Æggende rockrøg fra glansperioden

Populær
Æggende rockrøg fra glansperioden

Det britiske sub-selskab hos Rise Above Relics har fornylig smidt et par obskure acid-folk-rockende udgivelser på gaden fra de tidlige 70'ere, og begge plader er små kick-ass must-haves for enhver retrodyrker.

Titel
Jewels of the Forest (Greed Eyed God Plus...) + Swaddling Songs Plus...
Dato
19-12-2011
Genre
Karakter
4
Det skal ikke være nogen hemmelighed, at denne skribent er forholdsvis ny til den vidunderlige musikalske verden af genrerne doom, retrorock, syrerock, psych-rock og hvad alle de vidunderligste nu vælger at kalde sig. Det skal heller ikke være nogen hemmelighed, at denne skribent derfor ofte leder noget efter nyt materiale at fyre op for på hjemmestereoen. Nyt for undertegnede, forstås, for tendensen er, at det ofte bedre kan betale sig at stikker følehornene tilbage i tiden og lede pladekortene fra omkring sen-60'erne og 70'erne igennem. Det synes Cathedrals Lee Dorrian at være enig i, som hans pladeselskab, Rise Above Records, bliver ved at finde svært tilgængelige samlerobjekter frem fra glemmekassen, som de støver af og udgiver i flotte udgivelser på underafdelingsselskabet, Rise Above Relics.

To af de nyere plader udgivet på Relics kommer fra henholdsvis britiske Steel Mill og irske Mellow Candle, og for denne newb er begge plader nogle af årets bedste overraskelser.

Steel Mill - 'Green Eyed God' ****

Steel Mill er et britisk, angiveligt slemt overset undergrundsband, der med deres eneste studieplade, 'Green Eyed God' (indspillet '71, udgivet i Tyskland i '72 og først i England i '75 for aldrig at blive udgivet igen siden da), back in the days indspillede en perle af en progressiv og sådan lidt løstspillet syre-rockende plade. Her mødes fede riffs med masser af messende bongotrommer og ditto tværfløjte, og kort sagt, så er pladen et suverænt miks af herligheder hentet fra den progressive verden a la Jethro Tull vs. fra den hårde kontante a la Black Sabbath vs. samt ikke mindst hippie-syre-rock-verdenen a la Pärson Sound.

Nu genudgives 'Green Eyed God' i en udvidet udgave, der indeholder en ekstra skive (eller plade om man vil, og det vil man vel) med et par håndfulde sange, der aldrig tidligere før har været udgivet. Vinyludgivelsen findes desuden i en såkaldt die hard edition, der har en limiteret papboks med tre separate 7"-singler. Kort sagt: der er liret for drengen hér.

Autentisk retrolir

'Blood Runs Deep' kickstarter pladen med et guitarriff og trommefills, der uden tvivl taler til den Graveyard-lyttende rockelsker, og når først John Challenger lidt senere lader gå saxofon-lir i den, er der kun et fåtal af moderne bands, der synes at have imponeret en nylytter af genrerne så markant som Steel Mill gør ved den ene gennemlytning efter den anden. Det er faktisk mere autentisk, end det burde være muligt, og det brænder igennem af ungdommens vilde vilje, som vi kan lade være mottoet for 'Green Eyed God'; det er en vild og viljelysten plade. 

Mens Challenger, der pladen igennem veksler mellem saxofon og tværfløjte, i øvrigt uden tvivl er influeret af Jethro Tulls Ian Anderson, som jo netop markerede sig på hitlisterne i både USA og England netop omkring denne tid i start-70'erne, bevarer han stadigvæk en egensignatur. Han fylder meget men aldrig for meget, og hans saxofon sprudler af jazzet Ben Webster-stil.

Lystige sanglege

Senere på pladen ligger 'Treadmill' ud med muldet korsang og voodootrommer, inden der lidt senere går Hendrix-værdig stemning i den fra den ukronede guitarkonge Terry Williams. 'Turn the Page Over' er desuden en smuk ballade, der kunne minde én om et møde mellem James Gang og Beach Boy'en Dennis Wilson senere 'Pacific Ocean Blue'-æra, og 'Black Jewel of the Forest' åbner igen op for de tranceluftende voodoo-rytmer, inden den stiger i tempo akkompagneret af lystige vokallege og endnu mere tværfløjte.

