RB 26: Vi så Eyes, igen
Ihh, hvor var Eyes altså gode, igen. Og så på en intim scene, hvor man rigtig kunne blive kneppet i skallen.
Her starter eventyret om Eyes på Roadburn – med en fadøl ned af nakken. Koldt og knapt så lækkert, men også ret ligegyldigt, for det blev fuxking varmt i Hall of Fame i løbet af den demonstration ud i smadder, det danske band leverede.
Den dejlige fadøl, der blev indtaget helt forkert, var en uventet ouverture til det kaos, der skulle komme. Køen ind til Hall of Fame var lang op til koncertstart, og publikum stod tæt i den lille sal. Som dansker virker det som lidt af en ikonisk fornøjelse at få lov til at opleve Eyes i så intimt et rum. Elektrisk nærmest, som en kærlig landsmand også gjorde opmærksom på: ”Vi er kommet helt fra Danmark, spil nu!!” (eller sådan noget, jeg havde lidt travlt med at være våd på den kedelige måde). Men Eyes spillede. Sandsynligvis dagens mest energiske og ditto kaotiske koncert. Typisk bandet, om man vil.
Fra første sekund var det et hardcore-brag uden nåde. Gulvet blev hurtigt forvandlet til en glat masse af sved og endnu mere spildt øl. Som et slagsmål på en skøjtebane i Fredericia. Publikum moshede, faldt og rejste sig igen, som det nu er ritualet. Det var et orgie i legemsdele og en vanvittig penetration af Hall of Fame, resulterende i en perlerække af musikalske orgasmer, indledt af ’Congratulations!’.
Og tillykke for fanden – til mig, dig og Danmark – og ikke mindst til Eyes. Selvom Eyes jo ”bare” gjorde, som de altid gør. Sådan, lige gå ind, spille en magisk vanvidskoncert, og så ellers sige pænt tak for deltagelsen. Igen. Det var fandeme en flot markering af dansk musik.
Og ja, det er efterhånden lidt svært at rose Eyes mere, men vi skal jo nu engang igennem møllen igen – helt velfortjent. Et brag af en koncert var det, og selvom det ikke lykkedes mig at se ALLE koncerter om torsdagen, var det sandsynligvis dagens vildeste. Helt perfekt. Vi fik Victor Kaas som det uomgængelige centrum. Helt manisk som altid – lige så stor en fornøjelse som altid, og mon ikke der var et par Roadburn-gæster, der fik lidt inspiration til fremtidig hardcore-dans med hjem.
Midt i det kaos, der er Kaas, kan man kun fornøjes over resten af bandet. Den solide støtte, vi har det med at glemme, når først det går vildt for sig. Den enhed, der er Eyes, leverede hvad alle de danske gæster vidste, de ville, og tromlede Roadburn ned og efterlod Hall of Fame fuldstændigt gennemkneppet. Godt gået!
Slut på det eventyr!