Pladeanmeldelser

Sonata Arctica har valgt at vægte melodi og harmoni alt for højt på deres tiende album.

Det er sjældent spændende at lytte til Wage War. Der bliver ført alt for lidt krig, skrevet for kedelige numre og sunget alt for meget rent.

Korn fortsætter revitaliseringen med en plade, der er bygget på sorg, gode ideer og kompetent sangskrivning. Af de toneangivende nu-metal-mastodonter, der stadig udgiver musik, er Korn for tiden det mindst metaltrætte.

Baest hugger til med en giftig toer, men den er ikke dødbringende. Referencerne er de helt rigtige, og alt lyder godt, men hvor er bæstet selv henne i det her?

Black Star Riders forsøger med bandets fjerde album at løsrive sig fra Thin Lizzys skygge. Men det lykkes ikke helt.

Højenerigske Twilight Force har fundet den rette sti mellem gøgleri og gennemtænkt power metal.

'Ir' er et hovedværk i dansk black metal. Musikalsk såvel som på tekstsiden rækker pladen ind i mytestof, salmetradition og højskolesangbog, og de bindes sammen til en gennemført og overbevisende helhed.

Entombed A.D. viger ikke fra dydens smalle dødsmetalsti, og det betyder, at deres tredje plade er tro mod de hårdkogte fans, men ikke meget værd for alle andre.

Copyrightretssager, ulykker, alvorlig sygdom og diverse mere eller mindre vellykkede sideprojekter. Efter 13 års forhindringer leverer Tool ’Fear Inoculum’ uden at skuffe så meget, som man kunne have frygtet.

Hammerfall beviser på deres tiende ellevte skive, at de både er et dygtigt band og et band, der virkelig har brug for at tænke nyt.

Slesvig-holstenske Ivory Tower vender tilbage efter otte års pladepause med et solidt, men ikke helt gennemført udspil.

Firespawn lyder mere brutale og dunkle end på forgængeren, men udtrykket er så til gengæld lidt mere standard dødsmetal, selvom clashet mellem svensk dødsmetal og brutal amerikansk ditto er veludført som altid.

Bedst som man kunne frygte, at koryfæerne var ved at blive trætte af dansen i manegen, smider de et studiealbum på gaden, der vidner om det modsatte.

Der tages ikke mange chancer på ’Order in Decline’. Deryck Whibley gør, hvad han er bedst til, og det er egentlig ganske underholdende.

De har haft 12 år til at finde ud af, hvad de ville med deres comeback-plade, men det er langt fra et afklaret Sacred Reich, man hører på ‘Awakening’.

Helhorse har genfundet fokus og tanket ny energi. Resultatet er en solid gang metalrock, der med velkendte virkemidler insisterende borer sig ned under huden på lytteren.

Polsk dødsmetal har været domineret af Vader, Behemoth og Decapitated. Det er på tide, at Hate kommer med i den samtale og får den opmærksomhed, de fortjener.

De hollandske metal-pionerer i Picture er endnu ikke helt rustne. ’Wings’ er bundsolid gammelmandsmetal uden at flyve op på de højeste tinder.

Killswitch Engages ottende studieplade genbruger mange af bandets egne succesformler, men halter, hvad angår både nytænkning og sangskrivning.

Der er få over Jared Gomes, men til gengæld lader det til, at der har været en hel del under. Den amerikanske flab og hans husorkester (Hed) P.E. er tilbage, og det er altid en fornøjelse. Også selvom ’Stampede’ er en halvsvag udgivelse.