Afslutningsvis lukker bonus-pladen med den spritnye 'A Forgotten Future, A Future Past', der har fire af de fem originale medlemmer i line-up'en. Sangen er en snert mere poppet end de ældre sange, men er samtidig stadigvæk rig på voodoo-stemning, om end denne stemning er noget mere let og rytmisk end på 'Green Eyed God', og samtidig er det tydeligt, at Terry Williams ikke længere er i blandt os; ukronede guitarkonge-momenterne mangler på den nye sang, selvom step-in-medlemmet Graham Parker gør en hæderlig indsats i den afsluttende ping-pong solo med Challenger, der heldigvis har bibeholdt blæsetøjets signaturkendetræk med årene.



Mellow Candle - 'Swaddling Songs' ****

Mellow Candle åbner op for en anden slags retroboldgade, en åbning, der, modsat Steel Mill i øvrigt, ikke nødvendigvis taler til alle rocklyttere med Black Sabbath-gener, men som ikke desto mindre har en god chance for alligevel at imponere rockfanen med smag for ikke kun fede riffs men i særdeleshed den iørefaldende melodi og den folkede pop-sang med insisterende omkvæd samt kvidrende kvindevokaler fra en svunden 70'er-tid.

Men folkrock synes som en tør klassificering af et band, der tydeligvis også har meget andet på dagsordenen. Historien om Mellow Candle går helt tilbage til '63, med karrierens eneste fuldlængde, 'Swaddling Songs', udgivet en del år senere i '72. Bandet gik i opløsning allerede året efter, men med 'Swaddling Songs' har de efterladt sig en plade, der fortjener, at man stopper op et øjeblik, og giver den tid, den kræver, for at lade sig fordøje. For hos Mellow Candle har den lette popsang mere at byde på, end den normalt har.

Mørk feminin steming

Det, der er ret fantastisk ved 'Swaddling Songs', er pladens ret differentierede sangstrukturer. Af bandets fem medlemmer er det kun trommeslager Frank Boylan, der ikke er krediteret som sangskriver, og ligesom sleeve-teksten af David Wells også implicerer, er det sikkert dér, i på-kryds-og-tværs-sangskrivningen, at et af bandets stærke karaktertræk skal findes. 'Heaven Health' og 'Messenger Birds' er eksempelvis begge komponeret af den daværende Alison Williams, og med risiko for at lyde generaliserende er der en snert af noget feminint over blandt andet disse to fjeldhymner.

'Reverend Sisters' er en flot nedbarberet keyboardballade med rumlige kvindevokaler og masser af nattestemning. Black Mountain-sideprojektet i Lightning Dust har uden tvivl smuglyttet til denne skæring, hvilket da også fuldt ud retfærdiggøres af sangens mørke skønhed. 'Buy or Beware' er en anderledes upbeat popsang, der flyder afsted med fantastisk spil på trommerne og ikke mindst med et kort instrumentalstykke, der bør kunne få selv den mørkeste af metalheads til at overveje at tage danseskoene på.

En liret rockæra

'Swaddling Songs' er muligvis ikke for det gængse metalhoved, der sværger til tunge riffs og tempo på tempo, men er man parat til at lade en svunden folketæra omfavne én med åbne, spilleglade arme, er der ingen tvivl om, at man vil lappe Mellow Candle i sig.

Afslutningsvis skal det siges, at der også er liret for genudgivelsen af Mellow Candles plade. Ligesom Steel Mill udkommer den også i en die hard edition, som endog har sin egen dekorative boks, hvori der befinder sig to x gatefold-12-tommere samt to tilskydende genoptryk af 7"-singler. Go fetch.



Rise Above Relics har for ganske kort tid siden tilføjet plader med Incredible Hog og Bang til deres fortløbende serie med perler fra glemmekassen. Førstnævnte band leverede et brag af en koncert på sidste års Roadburn-festival, og har man desuden først prøvet ovenstående plader af, tør man næsten godt garantere, at man fremover sætter sin lid til Dorrian og Rise Above. Denne musiklytter kan i hvert fald ikke vente med at få nogle flere penge ind på bankkontoen, for så skal der sgu handles.