Sprængte rammer
Populær
Københavnerkvintetten Eyes giver ingen fucks for regler og vaner. Ny plade med en ny lyd fra fem gamle kendinge.
2 - Distance
3 - Underperformer
4 - Choke
5 - Surf
6 - Off
7 - Voiceswhispersecretsandspeakonlytruths
8 - Swim
9 - Victim
10 - Crutches
Hvad gør hardcoredrenge, når kroppen ikke længere kan holde til at sove på gulvet i østeuropæiske besatte huse eller i bryggerset hos en mongolsk promoter? Når der bliver indført mødepligt på det pædagogstudium, børnehavelederen har overtalt én til at blive indskrevet på? Når kæresten flytter ind og ikke orker, at man spiller shows fredag og lørdag 45 weekender om året?
For disse fem fyre var svaret at starte deres eget band. Ikke med blackjack og prostituerede, men med fast ugentlig øvetid og flexordning, når det handler om at spille shows.
Kaos, buldertrommer og bibbelipguitar
Der ender forudsigeligheden også, for selvom Eyes har fået flere ting at tænke på, kører de ikke musikken på rutinen. Deres foregående EP var et frontalangreb af blackmetallisk hardcore, støjende, skærende og smadrende, men alligevel på sikker grund. Man kunne tydeligt høre Hexis i opskriften.
Det er slut nu, for Eyes har lagt en ny kurs og har fundet deres egen lyd på deres første fulde LP.
Og kursen peger direkte mod et band, der har det sjovt med det, de laver, og har mod på eksperimenter.
'Underperfomer' er en plade med sin helt egen lyd, og allerede fra første øjeblik er det tydeligt, at Eyes har givet sig selv lov til at spille, som de vil. Åbneren ‘Verge’ har en næsten thrashet start-stop-dynamik, og Simon Djurhuus leverer bundsolide og trommehindeflængende trommer, som vi aldrig før har hørt ham gøre, og mixet, leveret af gudfader Jacob Bredahl, fremstiller hvert eneste element på sit allerstærkeste. Det samme kan siges om ‘Choke’, der med et solidt “UGH” åbner ballet for en solid energiudladning med tung bund og aggression malet med brede pensler.
Søren Bomand, kendt fra blandt andet Mass Worship, har siden EP’en sluttet sig til Rasmus Furbo på guitar, så riffdensiteten er fordoblet. Samtidig kan det tydeligt mærkes, at de to har det sjovt med at spille sammen. Nogle gange måske lidt for sjovt.
For 'Underperformer' har på guitarsiden en hel masse kørende for sig. Da vi talte med Eyes, fortalte de to guitarister om sangskrivningsprocessen, der særligt havde fokus på at gøre musikken kaotisk og uforudsigelig og ikke vælge noget fra på forhånd.
Det kommer til udtryk i blandt andet 'Swim', der med en sært funky grundlyd giver mindelser om Faith No More eller måske endda nu-metal. Førstnævnte sammenligning blev hurtigt afvist, men den anden kunne der måske godt være noget om. Det er ikke dårligt, men det skaber en besynderlig stemning på en plade, der ellers læner sig mere til en anden side af det metalliske spektrum.
Den tunge stemning
Den anden side finder dog så massivt udtryk, at det mere end vejer op for de småskæve skud. Hvad man måske ikke havde regnet med at høre fra Eyes, viser de i “Voiceswhispersecretsandspeakonlytruths’. Tempoet skrues helt ned, og tyngden skrues helt op. Kenn Bendtsens bas skubber resten i baggrunden og kører så tykt på, at undertegnede ikke kunne lade være med at ønske, at Eyes prøvede kræfter med en sludgeplade.
Generelt har også Bendtsen fået lov at spille mere med musklerne, når nu den blackmetalliske basfobi er skubbet i baggrunden. Det håbløst betitlede, men guddommeligt begavede, nummer emmer af undergang og had, og lader pendulet svinge over på så hæsligt et orkester som Stephen O’Malleys Khanate.
Noget af det, der gør Eyes til Eyes, er forsanger Victor Kaas. Som lyriker og sanger er Kaas begavet, og syntesen er prisværdig. Mens de andre spændte strenge og daskede trommeskind som opvarmning i øveren, frembragte Kaas lyde, der mest af alt lød som Regan MacNeil fra 'Eksorcisten' cirka midt-opkast.
Kaas' vokal binder alle instrumenternes brutalitet sammen og distillerer dem til den ængstelige millenialvredescocktail, der ligger til grund for 'Underperfomer'. Helt ned til titlen og den aparte æstetik, der sætter drømmen om at lykkes på spidsen, tager teksterne fat i emner, der rammer mange af os lige i fjæset.
Gør jeg det godt nok? Hvornår opdager de, at jeg ikke aner, hvad jeg laver? Lever jeg op til mit potentiale?
Hvor bandet er i deres respektive privatliv, skal jeg ikke gøre mig klog på. Men 'Underperformer' er en solid præstation, hvor små fejlskud skyldes mod og ikke inkompetence. Eyes præsterer med 'Underperformer'.