Velspillet ligegyldighed
Populær
The Vintage Caravan har potentialet til at komme frem i verden, men det bliver ikke med jævne ’Voyage’ som det afgørende gennembrud.
2. Let Me Be
3. Do You Remember
4. Expand Your Mind
5. M. A.R.S.W.A.T.T
6. Cocaine Sally
7. Winterland
8. Midnight Meditation
9. The Kings Voyage
The Vintage Caravan er på overfladen en fristende mundfuld retrospektiv musikhistorie udført af en islandsk trio, der har oprigtigheden på det tørre og kærligheden til nostalgisk rock som Deep Purple, Rush og Black Sabbath intakt. Hvor oprigtigheden fint matcher virkelighedens verden, er det som så med resultatet af albummet.
The Vintage Caravans tillokkende ydre er en illusion, der brydes af musikken, der nok er velspillet, når man tager medlemmernes unge alder i betragtning, men blot er en lunken og tynd kop te, når der i det medsendte pressekit uden tilpas respektfuld skælven kastes med referencer til Led Zeppelin, Yes, Jimi Hendrix, Cream, Black Sabbath og Deep Purple m.fl.
Førstesinglen ’Expand Your Mind’ er en appetitvækkende fortælling, der vidner om en flok fyre, der er forgabt i syre, 70’er-rock og fortidens rå og dybe lyd, men bevæger man sig igen tilbage til den ærlige virkelighed bag lsd-trippet, åbenbares et tekstunivers som selv Beyoncé ville finde for simpelt, og den krampagtige forceren på guitaren giver lytteren idéer om, at bandet må have en maskinpark af tåbelige dimensioner inden for Orange-forstærkere, samt en urimelig stor håndfuld instrumenter mærket Les Paul, Epiphone og Fender i de respektive flightcases.
Oprigtigt forsøg
Der drejes på en masse velkendte knapper som pumpende bund a la The Doors, lige dele solidt langsomme og pulserende hurtige rundgange med sprød guitarlyd som Hendrix ville have foretrukket det, mens trommerne tæsker derudaf som sad Muppet Shows Animal ved stikkerne. Vokalen er primitiv og ærlig, men uden den store styrke. Alle elementer er klædelige uden at overbevise.
The Vintage Caravan prøver virkelig og de gør det ganske habilt, men det bliver hverken vildt, råt eller syret nok til at vælte den garvede rocklytter ned fra barstolen. De kunne dog have deres berettigelse ved at kunne lokke yngre lyttere til samt holde liv i mindet om et par usammenlignelige årtier i rocken, da den var på sit højeste.
’Voyage’ er i bedste fald god nok til, at man vipper med foden, og i værste fald ligegyldig, men mest anbefalelsesværdig for de, der er til blandingen af Guns ’N Roses på en urealistisk god dag og episke Graveyard på en ditto dårlig. Ærligt talt er det nemmere bare at smide sidstnævnte på anlægget som garanti for en gennemført lytteoplevelse, og har man interesse i rockudgivelser fra Nuclear Blast, er Graveyard, Bombus, Blues Pills og Black Star Riders klart at foretrække, indtil The Vintage Caravan er modnet en anelse.