2020 var året, der bød på den ene skuffelse efter den anden. Heldigvis kom der dog lidt god musik.
Mærkeligt år, hva’? Men i tilbageblikkets rosarøde linse kan man dog finde en del lysglimt. Dette gælder særligt for albums, der ligger lige på kanten for, hvad man kan byde en Devilution-læser. Men for de modige, der tør læse med, kan man imellem metalcore- og punk-udgivelserne på mit års liste finde nogle albums, der er så gode, at de altså ikke kan udelades. Er Taylor Swift med? Læs med og find ud af det.
Aarhus-redaktionen mener også ting om et 2020, der har været mere hardcore end metallisk, ikke rigtig har kunnet få hævet den danske fane over skulderhøjde og mest af alt bare skal huskes for snart at være overstået.
Mathias Nielsens 2020 er besat af Belgien, navnlig Bütcher, og så savnede han, at Danmark havde mere end minkmasseudryddelse at byde på. For eksempel god musik.
2020 var året, hvor denne småbarnsfar kunne nyde den klassiske metal i fuldt flor, hade internettet lidt mere og juble over, at alle andre heller ikke måtte gå til koncerter.
2020 har været under middel på flere parametre. Heldigvis har der dog trods alt været et lyspunkt eller to. Vi trænger efterhånden alle til lidt orden i kaos og derfor, mine damer og herrer, er det på sin plads med en årsliste. Ganske som vi plejer.
Hvad hader du allermest? Lær at elske det! 2020 var oplagt til at vende op og ned på alting, nu man alligevel var i gang, så: hej Dream Theater, helte-metal, Queen-cover, koryfæer og Stevie Wonder.
Skribent Anders Molin sluttede 2019 med at forlade Devilution, men så kom han stærkt tilbage som Manden med Weekendvesten i 2020. Alle jubler! Og han hørte meget stålfast heavy metal af den gamle slags. Alle jubler igen!
Til kamp mod gamle nisser, klamme onkler og snævertsynede reaktionære. 2020 var et forandringens år i metalscenen og det var år hvor det var ok at være klog, markant og anderledes. Må det blive ved.
Danmark - Verden: 1-0. Nye vinde blæser, og den omsiggribende nationalromantik har også spredt sig til fotografens årsliste. Det almene sortsyn er til dels afløst af en art håb, men magasinets ideologiske fyrtårn ser stadig...udfordringer.
Det første år under vingerne af Devilutions rigsørn er omme. Der har været et utal af koncerter og udgivelser, hvor en del af det ligefrem var godt.
Black metal, hardcore, sludge og stoner metal. Internationalt har 2019 været et fremragende metal-år, mens vi herhjemme kun har haft få gode udgivelser.
Aarhus-redaktionen var ikke imponeret af årets udvalg af plader, der manglede deciderede mesterværker, men bød på et par håndfulde fine udgivelser. Til gengæld leverede 2019 et utal af gode koncerter, hvor Zeal & Ardor udklasserede alle andre.
Dansk rock og metal beviste med få undtagelser, at middelmådighed er det nye sort. Internationalt ser det lidt bedre ud, og sørme om der ikke også er bands, der tør og vil udfordre. Mere provokation og mindre copy/paste i 2020, tak.
Med en markant mængde visne blade har 2019 ageret gødning for mange spirende projekter på dansk jord. Trods en årti-afslutning med manglende store udgivelser, er der alligevel grund til at blive og se, hvad 2020 kan.
Introtekstskriveren var særligt oppe at køre over Lightning Bolt og var positivt overrasket over, hvor mange danske bands der pludselig forstod at fatte sig i korthed.
Klassisk metal triumferede internationalt, Denial of God herhjemme, og ellers var der ikke så meget at være imponeret af i 2019, hvor et faderskab satte en stopper for at gå til koncerter i hverdagene.
For Kent var navne som Cattle Decapitation, Orm, Denial of God, Baest og Slayer med til at gøre 2019 et godt år, særligt på de skrå brædder.
Et glimrende år for perifære grindcore- og hardcore-udgivelser, et katastrofalt år for de store, samlende metaludgivelser. Med en enlig dansk undtagelse.
I 2019 havde Krigsguden optur over bestialsk dødsmetal, spansk war metal og danske navne som Deiquisitor, Ligæder og Gabestok. Samt selvfølgelig Metal Magic og Kill-Town Death Fest.