Mød bookeren: Martin Jørgensen, Metal Magic Festival

Hvad gør man, hvis ingen festivaler har et program, man for alvor kan lide? Man laver sin egen. Mød Martin Jørgensen, der blev booker mere af nød end af lyst, og som står bag Metal Magic Festival. I disse uger er han dog mere kendt for virkelig ikke at kunne lide metalcore.

Vi sætter fokus på festival-bookere bag de festivalprogrammer, vi glæder os til år efter år. Fra de små, lokale festivaler, der alene eksisterer i kraft af ildsjæle til de store og tunge festivaler på musikscenen. 

De fleste af årets dage er bookeren den usynlige hånd, der kuraterer et festivalprogram. Men når programmet offentliggøres og billetterne sættes til salg, er resultatet af det hårde arbejde  synligt for alle. Festival bookeren er en person, som alle har en holdning til. Enten har bookeren valgt det helt rigtige eller det helt forkerte. 

Nu lader vi hovedpersonen komme til orde, og give festivalgængeren et indblik i de overvejelser, erfaringer, oplevelser og evner, der tilsammen udgør “Bookeren”. 

Hvorfor blev du booker? 
Jeg havde egentlig aldrig en decideret drøm om at blive booker eller lignende, da jeg jo langt hellere ville være den, der selv stod på scenen og spillede. Og sådan er det egentlig stadigvæk i dag, men nogen skal jo sørge for, at der også er en festival til dem, der kan lide deres metal på en bestemt måde.

I midt 00'erne, hvor Metal Magic startede ud, var metalscenen jo noget helt andet, end den er i dag. Melodisk svenskerdød (hvor skældsordet "fee døø" kommer fra) havde overtaget på den danske scene, og alle os, der spillede andre undergenrer end de populære, fik flabede svar fra bookerne, når man ansøgte med sine heavy metal eller black metal-bands. Det var ikke unormalt at få svar a la "Vi booker ikke sådan noget taber black metal lort" og "du kan kan jo bare selv lave din egen festival, hvis du har et problem med det".

Så grundlæggende blev jeg lidt tvunget til at lave min egen festival, hvis mine egne bands (og venners bands) skulle have nogen chance for overhovedet at få lov at spille en koncert i Danmark på det tidspunkt.

Metal Magic (og derved også mig som ulønnet booker) er altså i høj grad startet som undergrundens modkultur, imod det etablerede og kommercielt orienterede metalmiljø, der herskede dengang.

Hvordan blev du booker? 
Det var lidt et tilfælde faktisk...
Jeg bookede/afviklede min første koncert i 2006 på Ungdommens Hus i Fredericia. Det var en ægte black metal-aften med Denial of God, Ad Noctum (mit eget band) og Strychnos. 
Der var på det tidspunkt stort set ingen steder i Danmark, man kunne få lov at spille koncert, hvis man spillede enten black metal eller heavy metal, så eneste løsning var at gøre det selv. Aftenen blev en stor succes med ca. 250 gæster, hvilket var virkelig mange for en black metal-koncert i Jylland i 2006!



Senere fulgte i 2007 bl.a. også en koncert med japanske Sabbat, Serpent Saints (mit eget band), Sadomator og Wolfslair. 

Jeg blev så på et tidspunkt tilfældigvis tilbudt to forskellige bands, til to forskellige dage i den samme weekend. Og så kunne man jo lige så godt lægge det sammen og kalde det en festival, når det alligevel var to sammenhængende dage. Metal Magic - part I, blev hermed født som en indendørsfestival i oktober 2008 med 12 bands fordelt på de to dage.

Det gik godt, så året efter opgraderede vi til 3 dage og for første gang med en campingplads og en open-air scene på udendørsarealerne i Ungdommens Hus i Fredericia.
Siden er festivalen vokset stille og roligt op gennem årene, så vi, der laver den i vores fritid, kan følge med tempoet.

Hvad er du inspireret af i dit arbejde som booker? 
Jeg er først og fremmest inspireret af min egen musiksmag og min egen forestilling om, hvad undergrunds heavy metal-kultur er og bør være.

