At booke situationsfornærmelse til Roskilde festival var udtryk for rigtig god situationsfornemmelse.
Da først Wu-Lu erkendte, at Blur havde vundet, gik koncerten i overdrive i en genre-agnostisk dansefest på Gaia.
Det er ikke altid lige meningsfuldt med black metal i de fordrukne opvarmningsdage, men det var det med Angstskrig.
Den sad ikke helt i skabet, men det supersympatiske band Ithaca formåede alligevel at skabe stemning og mosh.
Selvom vi fik høj energi, nærværende intensitet og masser af hardcore punk, nåede publikum aldrig helt at komme tæt på Scowl.
Pleaser pleasede slet ikke. Især ikke en bedstefar-agtig type af en anmelder.
Det var svært for anmelderen at holde af Heathe, men det var også svært ikke at blive betaget af dem.
Dansk-tyrkiske Tuhaf var ikke til at stå for, eller stå stille til, da de skabte en fortryllende fest i Gaia-teltet.
Anmelderen ville have en orkidé, men fik en meget flot rose med lydproblemer, som han ikke ville have.