2020 var året hvor koncert numero 5.000 skulle have været fotograferet. Istedet blev det for Devilutions åndelige fyrtårn til en ny terrasse ved sommerhuset, en rød Volvo, et par Facebook-karantæner og en forstærket foragt for alles syge moster.
Hviderussiske Mora Prokaza leverede årets mest vanvittige plade. Afsky skabte en dansk klassiker. Undergang udsendte nok en fæl fuldtræffer, mens Strychnos rejste sig fra graven.
Ja, det var et surt år for os alle sammen. Folk dør stadigvæk af den skide Covid-19. Musikbranchen giver sig selv kunstigt åndedræt (for hvem gør det ellers), og en koncertfotograf uden koncerter har ikke meget at lave om aftenen.
Danmark hænger for alvor i bremsen, hvad angår interessante udgivelser – indenfor denne skribents referencefelt. Heldigvis er der enkelte bands, der holder fanen højt, og et udland der leverer flere spændende og udfordrende plader.
Alting blev vendt på hovedet og ligeså blev min playliste. Den ellers hidtil herskende sortmetal har måtte give plads til dungeon synth, okkult- og eventyrrock, der har vist sig at være lige så gode kompagnoner til et godt glas vin, der i år ofte er blevet nydt ude i naturen.
Når man sådan blev tvunget på bænken, så burde man måske have gjort mere ud af musiklytningen: Men så er det jo nemmere at begrænse sig på årets 5 bedste dit og dat, beretter Villumsen, der udover Ulcerate også fremhæver ting som et skur og vandreture – og i øvrigt sammenligner 2020's forløb med titlerne på Obituarys første fire skiver.
Med et menneskesyn mørkere end vantablack har nordjyden brugt 2020 på at hylde black metal og udvide sine nihilistiske tilbøjeligheder.
2020 var året, der bød på den ene skuffelse efter den anden. Heldigvis kom der dog lidt god musik.
Mærkeligt år, hva’? Men i tilbageblikkets rosarøde linse kan man dog finde en del lysglimt. Dette gælder særligt for albums, der ligger lige på kanten for, hvad man kan byde en Devilution-læser. Men for de modige, der tør læse med, kan man imellem metalcore- og punk-udgivelserne på mit års liste finde nogle albums, der er så gode, at de altså ikke kan udelades. Er Taylor Swift med? Læs med og find ud af det.
Aarhus-redaktionen mener også ting om et 2020, der har været mere hardcore end metallisk, ikke rigtig har kunnet få hævet den danske fane over skulderhøjde og mest af alt bare skal huskes for snart at være overstået.
Mathias Nielsens 2020 er besat af Belgien, navnlig Bütcher, og så savnede han, at Danmark havde mere end minkmasseudryddelse at byde på. For eksempel god musik.
2020 var året, hvor denne småbarnsfar kunne nyde den klassiske metal i fuldt flor, hade internettet lidt mere og juble over, at alle andre heller ikke måtte gå til koncerter.
2020 har været under middel på flere parametre. Heldigvis har der dog trods alt været et lyspunkt eller to. Vi trænger efterhånden alle til lidt orden i kaos og derfor, mine damer og herrer, er det på sin plads med en årsliste. Ganske som vi plejer.
Hvad hader du allermest? Lær at elske det! 2020 var oplagt til at vende op og ned på alting, nu man alligevel var i gang, så: hej Dream Theater, helte-metal, Queen-cover, koryfæer og Stevie Wonder.
Skribent Anders Molin sluttede 2019 med at forlade Devilution, men så kom han stærkt tilbage som Manden med Weekendvesten i 2020. Alle jubler! Og han hørte meget stålfast heavy metal af den gamle slags. Alle jubler igen!
Til kamp mod gamle nisser, klamme onkler og snævertsynede reaktionære. 2020 var et forandringens år i metalscenen og det var år hvor det var ok at være klog, markant og anderledes. Må det blive ved.
Danmark - Verden: 1-0. Nye vinde blæser, og den omsiggribende nationalromantik har også spredt sig til fotografens årsliste. Det almene sortsyn er til dels afløst af en art håb, men magasinets ideologiske fyrtårn ser stadig...udfordringer.
Det første år under vingerne af Devilutions rigsørn er omme. Der har været et utal af koncerter og udgivelser, hvor en del af det ligefrem var godt.
Black metal, hardcore, sludge og stoner metal. Internationalt har 2019 været et fremragende metal-år, mens vi herhjemme kun har haft få gode udgivelser.
Aarhus-redaktionen var ikke imponeret af årets udvalg af plader, der manglede deciderede mesterværker, men bød på et par håndfulde fine udgivelser. Til gengæld leverede 2019 et utal af gode koncerter, hvor Zeal & Ardor udklasserede alle andre.