Når jeg laver spilleplanen, er det lidt som at male et maleri eller skrive et manuskript til et teaterstykke. Et band skal ikke bare plottes ind på en tilfældig tid på dagen. I stedet prøver jeg at se oplevelsen gennem publikums øjne og vurderer, hvilken typer af musik der passer ind på bestemte tidspunkter af dagen, så der skabes en længerevarende helhedsoplevelse, der tester folks sanser gennem dagen. Kontraster kan f.eks. være rigtig gode til at ruske lidt op i folks dag.

Hvordan beslutter du, hvilke bands du vil booke? 
Først og fremmest booker jeg det, jeg selv kan lide og hører derhjemme. Selvfølgelig med afstikkere til bands, jeg ved mange af mine venner og vores stamgæster også taler godt om. Musikken på MMF skal tilfredsstille kernepublikummet, men de skal selvfølgelig også udfordres lidt indimellem.

Alt afhænger selvfølgelig også af prisen, som et band forlanger kontra hvor mange billetter de kan sælge for os, men er et helt ukendt men halvdyrt band helt perfekt i mine øjne, og jeg gerne vil have alle andre til også at indsé det, så booker jeg dem alligevel! Også selvom det er en dårlig forretning, hvis man tænker sådan på det.
Men i sidste ende skal festivalen jo også kunne løbe rundt økonomisk.

Er der begrænsninger, som du skal tage hensyn til, når du booker? 
Det skal selvfølgelig passe ind i festivalens generelle profil.
Oldschool heavy metal om djævlen eller med horror-temaer er jo f.eks. altid et hit. Men mest er mine begrænsninger nok af økonomisk eller logistisk karakter. Vi har hverken råd til eller personlige ressourcer nok til at turde booke vores helt store helte. Så selvom det ville være en drøm at se f.eks. Europe, Alice Cooper, Uriah Heep eller ikke mindst Mercyful Fate spille hos os i Fredericia, så er vi som 100% frivillig og ulønnet festival slet ikke gearet til så stor en opgave endnu. Det er dog heller ikke det, der nogensinde har været målet.

I hvor høj grad booker du med afsæt i festivalens musikalske profil? 
Helt klart 100%. Vores kernepublikum ville virkelig rynke øjenbrynene, hvis der kom noget alt for moderne og upassende på programmet. Vi er jo efterhånden nogle halvgamle mennesker, og festivalens gennemsnitsalder (både bands og fans) er omkring de 40-45 år (og stigende), så musikken skal jo ramme den smag, vi alle er vokset op med i 80'erne og 90'erne, for der er jo ingen af disse gamle, stædige røvhuller, der har tænkt sig at ændre deres smag nu alligevel.



Af genre-fuckups har vi gennem årene f.eks. feks haft horror country, okkult folk, fordrukne sange fra værtshuset, italodisco og horrorsynth, som selvfølgelig alle passer 100% mere ind på festivalens meget klare profil end så meget andet, som folk i periferien af metalscenen kalder metal nutildags.

Oplever du en ændring i musikindustrien i dag i forhold til, da du startede?
Ja utrolig meget faktisk.
Dengang vi startede, var metalfestivaler en sjældenhed, og der var heller ikke rigtigt et publikum til det. Så derfor var det "småt, men godt" igennem mange år. Næsten alle bands var glade for at spille for en kasse øl og benzinpenge, da alternativet ellers var slet ikke at få nogle koncerter.

I dag vil selv helt nye, unge bands nogen gange have fuld tarifbetaling, selvom stort set ingen kender bandet, og de derved ikke sælger nogen billetter, som i overhovedet ingen ... Det er meget svært for mig at sætte mig ind i, hvordan man kan tænke sådan. Bare fordi man køber en pensel, et lærred og noget maling, betyder det da heller ikke, at man pr automatik skal have penge for at lave et maleri. Vis dit værd først, så følger pengene måske - og kun måske - med senere. Man tænker jo på et band som Twisted Sister, der i løbet af 10 år spillede over 3.000 koncerter, før de fik et gennembrud og en pladekontrakt.. Hvor mange af nutidens unge ville bruge 10-15 år i elendighed, før de 'måske/måske ikke' fik lidt succes? Jeg tror slet ikke, at ungdommen nutildags forstår, hvordan heavy metal kan være hele ens liv, og ikke bare en hobby eller et arbejde.

