I et udsolgt BETA afsluttede thrash-veteranerne Artillery et heftigt koncertår på forrygende vis.
To-og-en-halv time plus det løse blev det til, da Swans gæstede Store Vega og hen over fem numre trak os til havs. Ind imellem i roligt vand med blid vind og smukke skyer på himlen og nogle gange i mere stormfuldt og truende vejr.
Med NYDM-ånd og Tøjhusets intime rammer forvandlede Suffocation lørdagen til et varmt, familiært ritual.
Fra frostbidte riffs til teatralsk synthpragt: Lamp of Murmuur samler alle sine styrker i et af årets stærkeste, symfoniske udladninger.
Perturbator løfter på 70 minutter Den Grå Hal til fuldt pumpende synthwave-ekstase.
På sin anden udgivelse bygger Empire Drowns videre på arven fra britisk dødsdoom og har skabt en af de bedste danske plader, der er udkommet herhjemme indenfor genren.
‘Pain to Power’ er en uovertruffen debut, hvor den improvisatoriske nerve og uregerlige saxofon baner vejen for et band, der åbenlyst træder sine helt egne veje.
Intet var lige så intenst som Rot Away på Odense Metalfest 2025.
Guld er et ædelmetal, og Orm er ædel metal. Finpudset gennem årene, til det nåede sit apex med det titaniske værk ‘Intet • Altet’. Hvad gør man så derfra?
Orm tog publikum i hånden og viste os med kun fem numre, hvordan det, der var, og det, der er, hænger sammen. Det blev en intens time for både band og publikum.
Man skulle tro, at Sunken havde skiftet livsanskuelse på færden fra ‘Livslede’ til det aktuelle album ‘Lykke’, men sådan forholder det sig nu ikke.
An Abstract Illusion skruer ned for tyngden og op for de filmiske synthflairs – maksimalismen lever i fuldt flor i ‘The Sleeping City’!
Titlen på Heathes andet album fortæller os, at vi skal styre vores sjæls frihedstrang, men hvordan gør man det, når nu Heathes musik er så vidunderligt fri?
Børnekoncert-formatet har udviklet sig til en landsdækkende turné. Vores udsendte medarbejder havde sin datter Elna med til et yderst vellykket arrangement, der nåede godt rundt i de tunge genrer.
Konstant eksperimenterende, men også to thine own self be true. Lyden er konstant under forandring, men altid 100 % dem. Lige dele WTF og yes, please fra de eksperimenterende black metallere.
Franske Igorrr har med 'Amen' begået et kaotisk mesterværk, der samler flere smukke og uhyrlige ideer i hvert nummer, end mange bands gør over et helt album.
Man behøvede ikke at være fan af Assumption for at mærke, at dette var godt.
Der Weg Einer Freiheit overgår sig selv i det, de gør bedst – post-black af den trance-inducerende skole, med inderligheden udenpå tøjet.
Vi fik breakdowns galore, tunge beats i voldsom form og en spilleglæde og lyst til musikken, der løftede en i forvejen vild aften til en af de helt svedige.
Det britiske enmandsband Phantom Spell er aldeles uhippe og blottet for ironisk distance til sin egen renhjertede blanding af hard rock og progressiv rock. Måske er det derfor, deres andet album er så vidunderligt opløftende og vellykket?