Doom-heltene Warning lykkes med det umulige efter tyve års albumpause: at skabe samme følelsesmæssige intensitet som for tyve år siden.
Katla kom hjem til København og gav præcis det show på Copenhell, som både de selv og deres fans havde håbet på. Masser af kærlighed og Satan.
Ovenpå en varm og støvet førstedag lukkede og slukkede Konvent for Pandæmonium-scenen med maner.
Denver-doomerne i Khemmis har skåret både lyd og længde på sangene lidt til på et album, der er fermt og let at gå til, men måske kunne have brugt et ekstra drys stærke vokalmelodier.
Et længe ventet comeback fra Warning, præget af melankoli og autenticitet – omend vi dog ikke slap for skår i glæden.
Paradise Lost demonstrerede, hvorfor de stadig er blandt genrens sværvægtere: Et opdateret sæt og en Holmes i hopla løftede VoxHall på rutinen alene.
Tidejord har lavet en interessant EP som opfølger til bandets selvbetitlede debut fra 2022. Der er tænkt interessante tanker på de 21 minutter, der dog også fremstår lidt forvirret.
Lige før årsskiftet udsendte Abysmal Grief en af 2025's bedste plader. At det er trioens svanesang med sidste uges nyhed om, at bandet er gået i opløsning, kommer som et chok og et tab for gruppens mange fans i Danmark.
Hvordan forvalter man bedst en 40 år lang musikalsk arv? Ved at køre den hjem på rutinen eller ved at spille op til sit bedste? Candlemass gjorde begge dele lørdag på Gimle – og gav det indlysende svar på spørgsmålet.
På sin anden udgivelse bygger Empire Drowns videre på arven fra britisk dødsdoom og har skabt en af de bedste danske plader, der er udkommet herhjemme indenfor genren.
Man behøvede ikke at være fan af Assumption for at mærke, at dette var godt.
Gaupas udsvævende doomekskursioner slår lige, som de skal på ‘Fyr’ med fuzzede udbrud og excentriske vokaludskejelser til at holde os ude i tovene.
Lige i tide til efterårsregnen får vi her plade nummer to fra den dystert anlagte trio Faetooth, der holder niveau og tryllebinder med deres slæbende doom-mystik.
Saturnus beviste endnu engang, hvorfor de har en helt særlig betydning herhjemme, med det, de gør bedst – med atmosfæren og følelserne helt udenpå den sorte garderobe.
Publikum var slidte. Ørerne trætte og mætte af musik. Benene ville hellere sidde end stå. Hvem bragte vitaliteten tilbage? 71-årige Bobby Liebling, såmænd.
Der var lagt i post-metal-ovnen til en gribende og indlevende koncertoplevelse, da belgiske Amenra langt om længe gæstede Roskilde Festival. Det blev mere en tjekliste af genrens to-do’s.
Et livealbum, der gør en forskel? Det kommer ikke til at ske igen. Men Cirith Ungol gør det umulige på mastodontisk og monstrøst tung dobbeltudgivelse.
Masser af teater, doom-musik og en dramatisk fortælling på Gehenna da amerikanske Castle Rat gav en opvisning i deres helt egen rotte-fantasi-verden.
Witchcraft har tidligere udgivet ganske habile albums. Men det nyeste skuffer fælt.
Tyske Obsidian Scapes lægger en klar, ubarmhjertig linie fra første hug – lange sejtrækkere til os, der foretrækker vores doom dybt ude i skumringen.