Roskilde fik spark i ansigtet og Eyes beviste endnu en gang, hvor overlegent godt et live-band kvintetten er.
Meget kan man kalde Eyes, men "klassisk" eller "uvarieret" er ikke ordene. Endnu engang rev de et af de københavnske spillesteder midt over.
Lørdagen byder på japansk vanvidsjazz, dansk kvalitets-hardcore og engelsk grindcore af den hidsige slags, med blandt andre Boris, Eyes og Pupil Slicer.
Var nogen overraskede over, at den nye Eyes-plade var fantastisk? Nøh. Var nogen chokerede over, at releasekoncerten ligeledes var vild? Nok ikke.
Bag en maske af flødeskum har Eyes iklædt sig ætsende kynisme og bouncy riffs på den stærke toer.
Eyes gik på scenen til tonerne af Herb Alpert and the Tijuana Brass’ kitschklassiker ’The Lonely Bull’, men det var ikke den eneste frådende tyr på Gehenna onsdag aften.
Eyes giver fanden i papirjubilæum og fejrer i stedet sig selv ved at invitere til familiefest i hardcorehuset med denne sammenklippede og gennemsmadrede remix-EP.
Hvad sker der, når industrialvandalerne i John Cxnnor får fingre i Eyes? Devilution løfter sløret netop i dag!
Eyes’ koncert på Ilter føltes som forløsningen på et års indestængt energi. Pitten eksploderede endelig efter nogle tilløb, og ingen havde fortjent det mere denne dag.
En siddende hardcore-festival? Nej vel. Arrangørerne af Ilter har haft is i maven, helt frem til få dage inden showstart, hvor det endelig blev meldt ud, at vi nu kan stå op indenfor til koncerter og vigtigst: Vi kan slås igen.
En kold solskinsdag i Pumpehusets Byhaven ramte kogepunktet, da et års koncertabstinenser endelig blev forløst.
En historie så gammel som tiden selv: Band møder spillested, band vil gerne smadre, spillested vil gerne smadres. Grim musik opstår.
I fredags spillede københavnske Eyes hele deres nye album med Tvivler og praytell i Pumpehuset. Men kan man overhovedet høre hardcore siddende? Vi sendte vores fanboy-fotograf, som gik objektivt (!) til sagen og gav koncerten 1.000 stjerner.
Københavnerkvintetten Eyes giver ingen fucks for regler og vaner. Ny plade med en ny lyd fra fem gamle kendinge.
Boligmagasiner, basisdemokrati, Kerouac og Bukowski, præstationspres og en ny identitet. Eyes' nye plade rummer det hele.
Linkin Park og P.O.D. åbnede døren, og Every Time I Die sparkede den ind for musiker, koncertarrangør og konservatoriestuderende Victor Kaas, der er et kendt ansigt i den københavnske crossoverscene.
Deres hardcore er måske nok kaotisk, men som band er de målrettede: Siden livedebuten i februar har Eyes indspillet en plade og turneret i Europa.
Tempoet er blevet skruet op, og black metallen forsvoret, men rødderne i Hexis fornægter sig ikke på Eyes’ debutudgivelse. Det er altsammen en anbefaling, skulle man være i tvivl.