NMF 26: Sort triumf i regnen
Hverken regn eller tordenvejr kunne slå Marduk ud af kurs, da svenskerne fredag aften gav den bedste black metal-koncert i festivalens historie.
2. Baptism by Fire
3. Sulphur Souls
4. Materialized in Stone
5. Cold Mouth Prayer
6. Wartheland
7. Throne of Rats
8. The Hangman of Prague
9. Shovel Beats Sceptre
10. Infernal Eternal
11. On Darkened Wings
12. The Blond Beast
13. Panzer Division Marduk
14. Wolves
Der var varslet om voldsomt vejr i dagene op til fredagen på Næstved Metalfest. Men da det danske vejr er lige så svært at forudse som vindertallene i Lotto, så slap gæsterne på byens gamle kaserne for at hive regnfrakken frem hele dagen.
Men som solen lige var gået ned, og mørket sænkede sig over festivalpladsen, så glimtede lynnedslag i det fjerne, og sorte skyer tog festivalen som gidsel og sendte massiv regn ned over Slagmarken, som den udendørs hovedscene er døbt.
Det kunne næppe blive mere symbolsk, at himlen forvandlede sig til et kaotisk helvede, netop som black metallens fanebærer gik på scenen.
Her i sommeren er det 35 år siden, at Marduk udsendte den berygtede demo ‘Fuck Me Jesus’, der var startskuddet på musikhistoriens mest kompromisløse band i kapitlet om black metal.
På fjerde årti har ophavsmand Morgan Evil Håkansson kørt ustoppeligt på. 15 solide studiealbum – flere af dem klassikere – og i cirka halvdelen af klodens 195 lande har Marduk plantet flaget og spillet i omegnen af 1500 shows.
Intet er tilfældigt i Marduks sorte kunst. Fra artwork over merch til koncerterne er visionen en æstetisk cocktail af mørke, misantropi og mareridt.
Fandenivoldsk fra start
I Næstved var scenen lyst op i rødt og blåt, mens bandlogoet fyldte hele det store scenetæppe ud. I siderne var roll-ups prydet med den genkendelige ulv på pentagrammet. Det fungerede visuelt ildevarslende, og som regnen stod ned, kom Marduk ind på scenen, sminket som lig og gik lige på og hårdt i gang som budbringere af Satans musikalske massakre.
‘Werwolf’ åbnede med fandenivoldsk pondus, og lyden var fra starten skarp og gennemtrængende. Ofte skal bands gennem et par numre, før lyden er der. Hos Marduk var den der fra start til slut.
Et historisk vingesus fulgte efter med to skæringer fra ‘Opus Nocturne’. ‘Sulphur Souls’ og ‘Materialized in Stone’ tog os tilbage til 1994, hvor black metals mange milepæle udkom, og fængselsdomme lukkede kapitlet med mord og kirkebrænde. Mayhem droppede at bruge titlen ‘Materialized in Stone’ på ‘De Mysteriis Dom Sathanas’, så Marduk lånte den og lavede en klassiker ud af den.
Med Marduk ved man aldrig på forhånd, hvad sætlisten bringer. Modsat så mange andre bands, så gentager svenskerne ikke bare det samme show aften efter aften. Marduk har mere en pulje af numre, de plukker af og sætter nogenlunde forskelligt sammen på sætlisten. I det seneste års tid har de skrevet ‘Cold Mouth Prayer’ på den, og det sublime track fra 2007s ‘Rom 5:12’ kom som en triumf i regnen. Uden at være skråsikker, så var det første gang, vi fik ‘Cold Mouth Prayer’ serveret på dansk jord inklusiv den sjældne oplevelse, at Mortuus growler omkvædet i duet med bassist Simon Wizen. Når Wizen ikke er lejesvend i Marduk, er han frontmand i Valkyrja, der var support for Marduk i Fredericia. 
