Pladeanmeldelser
Engang var Venom stilskabende. Nu skaber de mest kedsomhed.
Den gamle ex-Megadeth guitarist har samlet et kæmpe hold af bedagede rock koryfæer. Det er der så kommet et nogenlunde godt album ud af.
At the Gates leverer en stærk og værdig afsked – båret af desperation, præcision og efterklang.
Det brasilianske band Sepultura lægger instrumenterne på hylden og går på pension med en EP, der på en god dag er tilforladelig. Et ligegyldigt punktum.
Det er godt nok lang tid siden, der sidst var nyt fra Crimson Glory. Det nye album ’Chasing the Hydra’ er dog forbavsende godt.
Britiske bølleblackthrashere hærger løs til højre og venstre. Lever de op til alle metalklichéer? Ja da. Og tak for det.
Exodus' 13. album er et nok så værdigt og vellykket et af slagsen, over 40 år efter bandets definerende debut 'Bonded By Blood'.
Vanir har mange gode intentioner på det nye album ’Wyrd’. De indfries ikke alle, men det er et album, der vokser og gror.
Den moderne, progressive lyd lever i fuldt flor på Only Humans debut plade – på godt og ondt.
Technoen opstod i Detroits industrielle centre, men Lollands sukkerroer og tankstationer kan også være drivkraften i et frugtbart møde mellem rigid maskinrytmik og personlig erindring.
To fine halvdele udgør et fandens fint værk i alt på Corrosion of Conformitys første album siden 2018 og det første siden stiftende medlem Reed Mullins død.
Myrath er fortsat garant for en storladen, progressiv blanding af metal og orientalsk musik, omend der er skruet en anelse ned for de hårdere elementer på det nye album.
Mere ambition, mere kontrol og mindre kaos. ‘Coronach’ vil mere end før, men McBain mister noget af sin rå charme. Heldigvis er højdepunkterne stadig skarpe.
Fredericia-bandet løfter sig markant på ‘Mosaic’, men skyggen fra Gojira er stadig både en styrke og en udfordring.
Et af metal-genrens mest ikoniske og stilskabende bands er meget overraskende vendt tilbage. Halleluja.
På 'Ferrum Sidereum' finder Zu ro i kaosset – et nuanceret, krævende værk, hvor skronk møder kontemplation i en kompromisløs, kosmisk kraftpræstation.
Worms svulstige, symfoniske keyboardblack vil gerne være svulstig, storladen og skamløs. Men 'Necropalace' lyder mere som content end som fængende sangskrivning.
Portugisiske Gaerea leverer deres mest melodiske – og bedste – album til dato.
Andet album fra californiske Fortress er også et præcisionsangreb af lynhurtige guitarer, lækre riffs og skinger melodisk vokal.
Hvis man synes, at metalgenren til tider er blevet for selvhøjtidelig, vil man måske synes, at Angus McSix er vejen frem. Andre vil sikkert kalde det fake metal.





