnerende navne. Bandet er ikke svensk dødsmetal i den gamle, bekvemme betydning, hvor man tænker HM-2-pedal og savtakkede Stockholm-riffs. Mutation søger længere tilbage mod et tidspunkt, hvor dødsmetal stadig havde thrash i sig, og hvor det hele var mere ureglementeret, råt og mørkt. Bandet har endnu kun spillet ganske få koncerter, og torsdagens koncert bliver deres danske debut. Det er således et af de sæt, hvor man kan høre materialet, før både anmeldere og algoritmer har nået at fortælle os, hvad vi skal mene om det.
23:00 Black Stage.



Father Befouled
Father Befouled spiller ikke 90’er-dødsmetal som retro. De spiller, som om krypten aldrig blev saneret.
I tyve år har bandet sørget for, at blodet i den amerikanske krypt ikke tørrer ud. Bandet blev dannet i Atlanta i 2006 og har fra start befundet sig i den gren af amerikansk dødsmetal, hvor legender som Incantation nærmest er et grundstof – den slægtsgren af dødsmetal, der netop løber som en rød tråd gennem Kill-Town Death Fest. Det nyeste album, ‘Crowned in Veneficum’ fra 2022, viser et band, der stadig får den gamle formel til at virke mere ond end nostalgisk. Koncerten på KTDF er dog ikke et almindeligt festivalshow, men et særligt 20-års jubilæumssæt – og samtidig Father Befouleds eneste europæiske optræden denne gang.

Bandet spillede en vanvittig koncert på KTDF i 2022; så hvis din torsdag gerne må lugte af fugtig gravjord, sødlig røgelse og dårlig ventilation, er Father Befouled et oplagt sted at stille sig.
20:00 Main Stage.



Phenocryst
Geologi er i bund og grund langsom vold. Kontinenter maser sig ind i hinanden som i et moshpit, sten bliver flydende, og en dag åbner jorden sig og ødelægger alt levende. Portugisiske Phenocryst mener, at det er et glimrende udgangspunkt for dødsmetal. Bandet blev dannet i Lissabon i 2020, og allerede på EP’en ‘Explosions’ året efter gjorde de vulkanologi, naturkatastrofer og aktuelle emner som masseuddøen til mere end bare lyrik.
På debutalbummet ‘Cremation Pyre’ fra 2024 bliver idéen næsten selve musikkens metode – riffs forskyder sig tungt, tempoet synker ned i doom, og undervejs åbner lettere psykedeliske passager sig som sprækker i den kompakte tunge masse.

Det er vægtigt, til tider let atmosfærisk samt melodisk, og et af de bands, der skiller ud på programmet.
21:00 Black Stage.



FREDAG – ned i sølet

Cryptworm
Engelske Cryptworm har efterhånden opbygget en diskografi af titler, der, hvis du sådan personligt kan relatere, måske gør, at du snarest bør ringe til lægevagten. ‘Spewing Mephitic Putridity’. ‘Oozing Radioactive Vomition’. Og fra i år ‘Infectious Pathological Waste’.
På bandets tredje album, udgivet i marts 2026, er den kendte, rå og kropslige dødsmetal intakt, men kompositionerne har udviklet sig til det bedre. Moderne dødsmetal, der samtidig stinker helt rigtigt af f.eks. Demilich og Autopsy. Der er plads nok mellem instrumenterne til, at hvert lille rytmisk break kan mærkes i brystet, samtidig med at numrene har den bevidst primitive fysik, der gør dødsmetal sjovt og energisk på en proppet Black Stage på KTDF.
Cryptworm var på programmet på Kill-Towns London-udgave i 2024 – denne gang kommer de med en frisk plade.

En ekstra KTDF-detalje er, at guitarist og vokalist Tibor Hanyi fredag står på scenen med Cryptworm, og søndag dukker han op igen i ungarnske Rothadás.
21:00 Black Stage.



Seraphic Entombment
En underjordisk, hallucinogen gravkammer-oplevelse i københavnsk sensommersol? Det lyder perfekt.
Seraphic Entombment er samtidig en af årets mange, eksklusive bookinger.

Alabama-kvartetten har eksisteret siden 2017, men har aldrig spillet i Europa før. Denne september i Pumpehuset bliver bandets første, europæiske koncert nogensinde og samtidig en eksklusiv engangs-optræden forbeholdt publikum på Kill-Town Death Fest 2026. Bandet udsprang som sideprojekt af kredsen omkring Ectovoid og Hegemony, og det slægtskab giver mening – den amerikanske, atmosfæriske dødsmetal bliver her trukket så langt ned i doom-tempo, at numrene nærmest bliver psykedeliske.

