Gaerea er et band, der nærmer sig et foreløbigt klimaks på karrierestigen. Det fik Aalborg at føle Skærtorsdag med en sublim præstation fra portugiserne.
Violent Magic Orchestra sprang i luften på et godt pakket Radar. Vi, der overgav os, fik en oplevelse for livet.
Det er forår, det er fryd. Ilter Festival er tilbage, og ungdommen samles for at cirkelsparke hinanden i fjæset. Vi giver vores bud på, hvorfor det bliver fedt.
Nexø er blevet mørkere i tonefaldet og prøver egne grænser af. Resultatet er henved fremragende i al sin apatiske dystopi.
Nogle gange bliver metaljournalister også trætte af at høre på os selv – dette er resultatet.
Roskilde Festival annoncerer First Days-programmet, og der er søreme også en lille vifte af aha-oplevelser for metal-aficionadoen.
Der er både ”motherfuckeeers”, Marwan, stammedans og 80'er-synth i denne uges Ugens. Læs med nedenfor og bliv klogere. Meget klogere.
Alkymist tog de sidste stik hjem på en aften, der krævede store mængder indlevelse, og hvor energiudladningerne var få, men intense.
Mantar er blevet voksne, har skruet ned for vildskaben og vil måske bare gerne spille rock. Det behøver de ikke.
Guttural Disgorge tvinger dig til at løfte øjenbrynene. Danmarks både nyeste og sikkert eneste slamdødshåb har skåret en udmærket debut, der smager af snask.
Der er Tolderne. Og så de andre. Vi nød både det ene og det andet på en råkold januaraften i det eneste, der sparkede koncertåret 2025 i gang.
2025 løbes langsomt i gang, der bliver skruet op for forstærkerne til årets første koncerter, og de første plader lander fra både dette og hint og det seje af In Flames'erne.
2024 var overordnet set mere mellemlægspapir end højtbelagt smørrebrød, men højdepunkter fra Grava, Knocked Loose, Sewer Haul, Terror, John Cxnnor og et par håndfulde andre gjorde intermezzoet mellem 23 og 25 tålelig.
Terrorpys næstfødte er et billede af et band i massiv udvikling. Og et af de bedste danske albums om død og ødelæggelse, året byder på.
Couch Slut udfordrede vores følelser, grænser og kvalmegrænse med en kort, knivskarp, unik og voldsom optræden en stille onsdag i provinsen.
Mizmor kom, stod og småkedede både publikum og sikkert også sig selv. Koncerten på Lasher Fest burde have været meget mere, end den endte med at blive.
John Cxnnor trak os ind i fremtiden og efterlod os sveddryppende, kraftesløse og tilbedende maskinen i komplet underkastelse.
En start i luntetempo, en mindre gennemtænkt indretning, rigelige muligheder for at stoppe ting i sit fede fjæs og en vild, galopperende og katarsisk afslutning prægede dette års festival for Devilutions udsendte.
Liveugen starter i hoppestemning i hovedstaden, går over Grundkursus i Totalslagsmål og sidenhen retfærdig selvfedme i provinsen, inden den lukker med en stille blues søndag aften på vestkysten. Og der er endda 3-4 nye plader, du også bør forholde dig til. Velkommen til Lille Kartoffelferie.
Nails er tilbage efter otte års pladetørke. Har vi savnet dem? Tja. Var det ventetiden værd? Næh.