Pladeanmeldelser

Gennem Triviums 22 årige levetid, har amerikanerne været med til at skabe en genre, udgivet ni fuldlængdeudgivelser og spillet sig selv længere og længere væk fra deres musikalske ophav. Men nu står den igen på velspillet metalcore.

Der bydes på sprudlende sangskrivning, en flot rød tråd og interessant udvikling på kvintettens tredje og til dato bedste fuldlængdeudgivelse.

Fra lyden af containerskibe til destilleret tomhed. Kowloon Walled City er musikalsk benzodiazepin og virkningen er så stor som altid.

Hvordan følger man op på en ti år gammel nyklassiker? Ved at lave en ny nyklassiker.

Crocell har ændret sin arbejdsmetode og udfordrer både EP- og albumformatet med sine nye udgivelser, hvor bandet i samarbejde med to producere har skabt to selvstændige EP'er under ét banner.

Enslaved går, som altid, deres egne veje og er ikke bange for at tegne os et kort.

Devilution elsker EP'er og dykker ned i række små fine udgivelser fra hele den metalliske verden.

Poppys nu-metal-æra er slut. Den varede et år. Nu er det grungens tur. Fanbasen skal forøges og Moriah Rose Pereira forsøger derfor at gøre sig sexet på 90’er nostalgi, uden på noget tidspunkt at fremstå troværdig.

Alt godt fra 80'erne tilsat lækker, rå vokal giver en udmærket oplevelse, mens det står på. Kryptos gør som forventet på sit nye album, og det er såmænd godt og fint nok, men samtidig langt fra fremragende.

Trioen fra Glamsbjerg er tilbage med en ny plade, der byder på dødsmetal fra undergrunden, hvor sangene varer op til 23 minutter!

Der går rigelig grunge i Bogwifes psykedeliske stener-LP. Sine steder til god effekt, andre steder til mere blandet modtagelse.

Spiritbox er en genrehybrid, der gerne vil kombinere, udfordre og skabe et levende musikalsk univers. Ambitionerne er store, kundskaberne tilsvarendende, men kvartetten formår ikke at leve op til forventningerne, der er minimum lige så høje.

Som det lakonisk fortaltes Horatio, at Rosenkrands og Gyldenstjerne er døde, ligeledes må vi sande, at Agalloch og Bathory ikke er her, og de har efterladt sig et hul i den folk-inspirerede black metal som ikke hundrede trolde- og vikingetyper kan fylde. Men Waldgeflüster kan.

Eyes giver fanden i papirjubilæum og fejrer i stedet sig selv ved at invitere til familiefest i hardcorehuset med denne sammenklippede og gennemsmadrede remix-EP.

The Night Flight Orchestra står stadig for den perfekte AOR-hyldest af høj kvalitet på deres sjette album, hvor kun det ultimative hit mangler til at fuldende.

Debutalbummet fra Funeral Chasm vil være og er sortsynet og deprimerende funeral doom, men det er også sært vederkvægende midt i al mistrøstigheden.

Carcass er tilbage med en plade, der minder om forgængeren og alligevel introducerer nye elementer til en lyd, der ikke fås andre steder.

Demersal har kastet sig hovedkulds i blindt, afmægtigt raseri på ny EP, men selvom følelserne i den grad er til at mærke, mangler vi pusterum.

Den danske kvintets tredje fuldlængdeudgivelse er ikke helt den stærke opfølger, man kunne have ønsket – til gengæld er det en solid tilføjelse til et allerede stærkt bagkatalog.

LLNN er støj. LLNN’s nye album er knusende støj. Det er en massiv lytteoplevelse, der tager dig med ind i en mørk fremtid, hvor et menneske er mindre værd end en håndfuld støv.