Koncertanmeldelser

… og storhed genbesøgt. Machine Heads tretimersmaraton af en charmeoffensiv var en blanding af det bedste og det værste fra bandets diskografi, inden det kulminerede i en gennemspilning af ’Burn My Eyes’.

Sludgens giganter Eyehategod leverede et humoristisk og jordnært klubshow denne søndag aften og viste, at de aldrig rigtig er blevet for fine til at tilpasse sig en langt under halvt fyldt koncertsal.

Uriah Heep gav endnu en gang en god koncert i Aarhus, men bandet holdt fyraften lige lovligt tidligt.

Danmark lod til at have tilgivet Tim Lambesis' ugerninger, da den amerikanske kvintet genskabte lidt af metalcore-magien, der prægede start-00’erne.

"Cabaret-metal", "cirkus-prog", "prog-core"; kært barn har mange navne. Ét er dog sikkert: Between the Buried and Mes ‘An evening with’-koncert i Lille Vega er blandt bandets bedste koncerter i Danmark. Hertil en demonstration i, hvordan den type koncept-koncerter skal afholdes.

71-årige Alice Cooper var mentalt lige så fraværende som den slidte stemme, da legenden faldt fra hinanden i Royal Arena. Latterlige guitarister, lortelyd og en sølle forsamling på et alt for stort spillested gjorde oplevelsen til en rendyrket tragedie.

Der er ti grader og bidende koldt. September har flirtet med solen og de varme dage, men i aften og i selskab med Morild og Afsky skal vi få forfaldets sæson at føle.

Kill-Town Death Fest åbnede Pumpehusets hovedscene med et brag af en koncert fra de franske horror-tech-okkultister, der i momenter efterlod os med åben mund og polypper.

Lørdag aften kravlede vi ned i undergrunden ude i forstæderne, hvor Death to Aarhus viste sig som et ganske glimrende arrangement.

Fredagens koncert på Rust var en manifestation af showmanship og dygtig sangskrivning. Trods svære lydforhold ejede det dansk/svenske hovednavn scenen samt publikum.

Målrettede Halshug havde fart på og med en sortskygget energiudladning af et liveshow stak de kniven ind, hvor det gør allermest ondt.

Transgressor tilføjede deres egen, dionysiske nuance til dødspaletten og var en af fredagens mest forfriskende, dystre indslag tidligt på dagen.

Vastum kørte den hjem på pumpet brutalitet, og vandt points på at have den mest angrebslystne forsanger på hele Kill-Town 2019.

En halvtom sal, en aktiv pit og et ikke helt overbevisende band: Afslutningen på Kill-Town Death Fest var både uelegant og underholdende. Absurditeten toppede, da en person i publikum valgte at smide tøjet.

Anatomia trak tempoet ned med en koncert, der var hæderlig uden at være prangende, men som passede til søndagens sløvsind.

I menneskets celler findes mitokondrier, der producerer kemisk energi til cellerne som en slags kraftværk. Og canadiske Mitochondrion var da også et kraftværk, der buldrede løs.

Helmet har aldrig haft ry for at være et spændende liveband. Det var de heller ikke denne aften i Aarhus, hvor den 30 numre lange jubilæumskoncert både savnede intensitet og kvalitet.

Tomb Mold bragte et længe ventet groove til andendagen på Kill-Town Death Fest. Det gjorde heller ikke noget, at de spillede fremragende.

Svenske Grave spillede for den dedikerede oldschool-crowd, da de huggede sig igennem materiale fra årene 1986 til 1991 på Pumpehusets hovedscene.

Suffering Hours debut på dansk jord var obskur og efterlod en med blod på tanden, men trioens komplekse riffing blev hæmmet af en høj bas og lav guitar.