Maunah talte lige ind i vores iturevne sjæle, da de spillede deres debutalbum på dagen for dets udgivelse.
Langsomt, tungt og med blikket vendt mod nord: Maunah debuterer med en moden doom-plade, der finder styrke i både mørket og lyset.
Skepticism lukker Kill-Town Death Fest med hvide roser, sorte jakkesæt og funeral doom så højtidelig, at Pumpehuset for en stund føles som et gravkapel. Teatralsk til sokkeholderne.
Efter tretten års pause fra scenen og med sidste års mesterværk i bagagen leverede Empire Drowns et overbevisende comeback i Næstved.
Mørket er intakt, men Offernat har åbnet døren til nye farver, progressive afstikkere og ambitiøse kompositioner på deres hidtil bredeste udspil.
Black Sites beviser med deres nyeste album, at der bestemt også kommer noget godt ud af USA i 2026.
Forventningerne blev ikke indfriet. Smoulder skuffede desværre stort på årets Metal Magic Festival.
Franske Dionysiaque spillede tungt, teatralsk og med så meget solskin, at også et forkert bynavn blev en del af charmen.
Doom-heltene Warning lykkes med det umulige efter tyve års albumpause: at skabe samme følelsesmæssige intensitet som for tyve år siden.
Katla kom hjem til København og gav præcis det show på Copenhell, som både de selv og deres fans havde håbet på. Masser af kærlighed og Satan.
Ovenpå en varm og støvet førstedag lukkede og slukkede Konvent for Pandæmonium-scenen med maner.
Denver-doomerne i Khemmis har skåret både lyd og længde på sangene lidt til på et album, der er fermt og let at gå til, men måske kunne have brugt et ekstra drys stærke vokalmelodier.
Et længe ventet comeback fra Warning, præget af melankoli og autenticitet – omend vi dog ikke slap for skår i glæden.
Paradise Lost demonstrerede, hvorfor de stadig er blandt genrens sværvægtere: Et opdateret sæt og en Holmes i hopla løftede VoxHall på rutinen alene.
Tidejord har lavet en interessant EP som opfølger til bandets selvbetitlede debut fra 2022. Der er tænkt interessante tanker på de 21 minutter, der dog også fremstår lidt forvirret.
Lige før årsskiftet udsendte Abysmal Grief en af 2025's bedste plader. At det er trioens svanesang med sidste uges nyhed om, at bandet er gået i opløsning, kommer som et chok og et tab for gruppens mange fans i Danmark.
Hvordan forvalter man bedst en 40 år lang musikalsk arv? Ved at køre den hjem på rutinen eller ved at spille op til sit bedste? Candlemass gjorde begge dele lørdag på Gimle – og gav det indlysende svar på spørgsmålet.
På sin anden udgivelse bygger Empire Drowns videre på arven fra britisk dødsdoom og har skabt en af de bedste danske plader, der er udkommet herhjemme indenfor genren.
Man behøvede ikke at være fan af Assumption for at mærke, at dette var godt.
Gaupas udsvævende doomekskursioner slår lige, som de skal på ‘Fyr’ med fuzzede udbrud og excentriske vokaludskejelser til at holde os ude i tovene.