Fuldlængdedebuten ‘Sickness Particles Gleam’ fra 2023 består blot af fem numre, men varer over 50 minutter. Det siger omtrent det nødvendige. Seraphic Entombment arbejder i lange forløb med yderst voldsom tyngde, desperat, guttural vokal og keyboards samt rolige ambient-flader, der får dødsmetallen til at virke mere som en tilstand, man træder ind i, end noget man blot lytter til. Oplagt en tidlig fredag eftermiddag i Byhaven på dag to. Absolut en af denne skribents hovednavne dette år.
16:00 Outdoor Stage.



Degraved
Kill-Town Death Fest følger sin egen undergrund over tid, og da Degraved spillede på festivalen i 2023, var de i høj grad stadig et demo- og EP-band. De væltede i øvrigt underetagen i Pumpehuset i det, der blev en af årets varmeste koncerter.
Når de vender tilbage i år, er situationen en anden. Seattle-projektet udgav i november 2025 det roste debutalbum ‘Spectral Realm of Ruin’, og samtidig er besætningen blevet bygget om med musikere med fortid (og nutid) i blandt andre Cavurn, Cystic og Warp Chamber. Degraved begyndte med en tydelig fascination af den klassiske, finske dødsmetal, men bevæger sig i dag bredere ud. Det er ærkeamerikansk dødsmetal med en melodisk atmosfære, uden at produktionen er renset for den kælderlugt, genren har godt af. En kombination af 90’er-død, blastbeats og langsommere, mere atmosfæriske passager, dog hele tiden med en energi, der er hæsblæsende.

Det er også et band, der passer mistænkeligt godt ind i Kill-Town Death Fests koncept om at følge undergrunden over tid. I 2023 så man potentialet. I 2026 ser man, hvad det er blevet til, og hvor det er på vej hen.
Fredag bør svaret komme med rigeligt, lavfrekvent materiale.
23:00 Black Stage.



LØRDAG – tilbage til fremtiden

MANTAS – “Death by Metal”
Før Death blev Death, hed de Mantas.
Og her ligger en af årets åbenlyst vigtigste dødsmetalkoncerter i Danmark. I hvert fald en af de sjoveste dødsmetaloplevelser 2026, hvis man kan lide sin historie, og så er det verdenseksklusivt.
I 1983 samlede den blot 16-årige Chuck Schuldiner guitaristen Rick Rozz og trommeslager/vokalist Kam Lee i Florida, og året efter indspillede de demoen ‘Death by Metal’. Musikken var rå, primitiv og endnu ikke helt det, vi i dag kalder dødsmetal – men den stod midt i det øjeblik, hvor thrash, punk og ekstremmetal var ved at mutere til noget nyt. Senere i 1984 blev Mantas til Death, og Schuldiner fortsatte frem mod ‘Scream Bloody Gore’ og en position som en af genrens absolutte grundfigurer.

På Kill-Town Death Fest bliver historien trukket fysisk frem i nutiden: Kam Lee og Massacre spiller hele ‘Death by Metal’-demoen live for første gang i 43 år, og det som en verdenseksklusiv koncert i 2026. Det er ikke kun nostalgisk grundfjeldsarkæologi, det er også muligheden for at stå foran et lille stykke af dødsmetallens tilblivelse og høre det blive levende igen.
22:00 Main Stage.



Putridarium
Putridarium behøver ikke fortælle os, at de helst vil spille live. De indspillede simpelthen debutalbummet sådan. Debuten ‘Necrología del Sadismo: Excerpts from a Deranged Mind’ blev indspillet live i et studie i begyndelsen af 2024. Ingen moderne overdubs. Ingen triggers. Bare fire gutter i samme rum med hver deres instrument og en idé om at skabe en oldschool, organisk og ægte dødsmetal-lyd. Det lykkedes.
Bandets dødsmetal er desuden noget mindre endimensionel, end ligdelene og sangtitlerne måske antyder eller lægger op til. Under det hele ligger en crustet fremdrift, simple, fysiske riffs og en tydelig trang til også at lade det hele skride ud i grimhed indimellem. I januar fulgte EP’en ‘NATVM AD MORTEM’ med en tydelig udvikling mod en “klarere” lyd, så bandet møder også op på KTDF med nyt materiale i kroppen.

Et godt argument for at møde op og give tyskerne et skud: Putridarium er bogstaveligt talt lyden af nogle mennesker, der kerer sig om dødsmetallen og spiller den uden for mange dikkedarer.
21:00 Black Stage.



