Circle pits og kulturkamp
Amager Bio blev forvandlet til et musikalsk oprør, da Grandson og Pinkshift leverede en koncert fyldt med vrede riffs, kærlighed og revolutionær energi midt i en urolig verden.
Amager Bio emmede af forventning og engagement – det kunne mærkes helt ud i den kolde februaraften. En aften sat i oprørets tegn.
Grandson har været fortaler for modstand mod uretfærdighed, siden Jordan Edward Benjamin debuterede i 2014. Siden da er det blevet til politiske paroler, kompromisløse udmeldinger og flere koncerter i Danmark. Og i en tid, hvor verden virker urolig på den helt skøre måde, føltes hans tilbagekomst mere relevant end nogensinde.
Oprøret kom ikke alene. Med sine blot 32 år har Grandson hurtigt samlet en flok inkarnerede fans, der talstærkt mødte op – flere med det klassiske sorte kryds over øjnene. Et symbol på kulturel modstand, set før i både vellykkede og mindre vellykkede former.
Før hovednavnet fik vi et bud på fremtidens revolutionære stemme: Pinkshift.
“Peace and love to my queer and trans homies – guys, you’re okay too.”
Med to plader i bagagen, senest ’Earthkeeper’ (2025), var bandet rejst ud af USA, væk fra ophavet i Baltimore og mod en uvis skæbne. Som karismatiske Ashrita Kumar gjorde det klart, var det ikke sikkert, de fik lov til at komme ind i landet igen. Der blev heller ikke lagt skjul på Kumar og bandets holdning til staterne anno 2026.
Til trods for bandets åbne foragt for den amerikanske regering var der rigeligt plads til kærlighed i deres punkede, indlevende koncert. Plads til os alle – til forskellighederne. Og plads til at give slip.
Fra åbningsnummeret ’Evil Eye’ til afslutningen syv numre senere med ’The Kids Aren’t Alright’ leverede Pinkshift en intens og smittende energi, der hurtigt fik publikum i bevægelse.
Det var liv, man kunne tage og føle på. En higen efter at korrigere verden for dens uretfærdighed. Det mod til at sige fra, der definerer ungdommen – både på scenen og blandt publikum, der denne aften var markant yngre end normalt til lignende arrangementer.
Således velopvarmede kunne aftenens hovednavn indtage scenen foran et tændt Amager Bio.
Moderne rock med autencitet
Havde man frygtet, at det politiske ville træde i baggrunden, kunne man ånde lettet op. Allerede fra åbningsnummeret ’Autonomous Delivery Robot’ stod det klart, at koncerten handlede om mere end rock og beats – det var et budskab leveret med kompromisløs energi.
Showet flød elegant mellem spoken word, rap og grungede guitarriffs. Grandson bevægede sig ubesværet fra politisk ladede passager til eksplosive omkvæd, hvor publikum blev kastet ind i et soundtrack til en vred lørdag aften.
Setlisten trak tungt på det nyeste materiale, og numre som ’Stigmata’ og ’God Is an Animal’ viste hans evne til at blande groove og aggression. Det meste er måske hørt før i andre formater – men Benjamin er alligevel unik. Hans scenetilstedeværelse var introvert, men markant. Indlevende og mindeværdig, selv når forsangeren ikke havde succes, med at skabe det sidste, afgørende momentum.
Momentum manglede der dog ikke blandt publikum. Circle pits og flere wall of deaths fik gulvet til at vibrere i takt med Maxwell Urasky på bas, der endda fandt vej ned blandt publikum, hvor han sammen med guitarist Leo Varella blev centrum i orkanen under aftenens sidste circle-pit.
Med undtagelse af ’Who Made Me This Way’ fik vi næsten hele Grandsons 2025-oprør, ’Inertia’. Inklusiv en stærk liveversion af Dylans ’Masters of War’, som stod tilbage som en smadret, støjende påmindelse om protestsangens magt. Bagkataloget fik også plads, og især ’Blood // Water’ fik salen til at danse, mens ’WWIII’ fra ’Death of an Optimist’ (2020) blev leveret med en lille salut til Grønland og Danmarks nylige konflikt med USA. Det hele blev afsluttet af 'Stick Up' – kunne det være anderledes?
Om end der måske kunne være skåret et nummer eller to fra, fik vi en livlig koncert, der sjældent stod stille. Et oprør, man efterhånden sjældent mærker i moderne rock og metal, hvor autenticitet ofte er en mangelvare.
Her var der ikke andet.
Og desto mere berusende var det at se ungdommen stå så markant frem i publikumsbilledet.