De finske, psykedeliske black metallere leverede et solidt show i VEGAs smukke lokaler, dog uden at taget nogensinde lettede.
Dysgnostic leverer en stærk opvarmning, men da Krallice tager over, hæves barren til svimlende højder med transcenderende black, der nægter at lade hjernen stå stille.
Gigantiske slangehoveder. Altre. Farvestrålende gudemasker. Tibetanske bedeflag. Guld, masser af guld. Røgelse. Tjekkiske Cult of Fires sceneudstyr var spektakulært torsdag på Hotel Cecil. Desværre var musikken bare spektakulært middelmådig.
Horned Almighty stod øverst på fredagsplakaten til årets udgave af Sonic Ritual. Det kvitterede de for ved at levere kompromisløs black metal fra øverste hylde på Råhusets højloftede scene.
Sunken fyldte alle sprækker ud med mættet og fortættet atmosfærisk black metal og primale skrig, der ikke lod sig ignorere, da de indtog Fæstningen på årets Næstved Metalfest.
‘Bloody Dreams’ fræser afsted på punket energi, sorte riffs og psykedelisk mørke, mens Devil Master lader deres særheder få frit spil.
Hverken regn eller tordenvejr kunne slå Marduk ud af kurs, da svenskerne fredag aften gav den bedste black metal-koncert i festivalens historie.
Den finske trio Rapid har efter sigende eksisteret i 12 år med samme besætning. Men det er først nu, at bandet er klar med første album. Klar er dog måske så meget sagt.
Senfirsernes metalgalde er tilbage på menuen, og Äxe serverer den rå, rodet og med så meget fart, at du næppe når at tygge.
Indsmurt i mine fjenders blod stirrer jeg mod uendeligheden, mens jeg skriver disse ord. Jeg har indset, at menneskeheden er et ubetydeligt fnug i sammenligning med de kosmiske rædslers vælde.
Pelle "Hellbutcher" Gustafsson synes som skabt til at stå på en scene iført læder og nitter og spille vanvidsmetal i dødsforagtende højhastighed. Hedebølge, regn eller slud: Metalevangeliet skal bredes ud.
Sigh gav et fornemt genbesøg på årets Metal Magic Festival.
Canadiske Blasphemy er et af metallens mest konceptuelt gennemførte bands, der på en og samme tid er gravalvorlige, geniale og grinagtige.
Portugisiske Gaerea vandt alles sorte hjerter på Pandæmonium fredag, da de blev højdepunktet på en ellers kunstnerisk blodfattig aften.
Vi fik en koncert med Morild uden selvlysende maling og mørke; kunne (post-)atmoblack-bandet stå distancen under Ras nådesløse stråler?
Det var formidabelt, velspillet og passioneret, da nogle af black metal-scenens store karakterer hyldede Quorthon og Bathorys mørke, tidlige værker.
Seks lange kompositioner, ét svimlende univers: A Forest of Stars skaber et album, der både udfordrer, foruroliger og fascinerer.
Med 42 minutters sonisk ondskab på 'Swarm of Insects' løfter Crocell sig op i den danske elite, der kan være med på et internationalt niveau.
Jeg har hørt den nye Dimmu Borgir-plade, så I ikke behøver det. Den er sådan set ikke dårligt udført, men det føles, som om der burde udstedes straksforbud mod yderligere musik fra den mørke borg.
Sunken befriede A Colossal Weekend for bindestreger og genre-bending med en på alle måder storslået koncert i Store VEGAs historiske omgivelser.