Murder Squad
”Supergruppe” er et hæsligt ord. Supergrupper er sjældent særligt super.
Men så er der selvfølgelig Murder Squad, der i praksis er ret tæt på. Bandet blev dannet i 1993 af Matti Kärki og Richard Cabeza fra Dismember sammen med Uffe Cederlund og Peter Stjärnvind fra Entombed. Formålet var ikke at opfinde fremtiden, men at grave sig tilbage til en rå, rådnende og ulden lyd, som vi kender fra mægtige Autopsy. Gammel, amerikansk dødsmetal parret med den beskidte side af den Stockholm-lyd, medlemmerne selv havde været med til at skabe.
Debuten ‘Unsane, Insane and Mentally Deranged’ kom i 2001 og blev (ifølge en anmeldelse dengang) indspillet på én dag med en spontanitet, der nærmest fungerer som modus operandi. På ‘Ravenous, Murderous’ fra 2003 kom Autopsys egen Chris Reifert selv med i kredsløbet som både musiker og sangskriver for en stund. Det er næsten smukt – et af de bands, der var med til at inspirere den tidlige, svenske dødsmetal, bliver dyrket af nogle af svenskerne, hvorefter manden bag inspirationen selv går med i bandets konstellation.

Efter mange års dvale blev Murder Squad samlet igen i 2025 for at arbejde på nyt materiale. Derfor er KTDF-showet ikke ren museumstur. Lørdag står Mantas-materialet ovenikøbet på samme program, og Murder Squad passer perfekt ind i den historiske kortslutning.
Forvent midnatsmesse, tilrøget råddenskab og klassisk, ulækker Autopsy-ånd.
24:00 Main Stage.



SNĚŤ
Fem dage. Det er afstanden mellem Sněťs koncert på KTDF og udgivelsen af deres længe ventede andet album ‘V bažinách vědomí’, der lander 10. september. Det gør lørdagens sæt til noget tæt på en releasefest, bare med den lille detalje, at pladen endnu ikke officielt findes. Tjekkerne vender desuden tilbage til festivalen, som de senest gæstede i 2022 – og hvor de nedlagde en absolut varm og tætpakket Black Stage.

Bandet befinder sig et andet sted nu end omkring debuten ‘Mokvání v okovech’ fra 2021. Den første plade etablerede dem som et beskidt møde mellem 90’er-dødsmetal og medlemmernes baggrund i punken. På det nye materiale er lyden eftersigende blevet større, varmere og mere cementeret, uden at det beskidte dog er vasket af. Der er mere organisk guitararbejde, flere atmosfæriske partier og et bredere spænd mellem blasts, groteske døds-grooves og doom. Et album, vi sandsynligvis vil få at føle under lørdagens show.
Med en placering fem dage før næste kapitel er det endnu en af KTDFs hidsigt aktuelle bookinger. Forvent sved og rowdy moshpit.
23:00 Black Stage.



GLOOMY SUNDAY – den helende begravelse
Efter tre dage med dødsmetal i alle tænkelige hastigheder sker der traditionelt noget med Kill-Town Death Fest om søndagen. Pulsen falder. Tyngdekraften stiger. Også i år.

Gloomy Sunday er efterhånden blevet en fast del af festivalens egen rytme - den sidste dag, hvor dødsmetallens mest hidsige fremdrift træder et skridt tilbage og giver plads til doom, death/doom, funeral doom og de bands, der på andre måder har forstået, at ekstrem tyngde ikke nødvendigvis kræver ekstrem hastighed. Det giver god mening efter over 30 timers koncerter i Pumpehuset.

Man er måske ved at være lidt træt. Lænden er begyndt at forhandle om bedre arbejdsforhold, men det skal den ikke have. Det, man har brug for, er dog ikke nødvendigvis stilhed, så i stedet ændrer Gloomy Sunday selve angrebet. Musikken får længere bevægelser, større rum og mere luft mellem det hele, mens vægten paradoksalt nok kun bliver større.
Det er her, vi har mulighed for at synke ned i musikken i stedet for at blive jagtet af den. Et slags lægende lydomslag efter tre dages hidsige oplevelser.

Dead Void
Hvor meget af den danske dødsmetal gerne går direkte efter halsen, arbejder Dead Void langsommere og aktivt mere desorienteret: death/doom, enorme riffs, pludselige temposkift samt vokaler, der lyder som noget, der forsøger at komme ud af helvede.
Danske Dead Void har siden demoerne ‘Rehearsel Demo’ og ‘The Looming Spectre’ fra henholdsvis 2017 og 2018 været en af de mere særegne skikkelser i den københavnske dødsmetalundergrund. Bandet har med succes tidligere spillet KTDF, både 2019 og 2021, og vender nu tilbage – og timingen er fremragende. I juni udkom nemlig andet album ‘Cranial Devastation’, indspillet hovedsageligt live i studiet og tungere, mere voldsomt og mere ustabilt og intenst end debuten ‘Volatile Forms’.

På Gloomy Sunday er Dead Void derfor ikke kun det lokale indslag, vi kan være stolte af. De er også et bevis på, at Danmark selv kan levere noget af festivalens mægtigste mørke.
15:00 Outdoor Stage.



