Zeal & Ardor holder ligsyn for et land med en udgivelse, der ikke kunne vente.

Helt ærligt, hvor meget D-A-D kan man lige høre?

Med optimismen strålende ud af øjnene som et intergalaktisk dommedagsvåben annoncerer Copenhell en kæmpe omgang danske bands. Der er noget for enhver smag, så længe du er vokset op med rødgrød med fløde.

Selvom man ikke må øve sig, skal punk helst komme direkte fra øveren. Quitters første lp er ikke andet end rå, uforfalsket fuck-dig-musik.

Arkansaskvartetten Pallbearers fjerde plade er kræs for de fans, der har fulgt bandet længe, men som syntes de var lige lidt for spændende i starten.

Fansene elsker det, kritikerne hader det. Hvorfor er det, vi altid skal gøre nar af Sabaton? Og hvorfor er det, vi altid skal undskylde, når vi kan lide power metal?

Colorado-black metallerne Wayfarers nye album er en hyldest til det amerikanske vesten og en elegi over samme. Storladen, vred og episk black metal til din undergangsromantik.

'Paegan Terrorism Tactics' er et af sludgens hovedværker, men er desværre ufortjent overset. Acid Baths historie er et indblik i en genres tilblivelse og et forstyrrende blik ind i en gal verden.

The Ocean spiller geologsludge. Denne gang med følsomme ambitioner og en helt vildfaren forståelse af egne evner.

Man ved aldrig helt, hvad man får med Ancst. Men denne gang får du et los i hovedet af lige dele combat boots og fortvivlelse.

Kan Danmarks renskurede udenrigsminister virkelig lide metal? Nok ikke, men det skal ikke forhindre Devilution i at gætte på, hvad hans yndlingssange ville have været, hvis han kunne.

Sunken prøver kræfter med det danske sprog og ender på toppen.

Københavnerkvintetten Eyes giver ingen fucks for regler og vaner. Ny plade med en ny lyd fra fem gamle kendinge.

Midt i balladen omkring et pladeselskab uden ansatte og en direktør, der har måttet træde tilbage på grund af anklager om overgreb, udkommer det britiske screamo/hardcore-band Svalbards tredje fuldlængde kun uger efter Holy Roars nedsmeltning.

Boligmagasiner, basisdemokrati, Kerouac og Bukowski, præstationspres og en ny identitet. Eyes' nye plade rummer det hele.

Aalborg-duo leverer velspillet sortmetallisk rejse udi terrorbombardement, romantik og guldalderlyrik. Darkthrone tilbedes på behørig vis, men heldigvis levnes plads til udvikling.

Amerikansk power metal, der tæver goter og vandaler og ikke tager gidsler.

Få en piercing i øjenbrynet! Lav pigge i håret med rød Dax Wax! Smid en kæde i din pung!

Efter at have ligget i skuffen i 12 år er quebecske Atramentus’ funeral doom-opus i tre akter endelig udkommet.

Ulvers sekstende studiealbum snubler i egne opsmøgede blazerærmer og leverer ikke stort mere end pastiche.