Det herrens år 2024 har været intenst; om det skal elskes eller hades står hen i det uvisse, men her hvor året går på hæld står en ting klart: fotografen har udviklet et potentielt usundt forhold til musik.
Har sortmetallen igen været dominerende i ørebøfferne? Ja!
Kan jeg igen introducere jer for en eller flere perler, I ikke har hørt om før? Ja! Velbekomme.
Kompleks musik er for svært for småbørnsforældre; alligevel foregiver de at forstå det, også når det eneste, de forstår, er vanvidsvokal og masser af hooks.
2024 var overordnet set mere mellemlægspapir end højtbelagt smørrebrød, men højdepunkter fra Grava, Knocked Loose, Sewer Haul, Terror, John Cxnnor og et par håndfulde andre gjorde intermezzoet mellem 23 og 25 tålelig.
Der blev hørt Night Fever, Replicant og Unto Others. Og fundet glæde ved Blazing Eternitys comeback i et år, hvor skribenten langt fra var den mest metaldyrkende på redaktionen.
Nå, men der skete jo heldigvis ikke noget dybt rystende ude i verden i 2024. Ingen folkedrab og krige, ingen fascister valgt ind. Så kan vi jo koncentrere os om musikken i stedet. Ikke? Ikke?
Købte et hus i forstaden, hørte en ekstrem mængde musik, kom på glatis.
2024 bliver husket for fremragende plader med Blazing Eternity og Strychnos og suveræne oplevelser på Beyond the Gates og Metal Magic Festival.
2024 blev endnu et kapital i historien om det hektiske, moderne liv og nødvendigheden af at prioritere.
2024 var et fesent år på alle fronter, vi vender tilbage i 2025 med mere vildskab.
Et år med Nails, Syl, John Cxnnor og Hansi Hinterseer ... Ikke helt skidt!
Genreanarkisten skamdyrkede Solbrud, Blood Incantation og Keygen Church som nogle af højdespringerne i 2024, mens festivaltraditionerne endnu engang bekræftede sit værd, både i ind- og udland.
En påskeferie i Oslo med pilgrimsrejse til Helvete, Cattle Decapitation og Marduk live. Strychnos, Blazing Eternity, Livløs, Vitriol og Kanonfieber på plade var højdepunkter i 2024.
Jeg kan ikke besluttet mig for, om 2023 var et godt eller dårligt år. Højdepunkterne var vilde, alt lykkedes, og der var intet, der kan betegnes som nedture.
2023 blev en maveplasker efter et tætpakket, hæsblæsende 2022, og selvom verdens generelle tilstand ikke efterlader megen plads til optimisme, så var der heldigvis lyspunkter på den musikalske front.
Ah, 2023, hvad skal vi dog sige om dig? Du var, som dine forgængere, et lorteår med få, men vigtige lyspunkter.
I år blev energien primært brugt på speciale, eget band og arbejde. Af en eller anden utilgivelig årsag gik det udover at opdage ny musik fra i år – men snothvalpen fik dog set mange fabelagtige koncerter i år.
2023 havde sine øjeblikke. Flere gode koncerter, mere fusion af genrer, en række stærke danske udgivelser og en stor fed påmindelse om det gode gamle mantra: Money rules the world.
Redaktionens blege sydamerikaner har som vanligt forværret sin tinnitus ved at høre alt for høj black metal, der i år dog stod i meget skarp kontrast til den øvrige musik, der blev sat på anlægget eller set live.
Der kom stærke sager fra den danske undergrund som Ascendency og Shrug i år, men mest af alt kom det bag på skribenten, at han skulle snige In Flames ind under årets fem bedste internationale skiver.