The Armed leverede en overbevisende koncert, der flugtede med festivalånden på et skrækkeligt pinligt tidspunkt.
Otoboke Beaver leverede en solid koncert, men det indendørs format klæder dem bedre, og der gik lidt tabt på den lidt for store Eos scene.
Taqbir havde taget turen fra Marokko for at dosere Roskilde med aktivitistisk punk. Publikum var max med, det var medrivende, og budskabet vigtigt – men ingen banebrydende musikalsk oplevelse.
Der var hverken mangel på energi eller ihærdighed, da Users forsøgte at lægge Eos ned. Men det lykkedes bare ikke rigtig … mener den punkskeptiske anmelder.
JJ and the A’s indtog Gehennas scene med Thin Lizzy på boomboxen og mojitobar. Var der mening i fjollerierne?
12.30 er morgen på en festival som Copenhell, og havde man behov for en blid start fredag morgen, så kunne The Chains lige præcis det – og så med masser af dansk humor og hygge.
Elsk dem eller had dem. Skullclub spillede uanset hvad.
Svenske The Hives tog deres spøjse charme og gedigne rockenergi med fra garagen, op på hovedscenen, og satte gang i festen torsdag eftermiddag.
Der var smil, energi og magi i luften, da The Baboon Show gav en lektion i, hvordan der kan festes og danses til punkrock.
Kender du Excel? Gu' gør du ej. Bandet var dog ligeglade og leverede en crossover-udløsning, der varmede gennem hele kroppen.
Patriarchy delte vandene på redaktionen, og det er et band, der kræver, at man køber præmissen.
Pantsæt dit tandsæt og find armeringsjernet frem. Bonejammer vil slås. Og det vil du også.
Big Mess er lyden af ungdom, fest og alt det bedste fra de sidste 60 års populærkultur mikset sammen til tolv punkede popperler.
Pleaser stryger ikke en med hårene, men formår alligevel at charmere med sange, der favner vildskab og popsensibilitet helt uden besvær.
De danske horrorpunkere fra Archangel har stadig mange kanter, der skal slibes for rigtig at demonstrere, at de kan stå på egne ben på 'Total Dark Sublime'.
Blink-182 indtog Royal Arena som var det 1999 og fik det fremmødte, aldrende publikum til at mindes det bekymringsløse liv – og værdien af en god mor-joke.
Systemik Viølence opponerer mod de tandløse punkere, der går i ét med vægtapetet, og skruer op for attituden her på opfølgeren til 2017s 'Satanarkist Attack'.
At booke situationsfornærmelse til Roskilde festival var udtryk for rigtig god situationsfornemmelse.
Selvom vi fik høj energi, nærværende intensitet og masser af hardcore punk, nåede publikum aldrig helt at komme tæt på Scowl.
Pleaser pleasede slet ikke. Især ikke en bedstefar-agtig type af en anmelder.