Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Længe leve de glemte børn

Updated
_JD26497
_JD18937
_JD19044
_JD18958
_JD18773
_JD26627
_JD26407
Copy of _JD26469

Fredag aften på Loppen stod i punkens og oprørets tegn, hvor både Jakobe og Situationsfornærmelse delte håndmadder ud til patriarkatet, eliten og den generelle verdensorden.

Titel
+ Jakobe
Spillested
Dato
07-02-2025
Genre
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen
Forfatter
Karakter
4

Useriøs fnisepunk
Loppen var allerede stopfyldt, da vi ankom lige i rette tid til aftenens første band, Jakobe. Jakobe har på ret kort tid fået opbygget en rimelig fanbase, og der var masser af opbakning til bandet blandt publikummet, der naturligt nok var i den yngre ende. Og de gav den gas  både på scenen og gulvet. Ikke overraskende  genren taget i betragtning  bestod Jakobes sæt af korte numre, og mange af dem.

_JD26439.jpg

Det virkede dog ikke som om, at de havde øvet sig synderligt meget hjemmefra, hverken hvad angår de musikalske udfoldelser eller de mere verbale udfoldelser, der foregik mellem numrene. Punk SKAL skramle. Det er indbygget i genren. Og punk behøver ikke nødvendigvis være pæne og ordentlige afslutninger, og det må godt være lidt loose. Men det ændrer ikke på den grundpræmis, der er i alt musik: Man skal altså kunne høre hvad der foregår, og der skal helst være steder, hvor tingene er nogenlunde i takt. Og de steder var der bare ikke ret mange af hos Jakobe. De spiller simpelthen ikke ret godt. Talerne mellem numrene var mest af alt tåkrummende  en solid blanding af dansk og engelsk i én stor pærevælling, krydret med noget underligt lillepigefniseri, var næsten ikke til at holde ud at høre på, og deres sært ligeglade/lalleglade holdning til deres eget projekt trak helt og aldeles tæppet væk under, hvad der end må være af alvorlige budskaber i musikken.

Uretfærdigheder på kortform

Aftenens hovednavns liveerfaring fornægtede sig derimod ikke. Situationsfornærmelse, der så dagens lys i 2019, gik på scenen foran et kogende Loppen, som ikke blev mindre kogende af, at halvdelen af publikum stod med deres overtøj på, fordi Loppen denne iskolde februaraften havde valgt at lade garderoben være ubemandet. Nogle tog chancen og tabte, andre var mere heldige. Jeg har desværre et meget u-punket og nært forhold til min vinterjakke og valgte at lade den ledsage mig aftenen igennem.

Situationsfornærmelse kan som få sætte verdens uretfærdigheder på kortform, og den nøgne, uindpakkede indignation rammer mig hver gang jeg hører dem. Og der var jeg ikke alene. Det er helt tydeligt, at Situationsfornærmelse taler til en ny generation, der ikke vil finde sig i mere nu, og køn, klima, klassesamfundet og utallige andre tunge emner blev rundbarberet med Situationsfornærmelses vanlige elegance, serveret råt og uhøjtideligt af forsanger Andrea Uglebjerg, godt understreget af et velspillende band. Et band, der for første gang i 6 år skal skifte ud i besætningen, da bassist Mathias Jørgensen har valgt at forlade bandet.

_JD18941.jpg

Situationsfornærmelses musik er kontant, lige på, men også skrøbelig og følsom og der var mange rørende stunder i løbet af koncerten, hvor det hele blev hudløst og blottet, som i nummeret “Bessefar”, der helt nøgternt beskriver en voksen mands uhyrlige overgreb på et (meget) ungt menneske. Men Situationsfornærmelse mestrer (heldigvis) den kunst, det er at gøre de tunge emner til en fest midt i oprøret, og arme og ben fløj rundt i luften til en hitparade af en sætliste serveret med humor, raseri, glæde og spilleglæde. Der var også plads til fjol, da søskendeparret Andrea og Frederik Uglebjerg kortvarigt byttede plads. Det var sjovt, omend måske ikke decideret godt.

_JD19025.jpg

Aftenens næstsidste nummer var 'Ind Med Hænderne', der engang stod som deres største hit, og som stadig holder 100%. Men det er skønt at kunne konstatere, at det ikke længere er det største hit, men derimod blot er et nummer i rækken af andre virkelig gode numre med skarpe tekster, der spidder verdensordenen. Nummeret blev da også denne aften serveret med tegn på begyndende metaltræthed og fremstod som noget, de spillede lidt mere af pligt end af lyst. Og heldigvis var det ‘Hip Hallå’ fra deres nyeste album, ‘Længe Leve De Vrede’, der lukkede denne aften og dermed blev den sang, vi alle nynnede i vores hoveder på vej videre fra Loppen  behørigt iført den velbevogtede, varme vinterjakke.

Jakobe: 2/5
Situationsfornærmelse: 4/5