Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Når alle grænser rykkes

Updated
333904

Kan du ikke få din metal vanvittig nok, og er alle grænser til for at blive overtrådt, slettet og redefineret? Så er Byonoisegenerator den cocktail af avantgardistisk sindssyge, du kommer til at drikke dybest af i år.

Titel
Subnormal Dives
Dato
13-06-2025
Trackliste
1. Eb(D#)
2. IQ69Exaltations
3. NULL.state = PERMANENT; return VOID;
4. NoSuccessToday!
5. UVB-76
6. LoveChargedDiveBombs
7. I'mNot20Anymore (21Ne)
8. 4-HO-DMTNzambiKult
9. deBroglieNeverExisted
10. 5mgInspiredVibes
Forfatter
Karakter
4

Det bør ikke være nogen hemmelighed, at indiske Transcending Obscurity Records er et af de mindre pladeselskaber, vi jævnligt holder allermest øje med på redaktionen. Ud over at have et merchandise-game så solidt, at de færreste kan følge med, udgiver det lille indiske label jævnligt døds- og black metal-albums, ofte med tendens til dissonans, som udfordrer de gængse standarder i genren og rykker grænser. Vi har tidligere rost blandt andet Veilburner, Replicant og Gateway, mens også danske Temple of Scorn og Dysgnostic har udgivet skarpe plader hos Transcending Obscurity.

Og så er der de enkelte gange, hvor labelboss Kunal Choksi graver et eller andet frem, du aldrig har hørt om eller i øvrigt nogensinde har hørt lignende. Argentinske Medium tog røven på os, det samme gjorde irske Soothsayer, og de sidste par år har spanske Ernia og engelske Malconfort lavet albums, der har rykket hegnspælene for, hvad man kan og bør gøre på en plade et godt stykke ud i horisonten. Når Transcending Obscurity udgiver noget vildt, så er det VIRKELIG vildt. Og i 2025 er det russiske Byonoisegenerator.

Dyb indånding og ren overgivelse
'Subnormal Dives' er strengt taget Byonoisegenerators tredje album, men bare rolig; vi forventer ikke, at du har hørt de to andre. Forgængeren 'Neuromechanica' ligger også syv år tilbage, og der er blevet skiftet ud i rækkerne hos den russiske kvintet siden, så det er på mange måder et nyt og genopladet vanvidsscenarie, der optræder på tredjepladen. Mindre vanvittigt er det i hvert fald ikke blevet.

Bandet beskriver sig selv som ”jazzgrind”, men strengt taget ville udtryk som ”epileptisk anfald” og ”komplet kontroltab” være lige så dækkende for den oplevelse, Byonoisegenerator er. Åbneren 'Eb(D#)' lægger ud som traditionel vanvidsgrindcore, så vidt der er noget traditionelt omkring det. Fuld hammer på alle stempler, alt vildere, højere, mere vanvittigt og med svært dechifrérbare growl på et ligeså udefinértbart sprog. I små huller i det auditive frontalangreb presser en søgende saxofon sig ind, maser sig vej, og lader pludselig hele det opkørte korthus af kaos vælte. Vi befinder os nu i en mørk, tilsølet jazzbar et sted i en kælder under en bro i et slumkvarter; den slags steder, hvor sårede mennesker mødes og har ondt i stilhed. Her sidder vi kort, drikker en halv sjus og mærker smerten, inden vi igen vælter os tilbage ind i det tilsølede grind-virvar, hvor alt er skruet så højt op som muligt, og smerten er helt anderledes fysisk.

Dette er mønstret, hvis man kan tale om et sådant, i Byonoisegenerators udtryk. Det er grindcore, når det er allermest voldsomt og giver mindelser om bands som Discordance Axis og No One Knows What the Dead Think, afløst af små lommer af jazzet melankoli, der leder tankerne hen på eksempelvis tidlige truthorns-Shining-plader eller førnævnte Malconfort. Enkelte steder, som på 'NoSuccessToday!' og 'NULL.state = PERMANENT; return VOID;' efterlader Byonoisegenerator plads til noget, der minder om en mere traditionel struktur i musikken, og sidstnævnte giver svage mindelser om hjemlige Düreforsög, men frem for alt er 'Subnormal Dives' en plade, der hylder strukturmanglen og tabet af kontrol.

Vildt, vanskabt vanvid
Lyder det som noget, man nemt kan knække nakken på, er 'LoveChargedDiveBombs' måske pladens lettest tilgængelige skæring. Lettilgængelig forstået på den måde, at en tændt plæneklipper også er en lettilgængelig måde at snitte sin råkostsalat på. I den helt anden boldgade er eksempelvis de første 30 sekunder af '4-HO-DMTNzambiKult' så langt ude på overdrevet, at man begynder at tvivle på, at det reelt er menneskeskabt.

Ikke desto mindre er Byonoisegenerator en imponerende oplevelse. Det er helt sikkert noget, du næppe før har hørt lignende. Og det er et pandæmonium af lyde og indtryk, som kræver sit af lytteren. Alligevel er man ikke i tvivl om, at bandet selv ikke bare giver los. Der er tanker, mening og en underliggende plan for det outrerede udtryk i musikken, og den jazzede del fungerer fint som små luftlommer, der lader én komme til kræfter inden næste kaotiske eksplosion.

Byonoisegenerator er avantgarde. Det er en oplevelse, der er alle forundt, men ikke er for alle. Tør man give sig i kast med det, går man fra det mættet og med minimum én ekstra dimension tilføjet sit musikalske forståelsesspektrum.