EYES har forbedret sig selv. De har større muskler, og de har taget jerntøj på, men de har også kontrolleret det sværmende kaos.
Der stod 90’er-fest på Amager Bios program tirsdag aften, da både Life of Agony og Biohazard holdt sig tro mod hver deres gyldne år!
Get The Shot startede en ild. Det gjorde Vomit Forth også, men hold fast hvor havde vi meget plads.
Kōya blev på mange måde den fest, mange havde higet efter på Lasher Fest og efter et par optrædener i den tunge ende, blev det tid til at danse på festivalens mindstescene.
Decorticate var et kærkomment spark i ansigtet som tredje akt under Avalon
Amerikanske Gel lagde hårdt fra start, men endte med at være alt for ensformigt og uinteressant.
Aalborgensiske Omsorg leverede en stærk og velspillet koncert på Roskilde Festival på Gaia, og omvendte en skeptiker.
Syl leflede ikke for nogen under deres kompromisløse fredsdemonstration på Roskildes anden opvarmningsdag.
De københavnske hardcore/crossover-rødder i Rot Away regnede ikke væk, men den støvsky, som publikum skulle have rejst i moshpitten endte som pligtskyldige circlepit-tramp på den våde plads.
Lack er et klassisk, billigt IKEA-sofabord. Lack er også et smålegendarisk band på nullernes danske hardcore-scene. Lack viste os, hvor sofabordet skal stå.
Madball var årets hardcore-sejrherrer på Copenhell. Efter et par skuffende koncerter fra genrens fremadstormende bands vandt de aldrende newyorkere på ren gejst og spilleglæde fredag aften på Pandæmonium.
Biohazards første show uden for USA var i København i 1990. 34 år senere var de her igen, som var tiden stået stille og spillede stadig med ungdommelig energi.
Hexis lavede lokalt uvejr foran Gehenna-scenen og gennemførte et rasende halvmarathon på Copenhells skønne skovscene.
Hatebreed fejrede 30 års karriere på Copenhell med et koncert, der gjorde lige akkurat det, de var hyret ind til – piske en stemning op!
Amerikanske Zulu er blandt de mest interessante hardcore-navne i de senere år med deres særegne og virkningsfulde mix af powerviolence, r'n'b og alt der i mellem. Interessant var deres koncert på Copenhell dog aldrig tæt på at blive.
Syl er tilbage, og de stikker dybere og mere aggressivt end nogensinde før – og det er stiksår, vi har brug for.
Omsorg har skabt en EP, der skriver dem yderligere ind som værdige medspillere i den bølge af fængende (post-)hardcore, der kommer ud af Danmark for tiden.
Hvis man kan lide sin hardcore med en sjat black og doom i, og generelt er ubegejstret for olieindustrien, så skulle man have været til Attan.
De bundlevende fisk i Demersal udvider på forbilledlig vis deres undersøiske rige. Og de vil hellere dø end slås, men man kan stadig slå sig på musikken.
Knocked Loose prøver musikalske grænser af og har nedskaleret størrelsen af knojernene. Det lyder ikke hensigtsmæssigt, men det er det.