METALDIKTATOR: RAINBOW - RISING
Det er 50 år siden, at Rainbow udgav albummet ’Rising’. Aldrig kom Rainbow til at overgå dette fremragende album.
Run With The Wolf
Starstruck
Do You Close Your Eyes
Stargazer
A Light In The Black
Det er i sig selv utroligt, at der er gået mere end 50 år, siden Ritchie Blackmore forlod Deep Purple og dannede Ritchie Blackmore's Rainbow. Det ikke mindst set i lyset af, at Deep Purple fortsat eksisterer og udgiver et nyt album om to måneder.
I første omgang dannede Ritchie Blackmore Rainbow med medlemmer fra det amerikanske band Elf, som havde være supportband for Deep Purple og havde udgivet et album, som var produceret af Deep Purple-medlemmerne Roger Glover og Ian Paice.
Der er nok ingen tvivl om, at Blackmore egentlig kun var interesseret i Elf’s sanger, Ronnie James Dio. De øvrige Elf-musikere var dog også kun med på bandets første album med samme titel som bandets navn – ’Ritchie Blackmore's Rainbow’. Albummet blev indspillet allerede inden Blackmore forlod Deep Purple og blev udgivet et par måneder efter, han forlod bandet.
Allerede under et år efter debutalbummet var Rainbow klar med opfølgeren. Blackmores navn var nu slettet, og bandet fremstod herefter bare som Rainbow. Hvor debutalbummet var ganske godt, var opfølgeren ’Rising’ ikke mindre end et mesterværk, som stadig her 50 år efter fremstår som det perfekte hardrock-album.
Udover Blackmore og Dio bestod besætningen i Rainbow nu af de nytilkomne medlemmer Cozy Powll på trommer, Jimmy Bain på bas og Tony Carey på keyboards.
Godt i gang
Allerede fra introen på første sang ‘Tarot Woman’ fornemmer man, at der er noget stor på vej. Tony Carey lægger ud med en mere end et minut lang keyboardintro. Den varsler, at det hele vil kulminere i en heftig overgang, hvilket også realiserer sig, da først guitar og efterfølgende trommer og bas sætter ind, inden Dio bryder ud i sang i en formidabel albumåbner. Sangen har saft og kraft. Der er melodi, fremragende vokal og Blackmore i topform, inden det hele ender, som det begyndte, med Carey, der slutter det hele med en keyboardouttro.
Den gode start følges op med sangen ’Run With The Wolf’. Tempoet er sat en anelse ned, men den adstadigt trampende sang med Dio i topform, er en passende overgang til sangen ’Starstruck’.
Blackmore sætter sangen ’Starstruck’ i gang. Endnu en gang en bundsolid heavyrocksang. Det er ikke så raffineret, men det virker. Igen stråler Dio i en sang med et godt omkvæd og en tung bund fra Powell og Bain.
’Rising’ er selv efter datidens normer et relativt kort album. Det sniger sig kun lige over 33 minutter, og vi er allerede nået til sidste sang på side 1. ’Do You Close Your Eyes’ kunne godt have været tænkt som en single. Det blev den så ikke udgivet som. Men med en spilletid på under tre minutter og en status som albummets vel nok mest enkle sang, kunne den fint have begået sig som singleudspil. Det er ikke den mest spændende sang på ’Rising’, men det er heller ikke rent fyld, for det er en lidt af en ørehænger.
Den ultimative side 2
Albummets side to starter helt oppe i verdensklasse. ’Stargazer’ er en klassiker og det bedste, Rainbow har indspillet og udgivet. Det er ikke bare en hardrocker. Det er en sang, der indarbejder prog-rock og symfoniske elementer. I den 8 minutter og 30 sekunder lange sang får Rainbow hjælp af Münchens symfoniorkester i en sublim rocksymfoni.
Powell sætter det hele i gang med en 10 sekunder lang trommeintro. Det er en ikonisk start. Man kan fortsat undre sig over, at Sanne Salomonsen har udtalt, at han ikke var særlig ferm bag et trommesæt, da han var studiemusikker på et af hendes albums i 80’erne. Efter starten sætter bandet ind. Vi er igen i det lidt tunge adstadige tempo. Da vi kommer til b-stykket, dukker symfoniorkesteret op og understøtter melodien inden det i selve omkvædet spiller op til Dio, som følger op i et omkvæd, som det er svært ikke at nynne med på, når man først har hørt det et par gange.
Hvis det ikke i sig selv skulle være fremragende nok, så spiller Blackmore en af sine bedste guitarsoloer i sangen. Han når vidt omkring og indarbejder nogle mellemøstligt klingende sekvenser. Sammen med orkesteret giver det et storslået indtryk. Selv om det mere er opbygning og følelsen i musikken og ikke sangen og musikken i sig selv, så er der ingen tvivl om, at 'Stargazer' i udtryk kan sammenlignes med Led Zeppelins ’Kashmir’.
Albummet side to har kun to sange. På sidste sang ’A Light In The Black’ skrues der op for tempoet. Her udfordres igen tidens mainstream-hardrock-sound med en række progressive soloinput fra såvel Blackmore som Carey. Der er lange sekvenser, hvor guitar og keyboards hvirvler ind og ud af lydbilledet.
&list=RDcXAAM6LmkFk&start_radio=1
Det ultimative hard rock album
Rainbow har aldrig overgået ’Rising’. Det er samtidig et af det helt store hardrock-albums. Ikke bare i sin samtid i 70’erne, men i det hele taget. Har man til gode at høre hardrock fra de gode, gamle dage, er det et godt sted at starte med Rainbow og ’Rising’.