Top 5 – Copenhells 15-årsjubilæum
Er der virkelig rund fødselsdag igen? Ja, og vi glæder os. Vi giver fem bud på, hvad vi allerhelst vil se til Copenhells stort anlagte jubilæumsshow, hvor cremen af dansk metal byder ind med det bedste, de har kunnet øve op på, siden Twisted Sister aflyste.
Da Copenhell i 2019 bød på festivalens 10-årsjubilæumsshow, var det et overflødighedshorn af det bedste af det bedste fra den danske metalscene, der på ny og innovativ facon bød os på en række evergreens fra metallens historie. Et event, hvor metallens mange grene mødtes i nye konstellationer for at hylde den kultur, vi alle elsker så højt. I betragtning af, hvor uforbeholden en succes, det var dengang, er der ikke noget at sige til, at festivalen har valgt at gentage den store oplevelse, nu hvor de alligevel pludselig stod og manglede et hovednavn.
Med sammenskudsgildet på Refshaleøens mere og mere udbredte folkelighed og villighed til at favne bredt in mente tænker vi, at det ville være synd at begrænse sig til metallens yderligheder, når repertoiret skal vælges til årets fest. Derfor giver vi et bud på fem evigtgrønne schlagere, vi ville elske at opleve runge ud over festivalens store scene til sommer, og navnlig de sammensætninger af musikere, vi drømmer om at se udføre dem.
Værd at bemærke er, at trommeslagere naturligvis er noget, Fanden har skabt. Derfor gentager vi succesen fra sidst og lader Allan Tschicaja fra Pretty Maids spille trommer på så meget som muligt.
1. Bo Summer (Illdisposed, vokal), Tobias Bendixen (Septage, guitar), Emil Hansen (Terminalist, bas), Svend Karlsson (Baest, guitar), Martin Jørgensen (Metal Magic Festival, guitar), Johnny Concrete (Dream Police, kor), Rikke Emilie List (Konvent, kor), Allan Tschicaja på trommer – 'Du Skælder Mig Hele Tiden Ud' (cover af Annette Heick og Tommy Seebach)
Et rigtigt guitardrøn, hvor Copenhell har fyldt alle baser med rigeligt spadefræs!
Når man lever livet stærkt, kommer der en gang imellem nogle uovervejede tanker ud. Om det drejer sig lidt uovervejet nynazisme, nogle unødvendigt skingre holdninger man sidder og bræger op om i et ekkokammer, hvor kun man selv hører efter, et par dummeflade, der ikke er blevet delt ud eller andre tåbeligheder, hvor man ville ønske, at man havde tænkt før man havde talt; vi kan alle komme til at sige eller gøre noget rigtig dumt.
Copenhell favner dem alle og gør, at vi alligevel kan mødes og bare være venner under Ulven. Der er ikke plads til uvenskabet i dansk metal, hvor det for alvor drejer sig om at hylde sine sjælsfrænder og bare samleve i metallen uanset hvad. Copenhell glatter ud mellem de stridende parter i dette fejende flotte partytrack, der helt sikkert nok skal sætte gang i pitten foran Helvete!
2. Mirza Radonjica (Siamese, vokal), Tobias Holst (Selvtægt, guitar), Jon Albjerg Ravnholt (Passive/Aggressive, percussion), Jacob Dinesen (Devilution, bas), Allan Tschicaja på trommer – 'Why Can't We Be Friends?' (cover af Smash Mouth)
Når nu vi hylder de store, samlende schlagere, er det svært at komme udenom, at Krejlerkongen fra Lolland og dele af den danske presse ikke altid har kunnet finde fælles fodslag. Det kan naturligvis ikke have sin rigtighed, at vi i dette lille, smukke land ikke kan være sammen om at løfte hinanden op, og derfor bliver denne festlige ska-klassiker også en del af sommerens repertoire.
Vi formoder, at Holst et sted på vejen fra det øde Nordjylland til toppen af poppen i København har lært at spille shuffle-guitar. Jon Albjerg Ravnholt hører jazz og mestrer derfor formentlig et eller flere små irriterende, men livsvigtige instrumenter såsom trianglen, tamburinen eller saxofonen, og alle der har set South Park ved, at Jacob Dinesen kan spille bas.
Vi glæder os til, at medierne og en af dansk musikeksports lysende stjerner endelig anerkender hinanden. Der vil blive krammet på scenen og pladsen, mens sommersolen og skapunken varmer vores hjerter.
3. Lamentari, Myrkur, uden Allan Tschicaja på trommer – 'Mogens og Karen' (cover af Juncker)
Black metallen har altid villet være mørk og utilgængelig, men i vores oplyste tidsalder kan det ikke have sin rigtighed, at man er nødt til at bo i en hule i Nordnorge og dolke sine venner for at få lov at spille tremolo-picking. Hvis man bærer oprøret i hjertet og nyder at klæde sig ud, få sit ansigt malet og bare råbe så højt man kan, skal man så ikke have lov til det? Hvorfor skal alting være så voldsomt?
Lamentari skruer formentlig i den grad op for lysshowet ved at købe dobbelt så mange LED-stearinlys som normalt, og vi glæder os til at bevidne ritualet, når Daniel Lønberg og Amalie Bruun fremfører Junckers nyklassiske ode til vores trygge, danske gennemsnitlighed i en skøn duet, der vil runge længe over Refshaleøens soltørrede græstoppe
4. Ole Luk (Afsky), Benjamin Clemens (SYL), Jacob Engel-Schmidt (Moderaterne), Esben Hansen (ex-Hatesphere), Lars Evers (Bersærk), nogen fra Heilung der har klædt sig ud som Masai-krigere, ham der bestyrer Sprødt Svin-boden, Aarhus Symfoniorkester, Odense Pigegarde og Allan Tschicaja på trommer – 'We Are the World'
Årets store samlingspunkt!! Fællessangen vil tordne fra scenekanten ned omkring lydtårnet og helt op til toppen af bakken, når modsætninger mødes, holdninger udviskes, og vi alle slår en varm, musikalsk ring om det, der betyder allermest for os: Metallen i dens reneste form. Mon ikke der bliver sat ny rekord i antal horn, der kastes mod himlen, når vi én gang for alle beviser, at alverdens ufred og konflikter intet betyder, så længe vi har guitarriffet, denimvesten og et fyldt håndtag med iskolde fadbamser? Det tror jeg nok.
Er du træt af dine venner, der bliver ved at snakke om den der koncert i '12, som du ikke var til? Det her bliver det nye fikspunkt i Copenhells historie. Der vil være et ”før” og et ”efter”.
5. John Cxnnor, Salomon Segers (Night Fever), Thomas Burø (Tvivler), Jonathan Albrechtsen (Rot Away) – 'Aerobic Megamix'
Når festen for alvor skal op i gear, er det på tide, at dødsrave-duoen John Cxnnor med hjælp fra dansk hardcores Fitteste Frontmænd bringer det hele langt over kogepunktet!
Forvent 'Call on Me', 'Let's Get Physical', 'Rhythm is a Dancer' og forhåbentlig en del flere i dette techno-infernalske sammensurium, hvor de pumpende rytmer og ditto sangere fører dig igennem en hed aften under Ulvens vogtende blik. Lad hver battlevest blive gennemblødt, og lad ikke én fod stå stille, når solen spilles ned med dundrende doomrave-versioner af alle Puregyms klassikere fra et årtusinde, vi stadig savner. Og hvem ved: Måske er vi heldige at få en gennemtrængende og ægte følt version af nyklassikeren 'Hellwalkers'?