En nostalgiprut

Populær
En nostalgiprut

American Head Charge prøver et nostalgi-comback på et grundlag, der aldrig har eksisteret. Derfor er bandets første udgivelse i 11 år en dinosaur i en moderne tidsalder, der hører hjemme på nü metal-plejehjemmet. 

Titel
Tango Umbrella
Trackliste
Let All The World Believe
Drowning Under Everything
Perfectionist
Sacred
I Will Have My Day
A King Among Men
Suffer Elegantly
Antidote
Prolific Catastrophe
Down And Depraved
When The Time Is Never Right
Karakter
2

Fra tid til anden genopstår et band fra døden. Det er sjældent en succes. Primært fordi det kræver meget at genoplive, hvad der var engang. Naturligvis afhængigt af, at bandet rent faktisk var noget dengang. Faith No More beviste sidste år, at det kan gøres, med den anmelderroste ‘Sol Invictus’. Coal Chamber beviste modsat, med ‘Rivals’, hvor lidt der skal til, for at genoplivelsen bliver et ligegyldigt kapitel i en bog, der for længst skulle have været afsluttet. Det samme er denne fjerde udgivelse fra amerikanske American Head Charge.

Sekstetten fra Minneapolis album-debuterede i 1999 og fandt vej til masserne med deres andet album ‘The War of Art’. Dengang, hvor nü metal var på sit højeste, internettet stadig var i sin ungdom, og streaming var langt fra at være en realitet. En tidsalder, hvor pladeselskaberne sprøjtede udgivelser ud på markedet, bare det mindede om Papa Roach, Marilyn Manson eller lignende. Horderne åd det, og det krævede ikke meget mere end et enkelt godt nummer og en musikvideo på MTV, før pladerne rullede over disken. American Head Charge var et af de bands, der levede i den slipstrøm. I 2009 trak bandet stikket i hele to år, inden bandet igen fandt sammen og begyndte at turnere.

Fremme ved 2016. En nutid, hvor det er blevet nemmere at udgive musik, og de mange talentfulde bands står i kø for at udfylde den kritiske forbrugers behov. Bandets fjerde album er betalt af deres fans, og det store spørgsmål er så, om de får valuta for pengene, og om pladen har en plads i havet af udgivelser? Fra bandets synsvinkel er der er vel ikke noget at tabe? Enten laver American Head Charge en Faith No More, og hvis ikke, skal ‘Tango Umbrella’ nok sælge på nostalgien. På at de engang havde lidt medvind med den der ‘Just So You Know’ fra ‘The War of Art’.

‘Tango Umbrella’ er ikke en ‘Sol Invictus’. Det er en jævn udgivelse. Fint produceret. Fint skrevet og med en opdateret 2016-lyd. Men så hellere ikke mere. Sekstetten spiller præcis, som de gjorde tilbage i slut-90erne, trods ændringer i bandsammensætning. Nü metal, krydret med en alternativ industrial-kant a la Marilyn Manson i dennes velmagtsdage. ‘Let All the World Believe’ understreger, at intet er ændret, siden bandet sidst udgav musik. Åbningsnummeret afspejler med få undtagelser resten af pladen. Generisk kedeligt, hvor bandet står som baggrundsstøj for forsanger Cameron Heacock.

En vokal, der uden tvivl er og var bandets stærkeste kort, men også en af bandets største hæmsko. Heacock vil så gerne det skæve og forudsigelige. Han kan bare ikke, eller formår det ikke på denne udgivelse. Det bliver for søgt og direkte irriterende, når han for eksempel krænger sin sjæl ud over strofer som "It doesn't matter anyway/ These words have fallen on deaf ears/ I don't do it for approval/I do it so I can stand me".

Med undtagelse af den langsomme og insisterede ‘Sacred’ og ‘Prolific Catastrophe’, er det begrænset, hvor meget interessant ‘Tango Umbrella’ byder på. Netop sidstnævnte ‘Prolific Catastrophe’ er pladens højdepunkt. Selvom nummeret er forudsigeligt og simpelt, bygger det på de helt rigtige virkemidler. Det er lige til benet, godt skrevet og med et smukt, aggressivt omkvæd, der går lige i nakken. Ét nummer var måske nok til at sælge plader tilbage i 2001. Det er det ikke længere.

‘When the Time Is Never Right’ lukker bandets fjerde udgivelse. En ligegyldig overspringshandling med halvandet højdepunkt. Resten af pladen er gennemsnitlig. American Head Charge er stadig ikke noget rigtig godt band. Deres musik er stadig ikke specielt interessant og absolut ikke relevant. De, der har kastet penge efter ‘Tango Umbrella’, får desværre ikke mere retur end en kedelig nostalgiprut. Stream ‘Prolific Catastrophe’ (eller lad være), spar resten af dine penge, og invester i fremtiden i stedet.