Maruja lever op til favoritværdigheden på en førstedag med elektronisk spacerock, pumpende industrial og en tidsrejse tilbage til Cult of Lunas spæde år blandt torsdagens øvrige højdespringere.

Når man er uheldig med musikken, byder Roadburn heldigvis på mange andre spændende alternativer – og opladning af batterier, så der kan tages revanche. 

Niveauet for lørdagens program var langt højere end fredagens. Men det samme gjaldt længden af køerne, der forpurrede hele to koncerter. Prostitute tog prisen som dagens bedste koncert, mens Oathbreaker ikke er ældedes ret kønt. 

På en eller anden bagvendt måde blev det først sådan “rigtig” Roadburn på festivalens sidstedag. Men så gik vi da ud på en high. 

Fotografens 13. Roadburn Festival blev ikke præget af ulykker; blot horribelt elendige Bavaria-øl og for lidt mad, der blev serveret ved et bord. Men pyt – der var musik her, der og alle vegne, og det meste af en rimelig kvalitet. Hermed, billeder af dit og dat.

Cult of Luna var på triumftog på Roadburn, hvor de efterhånden har spillet så mange gange, at de er en art husorkester. Men det blev deres koncert bestemt ikke dårligere af. 

Kaos, skronk og store navne – men eksperimentet forbliver netop det: sjældent mere end glimtvis interessant.

Maruja var i skarp konkurrence med Cult of Lunas torsdags-koncert, men hos denne signatur var der ingen nogen tvivl om, hvem der måtte gå af med sejren. Og med god grund. 

Ihh, hvor var Eyes altså gode, igen. Og så på en intim scene, hvor man rigtig kunne blive kneppet i skallen. 

Agriculture går off-script i hemmeligt Roadburn-sæt: hæsblæsende black, publikumsønsker og ren kaoscharme i intime rammer.

Krallice brugte nutiden til at binde fortiden sammen med fremtiden, da de spillede tre meget forskellige koncerter som Artists In Residence på Roadburn Festival. 

Prostitute har taget handsken op efter Daugthers’ fald i vanære og viste os, at raseri sagtens kan være smukt.

Paradox bliver ZUs legeplads: dynamisk, disciplineret og fandenivoldsk – avantgarde uden filter og fyld.

Kollaps går all-in på maskinelt øredøvende intensitet, men efterlader et indtryk af mere form end egentlig indhold.

Efter nogle år i dvale sprang belgierne i Kiss The Anus Of A Black Cat ud sammen med birketræerne i Holland og leverede en festlig og folkelig koncert. 

Vi håbede på free jazz, men blev vældigt skuffede. Til gengæld var koncerten 20 minutter for kort. Det får man ikke ros for. 

Trods en usikker start spillede Machukha sig hurtigt varme og leverede en intens, følelsesladet torsdags-åbning af Hall of Fame.

Inter Arma charmede sig vej til skribentens hjerte med dygtigt spillet hillbilly-død og theremin. Til gengæld kunne de godt have undværet samarbejdet med Oathbreakers forsanger. 

Et længe ventet comeback fra Warning, præget af melankoli og autenticitet – omend vi dog ikke slap for skår i glæden.

Aya væltede Next Stage i midnatstimen da hun kolliderede med Roadburn Festival i et hektisk, rasende og på alle måder sindssygt show. 

Det gik ekstremt hårdt for sig, da Street Sects gav deres søndags-pendant til fredagens dekadente Street Sex-koncert.

Trods det stærke udgangspunkt, lykkedes Blackwater Holylight ikke med at skabe en indlevende eller unik koncertoplevelse.

Boris viser, hvorfor deres gennembrudsplade stadig holder – beskidt, catchy og ude af kontrol, med enkelte dronetunge dyk i en ellers stærk koncert.

Pain Magazine forvandlede The Terminal til en rødglødende industrial-klub med dansable beats, gotiske synthflader og rå energi.

Danskerne runder deres Europa-tour af med udsolgte shows, gotiske katedraler og blandede, kulinariske oplevelser. Vi følger dem hele vejen til Amager Bio her i sidste kapitel af deres tourdagbog!

