Danmark fik royalt besøg, da dronningen af stonerrock holdt hof for sine fuzzhungrende undersåtter.
Sick of It All havde target Violent Way med under armen, og sammen med Smertegrænsens Toldere dannede de rammen om en aften med tre forskellige, genretrofaste smagsvarianter af punkrock.
Die Wilde Jagd satte alt på et bræt og leverede festivalens absolut mest mindeværdige koncert i samarbejde med Dutch Metropol Orkest.
Patriarchy delte vandene på redaktionen, og det er et band, der kræver, at man køber præmissen.
Khanate mestrede suspence til en grad, hvor vi hang hjælpeløst sprællende og gispede efter vejret, mens sjælen langsom gik i krampe til lugten af råddenskab.
Clipping. samlede bolden op, hvor Backxwash smed den fra sig i 2023, og udfordrede Roadburn-publikummet med sin eksperiementerende, noisy hiphop.
Den årligt tilbagevendende todages-tatoverings-convention Blackwork begaver os, ud over kunstfærdigt blæk, med gratis musik – og denne aften var god.
Der var inviteret til ’core-fest med mulighed for høje knæløft og dans fra det jyske, men virkeligheden ville hellere en slatten omgang line dance.
Lord Spikeheart var en de optrædender vi tjekkede ud hjemmefra, hvor det vi fandt var imponerende nok til at prioritere det i programmet. Det viste sig, at projektet er bedre på plade end live.
Scaler brød ud af en noget stenet og sløv opstart på festivalen, og lagde endnu en solid trædesten i retning af det, som Roadburn Festival bevæger sig hen imod: det elektroniske univers.
‘New Heaven’ er bestemt ikke himmelsk i den klassiske forstand. Det fik vi at føle torsdag, da Inter Arma spillede hele den hidsige, nye skive fra start til slut.
Datoen markerer ikke blot udgivelsen af Couch Sluts tredje album, som vi skal høre fremført i dag – men også en vis højtid, der tydeligvis sætter sit præg på koncerten.
'A Patient Man' får for lidt kærlighed, og det råder vi bod på i dag, hvor Cult Leader i tro Roadburn-ånd disker op med hele pladen fra start til slut.
Takh hypnotiserede os ind i deres doomede spindelvæv af dystopi og drømme, i sand Roadburn-ånd på tredjedagen.
Mat McNerney fik to slots til at demonstrere sin musikalske spændvidde, som Hexvessel samt under en solo-commision. Forskellen var på alle fronter til at tage og føle på.
Alle ville se White Ward – og alle, der nåede at komme ind, fik en oplevelse af de helt særlige!
Thy Catafalque foldede deres fulde avantgarde-palet ud på det første danske visit med nedpluk rundt i hele kataloget - og Stengade slugte ungarernes særegne univers råt.
Devil Master spillede sejt, lød sejt og så seje ud, mens Dödsrit havde sans for melodierne på en fin torsdag aften på Nørrebro.
STØJ og Omegalisten havde bestemt ikke tænkt sig at gå stille ned med 24/7’s lukning. Og trods påskeferie var der pakket på Studenterhuset Københavns lille scene fra start til slut.
Med påsken for døren var Pumpehuset samlingspunkt for noget af det bedste, første-divisions-metalcore har at byde på.