Eliten
I Marduk gør Wizen det glimrende som bassist, hvilket maskinen bag trommerne, Simon Schilling, åbenlyst også gør. At være kompetent på sit instrument er selvsagt også en nødvendighed, når man deler scene med Morgan og Mortuus.
Mortuus' dæmoniske vokal er blandt genrens bedste. Hos Morgan brænder ilden i øjnene, og guitaristens grimasser i ansigtet viser altid, at det kræver kræfter at høvle riffs af i Marduks tempo. Det er musik så voldsomt, at det her er ikke bare noget, der køres hjem på rutinen. Hver koncert er en kamp. Og kun en sejr tæller. Lige så karismatiske Morgan og Mortuus er, lige så ambitiøse er duoen. Og det er netop det, der gør Marduk så fascinerende på scenen.
Dedikationen til musikken og livsstilen stråler af overbevisende autenticitet.
Men vejret kan de trods alt ikke kontrollere, så netop som introen til ‘The Hangman of Prague’ blev sat i gang på anlægget, kom festivalens ansvarlige bødler Michael Hvolgaard Andersen og Lars F. Larsen på scenen og meddelte, at showet måtte pauses på grund af et varsel om, at uvejret snart kom snigende i mørket over festivalpladsen.
Tordenguden valgte dog en anden retning, så efter små ti minutter vendte Marduk tilbage, mens regnen væltede ned til ‘The Hangman of Prague', der kom med så brutal fart, at DMI formentligt registrerede en storm over Næstved.
Suveræn afslutning
Hvis nogen troede musikken ikke kunne blive mere voldsom, så fik vi også ‘Infernal Eternal’, der sætter standarden for, hvor fandenivoldsk black metal kan eksekveres live. Det var sætlistens eneste track fra ‘Heaven Shall Burn… When We’re Gathered’. Med en pistol for panden, så vil jeg pege på den overjordiske plade fra 1996 som Marduks bedste.
Men uden tvang er det umuligt at pege på den ypperste udgivelse for et band med så mange mesterværker i diskografien. Mod vejs ende fik vi materiale fra tre af katalogets hjørnesten. Titelnummeret fra ‘Panzer Division Marduk’ blev skudt af som et sonisk angreb, og scenens heftige stroboskoplys sad i øjnene som granatchok. Krigshymnen fik de gennemblødte gæster til at folde sig ud i en drabelig moshpit på den våde asfalt.
Krig er også temaet på ‘Frontschwein’, og pladens store publikumsfavorit ‘The Blond Beast’ gjorde stemningen euforisk, mens næverne kom i vejret, og en bølge af hoveder synkront headbangede til det medrivende nummer.
Fra ‘Those of the Unlight’ var det ikke ventet, at vi skulle få ‘On Darkened Wings’, hvor Wizen eminent fangede den dystre følelse i sangens melodiske basstykker. Men ventet var det, at vi fik ‘Wolves’ fra samme plade.
"Wolves – altid Wolves", svarede Mortuus for nylig i et interview på spørgsmålet om, hvilket nummer, der er den største fornøjelse at spille.
For en koncert, der lagde ud med, at Marduk øjeblikkeligt bed fra sig med ‘Werwolf’ og glubsk tyggede sig igennem en suveræn sætliste, så slugte de resterne af Næstved Metalfest med ‘Wolves’ som den afsluttende mundfuld. Men som vejret afbrød musikken midtvejs, kom endnu et bump på målstregen, da en sprunget streng amputerede de sidste par minutter og satte en stopper for koncerten. En guitartech kom løbende ind på scenen, men Morgan viftede ham væk og smilede opgivende til resten af bandet. Fuck it signalerede han til Mortuus, der takkede af og forlod scenen. 
Tilbage stod et vådt og talrigt publikum og delte den fælles følelse af sanser, der var blevet rystet rundt af den helt særlige påvirkning, livemusik kan levere til et publikum. Marduk er mestre i den disciplin, og med fredagens opvisning skrev de sig ind i festivalens historie med den hidtil bedste black metal-koncert.