Dälek forenede triphop-stemninger og hårdtslående beats i en intens og stemningsmættet koncert på Roadburn.

Midt i Roadburns vildskab leverer Haress et skrøbeligt, nærmest metafysisk åndehul – lavmælt, egenrådigt og uventet rørende.

Der er gang i koncertaktiviteten denne uge, hvor A Colossal klart er ugens vigtiste begivenhed. Men uanset hvor du befinder dig, kan du finde god livemusik til din fadøl. Men er du i hjemmehumør, så er der nu også lækkerier på udgivelsessiden. 

Den gamle ex-Megadeth guitarist har samlet et kæmpe hold af bedagede rock koryfæer. Det er der så kommet et nogenlunde godt album ud af.

I et dødsmetaltungt program, hvor Asphyx rykkede, og Panzerchrist spillede hurtigt, fik vi også thrashet med Avarice og flashet hardcore-moves med Rot Away, mens Frelser gav os lidt røg.

Aerosmith er stadig en smule aktive med relativt nyudgivet single, men bandet toppede nu engang med albummet 'Rocks', som netop nu har 50-års fødselsdag.

Sidste år debuterede Frelser med et mesterværk, og i lørdags på Slag-Town Slays efterlod trioen ingen tvivl om, at de er så lige så vild en oplevelse live, som de er på plade. 

Kreator. Carcass, Exodus og Nails besørgede en symbiotisk og topmotiveret turnéafslutning lørdag aften i Poolen.

Efter 13 års fravær er biografen tilbage på Roskilde Festival, og der er også nye scener. Blandt andet er der nyt om festivalens bogstaveligt talt ikoniske hovedscene.

At the Gates leverer en stærk og værdig afsked – båret af desperation, præcision og efterklang.

Frelser udgav sidste år en af bedste black metal-plader i dansk musikhistorie. I dag kan de opleves på Slag-Town Slays, hvor de spiller numre fra fortiden i Serpents Lair. Mød den dæmoniske frontmand Lars!

Han er ikke bare blandt landets bedste lydmænd for de store metalbands, han er også ophavsmanden til den fremragende podcast Lyden af Dansk Metal. Mød den gode Morten Birk.

Det brasilianske band Sepultura lægger instrumenterne på hylden og går på pension med en EP, der på en god dag er tilforladelig. Et ligegyldigt punktum.

Det er godt nok lang tid siden, der sidst var nyt fra Crimson Glory. Det nye album ’Chasing the Hydra’ er dog forbavsende godt.

IOTUNN fortsætter turen gennem Europa. Læs her kapitel tre af deres fantastiske tourdagbog.

Endelig skal vi til det igen. Efter en fantastisk tur til Grækenland og Tyrkiet tager vi nu ud på en 19 dages rejse i nightliner-bus med In Vain og Nephylim. Vi skal spille alle dagene og kommer til at besøge 10 lande. 

Mandy, Indiana leverede en stærk, kompromisløs koncert på Roadburn, hvor intensitet og nerve var i højsædet – men først sent indfandt den forløsning, musikken hele tiden lagde op til, sig.

Yellow Eyes leverer kompleks black metal – men drukner i Engine Rooms sløjt buldrende lyd og en sceneoptræden så livløs, at selv pladens magi forsvinder.

Machine Head leverede over to timers sveddryppende metalmaraton, der både sparkede røv og samlede generationer – med Robb Flynn som selvbevidst ringmaster.

Britiske bølleblackthrashere hærger løs til højre og venstre. Lever de op til alle metalklichéer? Ja da. Og tak for det.

IOTUNN er på deres største tour nogensinde, og vi er med. Her bringer vi første del af deres personlige tourdagbog.

Exodus' 13. album er et nok så værdigt og vellykket et af slagsen, over 40 år efter bandets definerende debut 'Bonded By Blood'.

Vanir har mange gode intentioner på det nye album ’Wyrd’. De indfries ikke alle, men det er et album, der vokser og gror.