Årsliste 2020 – Daniel Pilgaard

IMG_20201227_102434296_2

Hviderussiske Mora Prokaza leverede årets mest vanvittige plade. Afsky skabte en dansk klassiker. Undergang udsendte nok en fæl fuldtræffer, mens Strychnos rejste sig fra graven.

Årets danske album:
1. Afsky: ‘Ofte jeg drømmer mig død’ – Stemningsfuld og sygt velspillet fra start til slut. Når vi i fremtiden ser tilbage på 2020, er der ingen tvivl om, at Ole Luk har sat årets største aftryk med Afskys nyklassiker i dansk black metals diskografi. 

2. Undergang: ‘Aldrig i livet’ – Formatet fornægter sig ikke på Undergangs femte misfoster. Dødsmetal på internationalt eliteniveau.

3. Konvent: ‘Puritan Masochism’ – Brutalt, tungt og grumt forfriskende. Lasse Ballades produktion skaber det perfekte fundament for kvartettens dystre univers.

4. Alkymist: ‘Sanctuary’ – Lyden af dansk doom er blevet markant mere interessant med Alkymists fremkomst på scenen for små fire år siden. Der er kvalitet i visionerne. Debutpladen var god. ‘Sanctuary’ endnu bedre.

5. Genfærd: ‘Blodhævn’ – Ikke så meget pis. Brutal og benhård black metal.

Nævneværdige kampråb til: Gabestok: 'På herrens brakmark'. Fanebærer: ‘Den første ild’. Nyredolk: ‘Indebrændt’. Horned Almighty: ‘To Fathom the Master's Grand Design’. Lamentari: ‘Missa Pro Defunctis’. Christian Hede: ‘Øbo’ og Uffe Lorenzen: ’Magisk Realisme’.

Årets internationale album:
1. Mora Prokaza: ‘By Chance’ – Med 31 minutters black trap metal serverer denne hviderussiske vanvidsduo årets mest intense og mærkværdige lytteroplevelse. Gruppens to første udgivelser er straight up black metal, men på den her suveræne og tredje plade er hviderusserne unægteligt mere svære at sætte i bås. ‘By Chance’ kunne undervejs være lyden af Inquisition, der får en psykotisk skrigeunge med Mike Patton. Eller Tom Waits. Den 29-årige frontmand Farmakon synger, skriger, hvæser, hvisker og growler, som var han lige stukket af fra psykopatforvaringen. Årets vildeste vokalpræstation. Slet ingen tvivl! Musikkens alsidige udtryk er perfekt doseret med alt fra en fucking tuba over scratching til jungletrommer, simple pianostykker og hidsig riffing. Kompositionerne er meget varierede. Avantgardistiske i udtrykket men overraskende nemme at blive opslugt af. Produktionen er perfekt, og detaljerne undervejs i lydbilledet er hørbart gennemtænkte. Det er ikke bare smadder, vel? Det er mere som en lyd-collage af vrede og vanvid. Perfekt serveret i en intens halv times cocktail.



Jeg er ikke stødt på andre udenlandske plader, der virkelig har bidt sig seriøst fast. Men året har bestemt budt på en stribe solide udgivelser. 10 øvrige årsfavoritter opremset i tilfældig rækkefølge:

2. Inquisition: ‘Black Mass for a Mass Grave’
3. Paradise Lost ‘Obsidian’
4. Of Feather and Bone: ‘Sulfuric Disintegration’
5. Sodom: ‘Genesis XIX’
6. Body Count: ‘Carnivore’
7. The Rite: ‘Litany of the Black’
8. Abigor: ‘Totschläger – A Saintslayer’s Songbook’
9. Ordinance: ‘In Purge There is No Remission’
10. Voodus: ’Open the Otherness’
11. Mörk Gryning: ‘Hinsides Vrede’.

Årets internationale hit:
Tribulation: ‘Hour of the Wolf’ – Svenskerne viser sig igen fra deres bedste side: ‘When the Gloom Becomes Sound’ udkommer først i det nye år, og der kan være en fantastisk plade i vente, hvis sangskrivningen holder samme seje stil som på singlen ‘Hour of the Wolf’. Et født hit på Tribulations kommende sætlister. Desværre bliver det også den sidste lyd af Tribulation med Jonathan Hultén som guitarist og komponist. Den 31-årige svensker er gået melankolsk solo og gør det med rørende god stil på den akustiske debutplade ‘Chants From Another Place’.



Jonathan Hultén: ‘Where Devils Weep’



Årets danske hit:
Undergang: ‘Rødt dødt kød’ – Alene titlen, ikk’?



