En mangefacetteret tourpakke slog påskesøndag et smut forbi VEGA og skilte fremmødet ad med hver sine dedikerede tilhørere – samlingskraften vandt i den sidste ende.

Før to års forventninger til Igorrr kunne blive indfriet, skulle der udvides en horisont med Otto von Schirach.

At beskrive Igorrr er som at forsøge at sømme spaghetti fast til væggen. Begge dele er et ugudeligt og klistret Sisyfosarbejde, og det er lige så umuligt, som det er underholdende.

Igen i år lånte vi Peter Troest til at skyde de koncerter, vores hårdtarbejdende fotograf ikke havde tid til. Denne gang er der ingen fotos af klam mad, men et nærmest urealistisk antal flyvende musikere. Forresten - er klam mad en dobbeltburger overhældt med brun sovs?

Lørdagens store giraf, franske Igorrr, er nok Copenhells mest outrerede booking nogensinde. Kunne det mærkelige, ekstreme blandingsprodukt de selv kalder baroquecore, fange et publikum den folkelige festival? Ja. Det kunne det godt. Men ikke uden protester.

Franske Igorrrs tredje album, 'Savage Sinousoid', er et genrenedbrydende storværk der destruerer alle musikalske forventninger for at opbygge nye ordener og efterlader lytteren som ét stort grinende spørgsmålstegn.