Terrorpys næstfødte er et billede af et band i massiv udvikling. Og et af de bedste danske albums om død og ødelæggelse, året byder på.
Couch Slut udfordrede vores følelser, grænser og kvalmegrænse med en kort, knivskarp, unik og voldsom optræden en stille onsdag i provinsen.
John Cxnnor trak os ind i fremtiden og efterlod os sveddryppende, kraftesløse og tilbedende maskinen i komplet underkastelse.
Liveugen starter i hoppestemning i hovedstaden, går over Grundkursus i Totalslagsmål og sidenhen retfærdig selvfedme i provinsen, inden den lukker med en stille blues søndag aften på vestkysten. Og der er endda 3-4 nye plader, du også bør forholde dig til. Velkommen til Lille Kartoffelferie.
Nails er tilbage efter otte års pladetørke. Har vi savnet dem? Tja. Var det ventetiden værd? Næh.
Ilter Festival 2024 er lige om hjørnet, og mens vi glæder os til Danmarks måske bedste hardcore-arrangement, har vi smidt 10 hurtige efter en af festivalens bookere og bagmænd, Christian Vest Berntsen.
Ilter Festival er musikalsk nytænkning, lysten til at udfordre sit publikum, pitskader ad libitum og samtidig definitionen af dansk hygge, når den er mest rendyrket. Vi giver vores anbefalinger til en weekend i det fynske.
Mens resten af scenerne så småt lukkede årets festival ned i adstadigt tempo, gjorde Enforced deres for at rykke Gehenna fra hinanden. En behjertet indsats i helhedens alhellige navn.
Body Count fik jokket godt og grundigt rundt i følelser, god smag og vestlige værdier anno 2024. Måske havde det været nemmere at forholde sig konstruktivt til, hvis ikke koncerten i forvejen var så elendig.
The Scratch udfordrede grænserne for, hvad Copenhell er og ikke er. Tog man med dem på rejsen op til fadølsanlægget nede på den irske pub var det dog en hyggelig fredagsbrandert, de fire folkmusikere spillede i gang.
Madball var årets hardcore-sejrherrer på Copenhell. Efter et par skuffende koncerter fra genrens fremadstormende bands vandt de aldrende newyorkere på ren gejst og spilleglæde fredag aften på Pandæmonium.
Insanity Alert leverede en thrasheksplosion af den slags, der er forbeholdt et publikum, som kan sætte lighedstegn mellem brede grin og total ødelæggelse. Og for hvem ethundrede bajere kun lige er beskrivelsen af morgenbuffeten.
Sanguisugabogg leverede død, ødelæggelse, maltrakteringer og dårlig humør. Man fristes med et smil på læben til at sige ”ganske som forventet”.
Amerikanske Zulu er blandt de mest interessante hardcore-navne i de senere år med deres særegne og virkningsfulde mix af powerviolence, r'n'b og alt der i mellem. Interessant var deres koncert på Copenhell dog aldrig tæt på at blive.
Onsdagen på Copenhell var en langsom starter. Det samme var Devilutions udsendte. Uden pis.
Empire State Bastard var endnu en relativt ubekendt, Copenhell hev op af hatten til os i år. De kvitterede med det måske mest kaotiske og uregerlige sæt, vi får at se på Refshaleøen denne sommer.
Kender du Excel? Gu' gør du ej. Bandet var dog ligeglade og leverede en crossover-udløsning, der varmede gennem hele kroppen.
Persecutor startede den forventede fest, da mødet med et moshglad publikum sparkede årets festival igang!
Biohazard vil aldrig blive omtalt som et metallens største bands. Men i løbet af en håndfuld år i de tidligere 90'ere bandt hardcore-kvartetten fra Brooklyn ender sammen, forgyldte dem og skabte nye veje, efterfølgerne kunne bevæge sig ud ad.
Knocked Loose prøver musikalske grænser af og har nedskaleret størrelsen af knojernene. Det lyder ikke hensigtsmæssigt, men det er det.