Årets genfundne klassiker:
UFO: ‘Phenomenon’ – Briternes tredje plade, men første album med den tyske stjerneguitarist Michael Schenker, er stadig en fænomenal klassiker, hér 46 år efter den udkom.



Årets fysiske udgivelse:
Mayhem: ‘De Mysteriis Dom Sathanas’ – Musikhistoriens sorteste milepæl udkom i et gennemarbejdet bokssæt, kurateret af manden bag The True Mayhem Collection. Et stensikkert samlerobjekt, der absolut er den legendariske plade værdig.

Årets koncerter:
1. Abbath, 1349 og Vltimas: Amager Bio, 13-02-2020: En ny-ædruelig udgave af Abbath holdt overraskende hele vejen igennem. Vltimas var igen bare bad ass, mens 1349 blæste alt ad helvede til med Frost bag trommesættet.

2. Strychnos: Beta, 10-10-2020: Efter otte års tavshed rejste den blodindsmurte trio Strychnos sig endelig fra graven. Med ny mand på guitar. Og ingen gamle kendinge på sætlisten: kun ny musik. De færreste har nosserne til den slags, og de færreste slipper af sted med det, men publikum var med hele vejen, da trioen nedlagde et udsolgt Beta en blæsende efterårsaften.

3. Undergang: Atlas, 21-11-2020: Dødscaravanen Extremely Rotten Death Metal tog for første gang over Storebælt og bød på metal-stilen i Aarhus. Det er dødsmetal i verdensklasse, når først Undergang folder sig ud. Kvartettens nuværende konstellation har i de sidste par år budt på det stærkeste line-up, Undergang har haft gennem karrieren. Oplevelsen i Aarhus var ingen undtagelse, da Smilets By blev skamferet på fæl og forrygende vis.

4. Afsky: Pumpehuset, 22-11-2020: Tre udsolgte aftener i streg i Pumpehuset. Efterspørgslen er forståelig. ‘Ofte jeg drømmer mig død’ er en født klassiker. På plade. Og live – selv på en sen søndag aften foran et siddende publikum, der blev blæst igennem, lige fra Ole Luk slog de første akkorder an i ‘Tyende Sang’, til den bragende høje koncert sluttede en time senere.

5. Artillery: Richter, 29-02-2020: Der er noget evigt ægte over Artillery. En slags ukuelig ånd i bandet, der altid skinner igennem på scenen. Kombineret med 35 års fantastisk thrash går det sjældent galt.

Årets danske navn: Lasse Ballade
Når årets bedste danske plader fra Afsky, Undergang og Konvent alle er indspillet i Ballade Studios, så er manden bag pulten næppe til at komme udenom. I de sidste fire årtier har Danmark haft en række markante producere, der har sat deres aftryk på dansk metals historie. Lasse Ballade skriver sig unægteligt ind som den seneste i rækken. 
 
Årets nye internationale navn: Mora Prokaza



Årets nye danske navn: Konvent



Årets comeback-koncert: Strychnos på Beta
https://devilution.dk/images/Strychnos.jpg?1609235337

Årets comeback-plade: Mørk Gryning
Efter 15 år vendte Mörk Gryning tilbage med den udmærkede 'Hinsides vrede'. Svenskerne fortsætter, hvor de slap med melodisk og aggressivt black metalEn solid 3/5'er!



Det overså jeg i 2019:
Ingen anelse. Endnu. Men i 2018 overså jeg danske Majestic Mass’ ‘Savage Empire of Death’. Forrygende, rå udgivelse! Shout out til DJ Poser Disposer for tippet.



Årets optur:
Mig selv. Efter 20 års fucked up livsstil blev 2020 endelig året, hvor der ikke blev indtaget så meget som et gram alkohol og narko eller sløvende og sjove piller.

metal tea o 2738545

Årets største nedtur:
Power Trips Riley Gales pludselige død i en alt for tidlig alder som 34-årig. Utrolig trist. Ingen havde vel forudset, at koncerten på sidste års Roskilde Festival ville blive den sidste oplevelse med Gale i Danmark. Men hold da op for en sidste omgang! (Foto: Jacob Dinesen)

power trip roskilde

Det glæder jeg mig mest til i 2021:
Beyond the Gates Festival i Bergen. Lørdagen bliver historisk, når Mayhem, Enslaved og Emperor indtager Grieghallen, hvor gruppernes ikoniske debutplader blev indspillet. 

Beyond The Gates