RB 24: Redefining black metal – din guide

Roadburn venter lige om hjørnet – og black metallen er som altid bredt repræsenteret i alle sine dissonante, atmosfæriske og gammelskolede afkroge.

Selvom festivalen altid gør sit for at nedbryde grænser og skue fremad i de musikalske horisonter, så ligger den sorte metal fortsat Roadburn nær. Måske netop fordi genren både visuelt, i tempi, lyrisk og i krydsfeltet med andre genrer har et bredt råderum af virkemidler, der konstant kan og vil transformere sig ud i nye udtryk.
Således er black metallen et helt andet sted i 2024 end den var for 30-40 år siden, og selvom konventionerne ikke er helt glemt på årets sorte udbud, så er det dog et stærkt udpluk af black metallens overvejende mere grænsesøgende sindelag, der venter os i næste uge.



I den lysere ende af spektret finder vi Agriculture, hvor Roadburn har æren af at lægge hus til deres første koncert i Europa. LA-kvartetten er et dugfriskt foretagende, der på det ellers umiskendeligt intense black-bagtæppe tilføjer et mere opløftende, ekstatisk skær, som uden tvivl vil gå rent ind for dem, der trænger til en lidt mere positiv bismag fra det sortsind, genrebetegnelsen i forvejen advokerer for.



 



Bliver det lige moderne nok, så kan du også se frem til de mere førstebølge-blackede amerikanere fra Devil Master, med punkede undertoner, corpsepaint og chorus galore. Jeg var der selv, da de for første gang gæstede Danmark på Stengade i sidste uge, og det er jeg uden tvivl igen på næste søndag!


Selvom vi snakker død og ikke black, så bør vi ikke glemme Blood Incantation, der i år har to Roadburn-shows linet up. Det ene med fokus på deres velkendte spacy og småprogressive take på death metal-genren, mens det andet show bliver en enestående chance for at høre dem begive sig udi ambiente soundscapes, når de fremfører 'Timewave Zero'-pladen i sin helhed.

I øvrigt ikke ulig hvad der venter, når Attila Csihar (Mayhem/Tormentor/Sunn O))) ) forsøger sig udi lignende dystopiske lydbilleder med sit solo-sideprojekt, Void ov Voices.



Hvis lørdagen da ikke var tætpakket nok i forvejen, så bør man også notere sig den amerikanske queer-duo Ragana, der både har tyngde og aggression i værktøjskassen til at bevæge os med deres rå, nærmest minimalistiske take på black metal-genren, koblet med de stærke antifascistiske budskaber.

Bliver programmet for stramt lørdag, så kan de også opleves i dagtimerne dagen før til commision-koncerten, hvor de for første og efter sigende eneste gang slår pjalterne sammen med labelmaten Drowse og føjer elektroniske stemningsbilleder til paletten.







Foretrækker du din black mere grovmasket, så er de mystiske canadiere med det mindst lige så mystiske navn Thantifaxath måske vejen frem. Bag kutterne gemmer der sig en dissonant palet af død og uhygge, lige på grænsen til avantgardens tøjlesløse råderum. Thantifaxath er bestemt ikke for sarte sjæle, og det samme kan siges om Tennessee-galningene fra Knoll, der tilbage i januar udgav deres tredje album, 'As Spoken'. En makaber affære, hvor både grind, noise og rådne skrig non-stop tæver sig vej ind i hjernebarken, og mon ikke det føles lige så vanvittigt in-your-face som det wake-up-call kl. 13, de er indlagt som på tredjedagen.







Frail Body blander lidt flere screamo og hardcore-smagende krydderier ind i deres black-hybrid, og endnu en booking i den mere eksklusive ende af line-uppet, her på Illinois-trioens første visit til Europa. 

Lidt mere arty går det for sig hos de lokale black-helte fra Utrecht, Laster, der sidste efterår udgav 'Andermans Mijne'. En plade, der på trods af skæve akkorder og twistede opbygninger stadig gemmer på mere earcandy til dem, der måtte trænge til den slags på sidstedagen, hvor vi får hele pladen serveret fra start til slut.



 



Bevæger vi os udi den atmosfæriske ende er der både lokale og internationale navne i ærmet. 

Fluisteraars er musikalsk vel nærmest at betragte som Hollands svar på Drudkh. Lange, hypnotiske sange med højt til loftet, inspireret af den rå natur, og hvor man kan få lov til at zone lidt ud søndag aften.

Verwoed går lidt mere harmonisk til værks, når de spiller hele deres dugfriske 'The Mother'-plade, mens der også venter et glædeligt gensyn med Dödsrit, som også spillede hernede til en modbydeligt varm og tætpakket koncert i 2022. I mellemtiden har har de skruet mere op for Thin Lizzy-tonede twinharmonies, og det kunne bestemt også noget fornylig, da de varmede op under tidligere nævnte show med Devil Master.



Endelig må vi ikke forglemme Mat MacNerney, der i år får to seancer til at betage Roadburn-publikummet. Den ene under en enestående commision, hvor han begiver sig ud i et særligt sæt med musik skrevet til lejligheden, med udgangspunkt i inspirationerne fra naturen og de ritualistiske undertoner, der gennemsyrer hans Hexvessel-virke. Et sæt, der i øvrigt inkluderer bidrag fra Dødheimsgards egen Vicotnik.

Det andet sæt bliver dedikeret til sidste års fremragende comeback-plade, 'Polar Veil', hvor inspirationen fra black metallen står klarere end nogensinde før i Hexvessel-regi - en plade, vi også uddelte ros til dengang, og en unik lejlighed til at høre dem spille pladen i sin helhed.







Det største trækplaster er dog, af absolut indlysende årsager, White Ward. Det ukrainske band, der vandt et utal af hæder i 2022 for deres konceptplade 'False Light', hvor den eksistentielle fortælling om mennesket på rejsen væk fra storbyen, ud i provinsen, for at finde sig selv pakkes ind i ekstra lag af blæsere, akustiske guitarer og dybe vokaler. En plade, vi egentlig skulle høre på festivalen sidste år, men Ukraine-situationen ændrede planerne - og selvom dén udvikling ikke ser lysere ud (endnu), så er der dog intet endnu, der tyder på, at White Ward på torsdag ikke kan råde bod på fraværet sidste år.
Et absolut højdepunkt på de fleste Roadburn-gængeres program i år, af god grund - 'False Light' er virkelig en plade udover det sædvanlige.



Er du sortmetallisk indstillet, så kan du med andre ord få din sult stillet på mange fronter på Roadburn i år!