Rothadás
Ungarnske Rothadás har eksisteret siden 2019 og udgivet to albums. I praksis har ingen nogensinde set dem spille. Det ændrer sig på Kill-Town Death Fest 2026.
Death/doom-projektet har indtil nu været et rent studieforetagende omkring Tibor Hanyi og Lambert Lédeczy. Efter andet album ‘Töviskert… a kísértés örök érzete… lidércharang’, der udkom i marts 2025, og som mange internationalt mente var et af årets bedste dødsmetalalbums, begyndte de at samle en live-besætning med hjælp fra sessionmusikere – og søndag på KTDF spiller Rothadás så deres første koncert nogensinde.

Musikalsk befinder Rothadás sig i et område, hvor finsk 90’er-dødsmetal og death/doomens kulde møder den mere direkte, knusende dødsmetal. Riffene kan snildt stå længe og rådne, før de pludselig bevæger sig; de ungarske tekster og den dunkle melodik giver samtidig musikken et særpræg, der rækker ud over de mest åbenlyse genre-pejlemærker. På seneste album er dødsmetallen rykket længere frem uden at skubbe doomens okkulte tåge væk.

Festivaler taler konstant om eksklusivitet. Her får vi det reelt – den faktiske fødsel som liveband fra et af de senere års mest omtalte, europæiske orkestre i genren.
17:00 Black Stage.



Skepticism
At kalde finske Skepticism “langsomme” er lidt som at beskrive en kirke som ”et stort hus”. Det er korrekt, men man har overset noget. Måske har man også overset den historiske vigtighed af bandet.

Med 'Stormcrowfleet' fra 1995 var Skepticism blandt pionererne for det, der siden blev kendt som funeral doom, men det afgørende er ikke kun tempoet. Bandet byggede en anden slags lyd op som metalband. Orglet fylder rummet dér, hvor andre bands ville lægge mere guitar og bas, mens Lasse Pelkonens trommer får musikken til at bevæge sig som en procession. Guitar og growl står tilbage som tætte, massive søjler med luft imellem sig. Det er derfor tungt som fanden, men først og fremmest rumligt – fløjlslet og afsindigt bastant og vægtigt på samme tid.
Seneste fuldlængde, ‘Companion’ fra 2021, viste, at de ikke bare turnerer rundt med et monument fra 1995. De udvikler sig, uden nogensinde at fornægte deres særegne, finske dna.

På Gloomy Sunday er Skepticism derfor ikke blot et hovednavn. De er en af årsagerne til, at en hel dag med de langsommere takes på dødsmetal, doom etc. overhovedet giver musikalsk mening.
Hvis man kun skal stå helt stille én gang på festivalen, bør det være her. Resten sørger Skepticism for.
22:00 Main Stage.



Perishing
Perishing kommer fra San José i Costa Rica, men det interessante er ikke geografisk eksotisme. Det interessante er, at bandet vokser ud af den samme lille, produktive undergrund som Astriferous og Mortual, og deler medlemmer med begge. Demoen ‘Lutum’ kom i 2024, og debutalbummet ‘Malicious Acropolis Unveiled’ fulgte allerede i oktober 2025. På Kill-Town Death Fest sker næste, naturlige forskydning – deres første koncert i Europa som en eksklusiv engangs-optræden.

Perishing spiller ikke musik for mennesker, der kræver et nyt riff hvert tyvende sekund, og derfor passer de perfekt ind på en roligere Gloomy Sunday. De seks numre på debuten strækker sig over tre kvarter og bruger bl.a. gentagelser, den ultra-lave bund og langsom opbygning som elementer. Der er en klassisk death/doom-fornemmelse i retning af blandt andre Rippikoulu, Winter og den mere begravelsesrituelle del af genren. Men samtidig også udbrud af samt en tyngde som egentlig dødsmetal. Det gør vægten omkring dem endnu mere mærkbar.
Perishing er musik, man accepterer præmissen for og lader arbejde. En ultratung (og gratis) morgenvækning i Byhaven – og så på et endnu ubesudlet kontinent.
13.30 Outdoor Stage.



Måske når du det hele. Sandsynligvis ikke.
Men det er heller ikke nødvendigvis meningen. Kill-Town Death Fest er heldigvis stadig et af de steder, hvor man kan gå ind i Pumpehuset med ti navne ringet ind i programmet og komme ud igen med et ellevte band siddende fast et sted i kroppen. Gamle legender bliver hevet frem fra mørket, nye bands får deres første chance for at larme sig ind i historien, og et eller andet navn, du knap kunne tyde på plakaten torsdag, kan meget vel være det, du taler om mandag.
Denne optakt er derfor ikke facit. Bare nogle få, små ringe på kortet ud af 37 internationale bands.

Gå forkert. Bliv hængende. Se det band, du ikke kender. Lad dig overraske.
Der er masser, der endnu ikke er gravet op.