Pladeanmeldelser
Amerikanske Judicator er fortsat forfalden til europæisk power metal. Bandet gør det godt, men der mangler ligesom et eller andet til at få det hele til at shine.
Arch Enemy lyder så meget som sig selv, at der må blandes rod og et par overraskelser i puljen, for at 'Blood Dynasty' kan overbevise lytteren om, at der skam er bragt nyt til fadet.
Helvitnir er seneste skud på den evigt voksende stamme af norske black metal bands. Hellhammer er bag gryderne, men det får ikke karakterskalaen til at brænde helt af.
Tower har travlt på tredje album, der har stærke sange med høj kvalitet, og man savner kun lidt mere variation.
Grey Aura fuldender sit værk om den abstrakte maler i mentalt forfald – og musikken illustrerer med al tydelighed, at der ikke just venter nogen happy ending!
Efter en mere end tredive år lang karriere har Cradle of Filth udgivet deres 14. studiealbum. Det lyder meget som de mange seneste albums, men det er nu heller ikke dumt.
Efter Slægt kommer Scimitar, der albumdebuterer med imponerende spilleglæde og en sangskrivning, som er svær at komme ind på livet af.
Med underoverskriften ‘Nine Class ‘A’ Tunes’ sætter Imperial Triumphant forventningsbarren højt på den jazzede trios sjette studiealbum.
Fyrre år inde i karrieren er der stadig gevaldigt liv i de tyske thrashere i Destruction. Måske ikke så meget nyt under solen, men bandet henslæber trods alt ikke bare tilværelsen i skyggen.
Det er et ganske glimrende andet album, hvorpå Copenhell-aktuelle Trold sætter kærlighed til folkemetallen højere end en fornyelse af genren.
Tobias Sammet står endnu engang bag et overlegent, powermetallisk værk, og hans største udfordring er, at han selv har sat barren så højt.
Spiritbox har endnu til gode at leve op til hypen med deres fuldlængdeudgivelser. Spørgsmålet er, om Tsunami Sea ændrer på det.
Shagor stormer bombastisk af sted og bedriver en solid toer med schwung og blasts i lange baner.
‘Celestial Death’ skruer op for lydfladerne og giver os et mere klart defineret billede af, hvor Cryptosis er på vej hen i deres moderne take på thrash-genren.
Havukruunu lyder stadig umiskendeligt som Havukruunu, med heroiske kor, lirede leads og blackede blasts – er det svar nok?
Killswitch Engage fejrer deres niende fuldlængdeudgivelse ved at se tilbage og skrue op for aggressiviteten, og konklusionen er lige for: Er man til kvintetten, kan man kaste sig over udgivelsen med ro i maven.
Debutpladen fra Nyrobi og Chaya Beckett-Messam er en tour de force i genremix og vokalharmonier, leveret på en solid bund af drum'n'bass og indlevende sangskrivning.
Vultures Vengances klassiske metal er velspillet, velskrevet og veleksekveret. Men den kunne godt trænge til at være lidt grimmere.
Mike Portney er retur bag trommerne i Dream Theater efter 13 års fravær. Det har nu ikke ændret det store, for det nye album lyder meget som de seneste par stykker forinden, som vi kender dem.
Mantar er blevet voksne, har skruet ned for vildskaben og vil måske bare gerne spille rock. Det behøver de ikke.
