Punkens sortmaskede slagside
Mørkere, skarpere og mere fokuserede: Italienerne lader mørkets puls tage styringen på deres femte album.
Distressed
Writing on the Wall
Midnight
Skyless Eyes
A Sunny Day
Eventtide
Another Sleepless Night
Shadows Sanctury
Outro
For fem år siden stod der fortsat pandemi på dagsordenen. Lejligheden til at opleve koncerter i frie rammer kom i små ryk, og Ungdomshuset var her ikke blege for at stable endnu et skud K-Town Hardcore Fest på benene. K-Town-stilen til trods, så endte det dog med at være et italiensk, post-punket deathrock-foretagende, der skulle gøre størst indtryk, dels fordi afvekslingen faldt på et tørt sted og fik fremmødet til at udskifte pit-galskaben med mere dansable takter. Men så absolut også, fordi Horror Vacui rent faktisk havde sange, klart definerede sange, mestendels fra deres dengang aktuelle album ‘Living For Nothing’ (2020), der ganske vist opretholdt det mørke, det øvrige line-up også bød ind med, men i dette tilfælde mere var med en bismag af Killing Joke og Robert Smith under huden.
Mine tre makkere og jeg endte alle med at købe pladen med hjem, og ‘Living For Nothing’ afspejler fortsat fint den oplevelse, vi havde dengang i Ungeren i august 2021.
Her fem år senere er de så langt om længe tilbage med opfølgeren ‘Shadows Sanctuary’, den femte plade i rækken. Flere udskiftninger er sket siden, hvor bl.a. deres tidligere guitarist Marzia nu har sat sig bag trommestolen, mens guitaren er overladt til Vasu. Med det sagt, så er deres lyd i det store hele stadig den samme, omend med mindre gradbøjninger til ligningen.
Italienerne har selv beskrevet mørket som deres fristed her på ‘Shadows Sanctuary’. En meget passende beskrivelse af et album, hvor post-punken stadig udgør rygraden, men hvor dødsrocken får lov at brede sig endnu længere ud i rummene. Der er stadig punkens energi i maskinrummet, men mørket fylder mere end før.
Først og fremmest er det fortsat, omend i endnu højere grad bassen, der trækker læsset. De dybe grooves ligger som en konstant puls under guitarerne og giver musikken den dansable tyngde, der får Horror Vacui til at skille sig ud fra mere traditionel goth- og deathrock. Det er ikke mindst i bassens samspil med trommerne, at albummet virkelig får liv. Den perkussive energi i trommerne, der indleder ‘Skyless Eyes’, sætter straks en nerve i gang, mens de energiske basgange holder rytmesektionen kørende.
Allerbedst fungerer det, når tempoet skifter gear. På ‘Another Sleepless Night’ arbejder trommer og bas nærmest perfekt i sync og skaber en tordnende bund under den post-punkede spænding, mens Vasu væver melodilinier rundt om rytmesektionen med reverb galore. Her dukker Killing Joke-associationen igen op, men uden at Horror Vacui mister deres særegne udtryk. Titelnummeret trækker i en endnu mørkere retning, og det er samtidig her, Koppa i front viser, at vokalen har fået et tiltrængt løft. Det er fortsat ikke bandets stærkeste kort, men hvor den på ‘Living For Nothing’ til tider druknede i reverb og effekter, fremstår vokalen nu mere dynamisk og nærværende.
Horror Vacui lyder ganske enkelt mere skarpe på ‘Shadows Sanctuary’. Mindre skingre, mere fokuserede og med en mørkere tyngde, der klæder deres sange. Punker than dark, darker than punk har længe været deres motto, og på papiret passer det stadig. Men balancen er forskudt, og selvom punkens rastløshed er der endnu, så tager mørkets puls mere styringen. Og det er faktisk ikke noget dårligt sted at være.
PS. Kan du lide, hvad du hører, så vender italienerne tilbage til Danmark på lørdag d. 22. august på Stengade, med support fra lokale Lucid Grave.