Der skulle gå seks år, inden vi fik opfølgeren til Morilds første album. Og så tillod vi os at vente endnu længere med at anmelde det. Skam få os!

Exelerate spiller fermt på nostalgifaktoren men har andre finesser, der gør bandet relevant i sin samtid, selvom det er en fyrre års tid efter inspirationskildernes storhedstid.

På ‘Thalassa Phobos’ suger TRWLR dig ned i et apokalyptisk mørke af blackened aggression og dissonans. En kompromisløs plade uden nåde – stærk kost, ingen redningskrans.

Mite var nede at vende, men har påfaldende nemt overlevet afskeden med bandets karismatiske frontmand. Der er stadig liv i miderne, og de sparker fra sig.

Phreneliths 'Ashen Womb' er 39 minutter uden nåde og uden lys - en stemningsmættet rejse gennem kosmos, lava og eksistentiel undergang.

Danske Crucible debuterer med speed metal-sømmet trykket helt i bund. Det er de gode til – men måske ville de være endnu bedre, hvis de sænkede farten lidt oftere?

Ingen flugtvej, ingen ilt: Pustulant Flesh kvæler dig med dødsmetal direkte fra kloaksystemet.

Kadavermarch rammer groove og tyngde, men beviser også, at selv gode riffs ikke altid er nok.

Men det gør vi så alligevel lidt alligevel, og jeg var begravet i voksenforpligtelser og arbejde, da Demersals EP ‘Vi kunne ikke blive her for evigt, vel?’ udkom.

Tidejord har lavet en interessant EP som opfølger til bandets selvbetitlede debut fra 2022. Der er tænkt interessante tanker på de 21 minutter, der dog også fremstår lidt forvirret. 

Puke Wolf sætter følelserne i centrum og lader vokalen diktere, hvor meget plads der er til instrumenter, på fornemt album om tilsandede forhold og nedarvet emotionel bagage.

42 år inde i karrieren får Mayhem med et hidsigt mesterværk banket hårdt på plads, at de stadig er blandt black metallens ypperste elite. 

Med ‘DREAMCRUSH’ skaber MØL en sjældent set fusion af shoegaze, indiepop og black metal – en skinnende, livsbekræftende metalplade, der både udfordrer og forfører.

Et vildt, humoristisk og kompromisløst mesterværk, hvor kopunk, westernmyter og fortællelyst smelter sammen, inden D.A.D. bliver folkeeje.

Med metalhistoriens muligvis mest maskuline frontmand i spidsen demonstrerede russerne i Slaughter to Prevail lørdag aften i K.B. Hallen, at kvintetten er godt på vej til at blive heavy metals helt store navn. 

Aarhus' egne lyrisk skrigende eksperimentalister, Puke Wolf, barsler med nyt album og slipper nu video til nummeret 'Bær'.

Der er ny Beelzebub-rock på plade fra Mayhem, fremtidsmetal fra DeathbyRomy, et kærligt farveller fra Uriah Heep, og både dette og hint fra ind- og udland på de små scener rundt om i landet. Og et større malerprojekt i en landsby i Østjylland. Læs om uge 6's største oplevelser her.

De svenske adventure-rockere nægter at gøre det let. Progressiv rock med mod og eventyrlyst – og en sjælden tro på, at lytteren stadig kan fordybe sig.

Alter Bridge gav en indlevende koncert, der udmærkede sig kvalitetsmæssigt i forhold til de medbragte opvarmningsbands.

Roskilde Festival offentliggør 25 nye navne til sommerens festivalprogram. En pose blandede bolsjer, der både byder på breakups og breakdowns.

Megadeth siger farvel med hjertet først og riffet lidt bagefter … Mustaine har intet at bevise.

Copenhell smider yderligere fire navne på plakaten og er dermed tæt på at have fuldendt programmet. De sidste få navne offentliggøres til foråret.

Steve Von Till har lavet en plade til alle os, der har en kende svært ved at finde rundt i verden. Og det gør han effektivt med få virkemidler. 

Schweiziske Coroner laver et solidt thrash-comeback efter mere end 30 års pause fra studiet. ’Dissonance Theory’ lyder godt og komplekst.

Lige som man havde vænnet sig til de mere pop- og indie-klingende toner på ‘Ultrapop’ og ‘Perfect Saviors’, vendte The Armed alting på hovedet igen.

Turnstile siger 'NEVER ENOUGH', men ved gentagen lytning bliver det faktisk lige rigeligt ensklingende det hele.

I Amager Bio indledte Dirkschneider heavy metal-koncertåret med en gennemført 40 års-hyldest til Accept-albummet 'Balls To The Wall', superbt sekunderet af andre gamle Accept-klassikere.  

Karambolage driller lytteren med skæve rytmer og rå nerve. Et modigt album, der hellere vil risikere faldet end gå den lige vej.

De to fremadtænkende bands spillede to vellykkede koncerter sammen i 2024, og vi kan nu præsentere førstesinglen fra deres fælles udgivelse, EP’en  ‘Interwoven’.

Flammeskriftet er Devilutions samlede årsliste. Hvad var bedst; herhjemme og i udlandet, hvem gjorde sig positivt bemærkede, og hvor mener vi, der er brug for noget nyt. Læs med om op og ned og de generelle tendenser der gjorde sig gældende i 2025.