Et livealbum, der gør en forskel? Det kommer ikke til at ske igen. Men Cirith Ungol gør det umulige på mastodontisk og monstrøst tung dobbeltudgivelse.
Masser af teater, doom-musik og en dramatisk fortælling på Gehenna da amerikanske Castle Rat gav en opvisning i deres helt egen rotte-fantasi-verden.
Witchcraft har tidligere udgivet ganske habile albums. Men det nyeste skuffer fælt.
Tyske Obsidian Scapes lægger en klar, ubarmhjertig linie fra første hug – lange sejtrækkere til os, der foretrækker vores doom dybt ude i skumringen.
Alkymist viste sig endnu engang som et band blandt Danmarks bedste rock-orkestre, da de pillede Lille Vega fra hinanden og satte to streger under, hvorfor vi bør høre meget mere til dem fremover. Og på større scener.
Fredagen på A Colossal Weekend blev sparket i gang på langsom, tung vis med beats fra Bristol fortolket af danske doomstere.
Med blot 2024s ‘Fire Blades from the Tomb’ på CV'et ved vi, hvad italienske Ponte del Diavolo har med til os i dag – nemlig varierende doom af den inciterende skole!
Britiske kult-doomere gør comeback med ny sanger og lyder som sig selv. Desværre i en mat, glansløs og statisk version.
Alkymist tog de sidste stik hjem på en aften, der krævede store mængder indlevelse, og hvor energiudladningerne var få, men intense.
Pentagrams første album i ti år lyder, som den slags plader fra gamle bands gør: Det er lige så hæderligt, som det er overflødigt.
Avatariums nye album skuffer en del. Det er stadig ganske storslået ind imellem, men musikken mangler retning.
Episk, doomy, halvokkult metal med fløjte og kraftfuld vokal fra en markant frontkvinde. Var vi ikke færdige med den genre for ti år siden? Ikke, hvis det står til Grendel's Sÿster, der på deres debutalbum lykkes med at revitalisere en slidt genre.
Der var masser af musikalske eksperimenter på Loppen, hvor Alkymist fejrede den hårde fødsel af deres tredje studiealbum, 'UnnDerr'.
Alkymist graver sig dybere ned i skidtet på ‘UnnDerr’, fortsat tungt og modbydeligt dragende som det Alkymist, vi kender.
Fire langstrakte bud på doomy covers af triphop-stamforældrene i Portishead, der støtter et godt formål – give me a reason not to love it!
Cirith Ungols første besøg i Danmark bliver også deres sidste. Men hvilket et!
Norsk doomband gjorde et såre sympatisk, skønt ikke uforglemmeligt indtryk i den tidlige aftenstund fredag på Metal Magic.
Dragen Katlas ild var aldeles ufarlig.Til gengæld var den kærlig og orange som bare Satan.
Khemmis’ længe ventede første show på dansk jord var lækkert forførende på deres egen, tungrockede vis – men bragte også momenter af forløsning.
Fredagens koncert med Katla havde til formål at vise gruppen fra nye og mere eksperimenterende sider. Det lykkedes delvist.