I dag har alle byer, selv de små, deres helt egen metal- eller rock-festival. Det betyder, at priserne på bands presses op, og bands kan nu frit vælge og vrage mellem koncerter/festivaler mere end nogensinde før og helt omvendt end, da jeg selv var teenager i midt 90'erne. Bookere overbyder igen og igen hinanden for at få "de rigtige" bands på programmet. Denne tendens er dog ikke kun i Danmark, og man ser det mange steder rundt i Europa.

Det er et luksusproblem for bands (vel undt), men kan være en potentielt farlig situation for de (måske alt for mange) festivalers fremtid. På et tidspunkt er der måske en risiko for, at boblen sprænger, og mange festivaler må give op, for der er kun en vej at sende regningen for de dyrere bands hen, og det er til gæsterne.

Det er en uheldig/dyr udvikling for festivaler/venues, men det er trods alt godt for bandsene, at der nu efter 40 år endelig er kommet lidt penge i genren. Det er nu engang sådan det har udviklet sig, og så må man jo tilpasse sit lineup derefter. Men det betyder nok, at Metal Magic fremover bliver endnu mindre fokuseret på de store hovednavne, da priserne er stukket helt af, og det ikke længere kan betale sig!

Hvornår er det rigtig fedt at være booker? 
Når festivalen kører for fuld tryk, alt spiller, og jeg næsten ikke kan komme igennem pladsen, fordi alle vil hen og give et kram og sige tak. Så utrolig mange timers ulønnet arbejde lønner sig ved at se og mærke glæden fra gæster og bands samt at opleve det sammenhold, der er blandt de ca. 250 frivillige, som hjælper festivalen til at eksistere og tilmed har det sjovt imens.

Når ens teenage-idoler fra de tidlige 90'ere (feks Destruction og Venom sidste år) pludselig står i ens gamle hood (500 meter fra den folkeskole jeg selv har gået på) og spiller på en kæmpe scene foran 1500 mennesker med pyro og hele svineriet. Der har sgu været en tåre i øjenkrogene indimellem ...

… Og hvornår er det mindre fedt at være booker? 
I de senere år er det at deale med store/halvstore headlinere. Fordi det pt. er bandsenes marked, er deres bookere mere og mere begyndt at holde dig hen i månedsvis (efter buddet og alt andet er godkendt) i håb om, at de lige får et endnu bedre tilbud. Især når der har været spildt næsten 3 måneders forhandlinger på to ret store potentielle headlinere, som så alligevel lige fik et bedre tilbud i sidste øjeblik og hoppede fra. 
Regnvejr under de 3 dages nedtagning af festivalen er heller ikke specielt sjovt.

Min private økonomi har også alle årene været helt elendig, fordi jeg på ugentlig basis må tage fri fra arbejde for at lave ulønnet Metal Magic-arbejde i det meste af min fritid. Men jeg HADER at tabe og ville blive ked af det, hvis den ægte heavy metal-kultur i fremtiden fik ringere vilkår eller måtte uddø, fordi nogle udefrakommende mainstream-interesser åbenbart vil have genren strømlinet sammen med alt andet popkultur ... Føj for dælen Gaffa!

Hvilken booking er du allermest stolt af? 
Kan umuligt holde det til kun én.
Men i vilkårlig rækkefølge:
Brats (reunion), Portal (første gang i Europa), Sigh (spillede HELE 'Scorn Defeat' for første gang ever), Candlemass, Ved Buens Ende (reunion), Witch Cross (med Alex Nyborg Madsen!), Venom, Stig Rossen, Arthur Brown! Og så har jeg uden tvivl glemt en håndfuld flere ...



Er der et band, du aldrig nåede at booke før de forsvandt eller blev for store?
I 2009/10 prøvede jeg at booke svenske Repugnant til Metal Magic.
Jeg sms'ede frem og tilbage med bandets frontmand Mary Goore (Tobias Forge), og det endte desværre med, at de ikke kunne spille det år. Dog havde han et helt nyt projekt, som ingen kendte endnu, og som han godt ville tilbyde mig i stedet. Et lille, ukendt, svensk band, de kaldte for Ghost.

De kunne dog alligevel ikke nå at blive klar allerede til at spille live til sommeren 2010, men jeg bookede dem så til MMF4 i 2011 i stedet. Iøvrigt for kun 7.500 kr haha. "Desværre" skete der det, at de blev rekordstore på ingen tid, og deres nye management mente åbenbart, at det var en bedre idé for dem at aflyse MMF i sidste øjeblik og istedet spille på Roskilde Festival ugen inden. Jeg har dog stadig MMF plakaten liggende med Ghosts logo på. Deres første fuldlængde (og 7"eren der kom før) er et mesterværk!

