Mini-metal på Bryggen

Amager Børnemusikfestival bød på musik fra FooN, til stor begejstring for den unge generation.

Rock, hardcore og metal koncerter – de seneste år har vi oplevet en positiv udvikling inden for koncertudvalg målrettet og tilpasset det mindre publikum. Naturligvis med det formål at give børn en god oplevelse med livemusikken og den tungere del af spektret. Som Lego og AFOLs har det været en bragende succes, for hvis der er noget, tilhængere af rock og metal kan lide, så er det at dele begejstringen med andre – og hvis ikke ens afkom, hvem så?

Søndag eftermiddag bød Islands Brygge Kulturhus på endnu en mulighed for at give de unge en god musikalsk oplevelse – som del af Amager Børnemusikfestival. FooN fra København var det pædagogiske midtpunkt, der i dagens anledning både skulle underholde de små poder og forældrene. Et krævende publikum, men den kode knækkede bandet nu fint ved at gå direkte efter at give børnene en mindeværdig oplevelse. Er børnene glade, så er far og mor nok også.

Lidt uortodoks i Devilution-sammenhæng er denne anmeldelse derfor co-skrevet med barnet, der havde sin første rigtige metal-koncertoplevelse. En art ping-pong med det 7-årige vidunder af et afkom, der dog stadig har udfordringer med at huske, hvad der er sket i skolen samme dag. Derfor er svarene skrevet mere sammenhængende, end dialogen var.

Hvordan var din første metal-koncert?
– Jeg var til koncert med Onkel Reje i sommers, far! Det (FooN) var rigtig godt. Og varmt. Vi hoppede en masse og dansede. Det var rigtig sjovt.

Det var rigtig sjovt, selv for forældrene – om ikke andet, fordi FooN lykkedes med at skabe en koncert for børnene og på deres præmisser. Så kunne forældrene gå til siden eller sætte sig på knæ. Ditto var både Olivia i front og Mathias på guitar dygtige til at tale i øjenhøjde og skabe et legende frirum.

Hvad var det bedste ved koncerten?
– Det var musikken, det lød rigtig godt. Jeg kunne nu bedst lide hende, der sang, men nogle gange spillede ham på trommerne altså for højt.

Lydmæssigt fik vi nu en ganske fin musikalsk oplevelse. Olivia havde rigtigt nok problemer vokalmæssigt, især når tonen skulle højere end op i registeret, men det havde intet at gøre med trommerne. Tværtimod var det nok mere den karismatiske sangerinde, der havde en mindre off-day.

– Ham, der kom ind og råbte, var også ret sej. Han havde også lange ben.

Emil Breuning har lange ben. Han er i det hele taget en høj mand med et tilsvarende larmende organ. Begge dele imponerede, hvor vi voksne nok i højere grad nød vokal ping-pongen mellem Emil og Olivia. Ud over duetten på ’Bloodstream’ fik vi en stribe af bandets kompositioner, hvor ’Dark Water’, ’Stuck In Gravity’ og ’Nothing At All’ udmærkede sig. Dertil var det en glædelig overraskelse at få et nyt nummer med i købet. Hverken datter eller far husker dog titlen.

Hvordan synes du, det var at se dem bevæge sig rundt på scenen?
– Hun var smuk og dansede flot. Ham på guitaren var lidt vild, han løb lige forbi mig. Han havde også noget sejt hår.

Mathias har sejt hår – og som far med udfordret hårpragt er det naturligvis lidt stramt at høre på. Dét sagt var det en fed oplevelse for ungerne, da Mathias tog turen rundt blandt publikum – ditto hans liv på scenen, der i høj grad signalerede rock’n’roll uden at miste øje for det primære publikum. Så kunne den erfarne del af publikum ellers godte sig lidt ved den afsluttende ’Ironman’-snippet, der opvejede lidt for det knapt så vellykkede Lady Gaga-cover. Sagde den gamle mand; den lille pige havde en Gaga-fest.

Skal vi tage til metalkoncert igen?
– Ja!