Hvad Ghost laver idag er en helt anden ting end det 1. generations black metal, de startede ud med. Vi har i hvert fald ikke haft råd til dem siden.

Hvad er den største chance, du har taget?
Den største chance er nok at booke bands som Death SS, Mysticum, Paul Roland og den slags obskure bookinger. Ekstremt dyre og/eller besværlige bands, der omvendt ikke rigtig sælger nogen billetter i Danmark ... Men derfor skal vi jo have dem alligevel, fordi ellers er der ikke andre i Danmark, der booker dem.

Hvad skal der til for at få succes som booker? 
Kommer an på, om der defineres succes som antallet af solgte billetter eller menuen af specielt udvalgte bands? MMF kunne sikkert sælge mange flere billetter, hvis vi leflede lidt mere for det kommercielle, bookede større, etablerede navne og lavede festivalen på et allerede etableret venue. Vi bruger jo omkring en halv million kr bare på at bygge vores festivalplads op, og først derefter kommer pengene til at booke for. Det ville være spændende at se, hvor mange af de andre danske metalfestivaler, der kunne klare at lave det setup i deres fritid. Men jeg vil i hvert fald mene, at man som udgangspunkt skal have en ret god musiksmag og kende sit publikum.

At mit booking-arbejde igennem alle årene har været ulønnet, gør det heldigvis nemmere for mig at ikke skulle lefle for andres smag end min egen og vores stampublikum.

Har du nogle gode råd til bands, der gerne vil spille på din festival?
Spil musik, der appellerer til vores gæsters smag, og hav gerne noget kant med i bagagen.
Metal må gerne være lidt farligt!

Og sidst men ikke mindst: Hvad er den underligste oplevelse du har haft?  
Det må være denne uheldige shitstorm mod MMF og min privatperson, som nu har kørt fra bl.a. Gaffa i et par uger efterhånden.

JA, jeg skulle i bagklogskabens lys aldrig have svaret det band, som jeg gjorde og de fik deres undskyldning (+ fribilletter til MMF), men vælger alligevel at køre sagen videre i medierne, indtil vi åbenbart skal tvinges til at stoppe festivalen som straf...

Det er virkelig blevet blæst fuldstændig ud af proportioner og er gået hen og blevet meget personligt. Fremfor at forholde sig til det, godt nok beklageligt hårde, men også fuldt ud "lovlige" svar jeg gav bandet.

Jeg synes dybest set, at det er usmageligt, at et mainstream-medie som Gaffa, der ellers aldrig nogensinde har interesseret sig for vores del af scenen, yderligere aktivt kører en decideret personlig hetz på mig for at få stoppet en 100% frivilligt drevet DIY-festival, der har kørt i 18 år, p.g.a. hvad jeg som dens forperson evt. måtte have skrevet til venner i private beskeder i min fritid! (Det kan muligvis være ulovligt at bruge andres private samtaler uden samtykke.)

Heldigvis er det ikke magasiner som Gaffa, der skal definere, hvordan den danske undergrunds heavy metal-scene skal se ud eller opføre sig. Vi er faktisk en hel del, som ikke passer ind i den turismeprægede forudsigelighed, vi ser på de større festivaler som f.eks. Copenhell og Sweden Rock.

Gatekeeping er faktisk helt ok!
Ellers er det vel også gatekeeping, når Tønder Jazz Festival siger nej tak til Cannibal Corpse.

Metal Magics segment ser gerne, at heavy metal-kulturen, som har eksisteret i snart et halvt århundrede, forbliver helt sin egen.

Heavy metal har altid været en kultur, som provokerer, frastøder og langer ud efter det, som heavy metal ikke kan lide. Heavy metal har oftest et meget ærligt, direkte og nogen gange lidt hårdt og konfronterende udtryk, som udefrakommende fra en anden genre (eller mainstream-medierne) absolut ikke skal have lov til at definere for os.

Alle slags mennesker er selvfølgelig velkommen på Metal Magic Festival, men det SKAL være på heavy metals præmisser og skal ikke under tvang tilpasses metalturisters ønsker om strømlining. For så er alt jo tabt!