Årsliste 2025 – Daniel Pilgaard

Frelser, Strychnos, Speedsplut, Maceration, Nortt, Abysmal Grief og de gamle helte i Iron Maiden sørgede for, at 2025 blev et uforglemmeligt år med fremragende udgivelser og koncerter. 

Få danske metalbands lever af musikken, men mange lever for passionen for musikken.

Passion kendetegner også de mange ildsjæle, der overhovedet gør det muligt for musikken at eksistere og blive formidlet. Der er ingen festivaler uden frivillige. Evig tak til dem. Men i år er det især formidlerne af musikken, der fortjener et shout out.

Morten Birk har i to årtier levet af at være blandt dansk metals mest kompetente lydmænd, men alligevel har Birk i to år nu også fundet tid til at lave podcasten Lyden af Dansk Metal, der suverænt er den bedste podcast, dansk metalformidling endnu har hørt.

Martin Leth har rigeligt travlt med Strychnos og Undergang og dagligdagen som gymnasielærer, men har også fundet tid til at starte sit eget label Black Strychnine, hvor han har udsendt ’Du som er i Helvede’. Black metal-opsamlingen er blandt årets vigtigste plader og er årsag til at flere end nogensinde før har fået øjnene op for navne som Ligfærd, Perdition’s Mire og Heaven’s Damnation.

I Horsens har vi Michael Haick og Nicolai Pedersen, der driver filmselskabet Dark Suit Media, som har lavet flere musikvideoer. I år kan Haick og Pedersen også kalde sig dokumentarister. Her i december var der premiere på ’The Perfect Metal Machine’, der handler om Vejles Lipid, som Haick og Pedersen i over to år i deres fritid har fulgt både herhjemme og i udlandet.

Det er eddermame dedikeret!

Dedikeret er også ordet at bruge om alle mine kære kollegaer på Devilution, der uge efter uge knokler for at levere indhold til dansk mediehistories største metalmagasin. Devilution har altid haft potentiale til at være en forretning. Vi kunne godt søge mediestøtte, legater og flirte med indhold bag en betalingsvæg. Men hverken skribenter eller læsere ville få gavn af det. Tiden og passionen er bedst brugt på at skrive om musikken og intet andet. Vi kommer aldrig til at spilde tiden på administrative byrder og bureaukratiske støtteregler, for at hver skribent kan tjene et par tusinde kroner om måneden.

Tag skrækscenariet Gaffa, der i år fik ny ejerkreds og flyttede fra Aarhus til København. Gaffa har lige fået én million i 2026-mediestøtte af Kulturministeriet. Alt indhold er bag en betalingsvæg og i et lamt forsøg på trafik bliver Gaffas følgere på Facebook dagligt spammet med over 50 artikellinks, hvor det samme indhold bliver bragt igen og igen, så enhver diskussion til indholdet drukner i mængden.

Det er en sølle SoMe-strategi, der signalerer, at Gaffa skider på musikken og alt handler om klik. Men det er næppe en strategi, der hjælper, når indholdet alligevel er  pinligt ringe og drænet for passion. Gaffa skal nok gå konkurs igen. Men bare rolig. Devilution forbliver og forbliver uafhængige af alt og alle og i satanismens ånd gør vi lige præcis, som det fuckin’ passer os.

God læselyst. Godt nytår. Hail Satan!

Årets danske album:

1. Frelser: ’Afgrundsprofeti’
(Vendetta Records, 4. april)

Sidste år fik Frelser hæderen på årslisten som 2024’s nye danske band på baggrund af deres demo ’Demo MMXXIV’, der varslede lovende, nyt, hadsk black metal fra resterne af Serpents Lair. Men det lå måske ikke i kortene, at Frelsers debut med rendyrket vanvids-black ikke bare ville ende som 2025’s klart bedste plade, men også stå tilbage som en af de bedste udgivelser i dansk black metals 35-årige historie. Få plader bliver øjeblikkeligt klassikere, men ’Afgrundsprofeti’ er en af dem.

2. Maceration: 'Serpent Devourment' 
(Emanzipation Productions, 31. januar)
Efter 30 års albumpause vendte Maceration i 2022 tilbage med det glimrende comeback ’It Never Ends…’, men her på efterfølgeren viser veteranerne endnu stærkere format med årets danske dødsmetaplade.

3. Empire Drowns: 'Endless Nights'
(Target Records, 31. oktober)

Ganske enkelt en af de bedste plader, der er lavet inden for melodisk dødsdoom i dansk musikhistorie. 

4. Nortt: 'Dødssang'
(Avantgarde Music, 4. april)

Nortts univers er så dystert, at vi for første gang i Devilutions historie blev nødt til at skrive telefonnummeret ind på Livslinjen i anmeldelsen af ’Dødssang’. Det siger vist alt om, hvor deprimerende og stemningstung en udgivelse, det her er.

5. Volbeat: 'God of Angels Trust'
(Universal, 6. juni)

Endelig skar Volbeat ind til benet og kom med en plade, der med kun ti numre og en spilletid på kun tre kvarter cementerede, at Michael Poulsen er en komponist i verdensklasse, der mestrer både de hårde skæringer og medrivende sjælere. Uden tvivl Volbeats bedste plade i mange år. 

666. 'Du som er i Helvede'
(Black Strychnine, 12. december)

Det er kun sket én gang før i Devilutions historie, at en dansk plade har fået den sjældne karakter 666. Det var tilbage i 2013, da Autumn Leaves’ klassiker ’Embraced by the Absolute’ blev genudgivet på vinyl. Opsamlingen 'Du som er i Helvede' med dansk black-metals elite såsom Ligfærd og Strychnos endte som årets mest læste, danske pladeanmeldelse. Det er uden tvivl også årets sejeste udgivelse! Men af respekt for de overstående fem bands på listen, der har lagt og blod og sved i at skrive hele plader, så mener jeg ikke, at hverken compilations, greatest hits eller live-plader reelt hører hjemme i ”bedste plade-kategorien”.

Årets danske ep'er:

Strychnos: 'Sig nærmer døden' & 'Uendelig begravelsesmarch'
(Dark Descent Records, 30. maj)
Mens vi venter på næste års tredje plade, ’Forever in the Moment of Death’ fra landets førende metalband, fik vi i år et pitstop med to fremragende ep’er, hvor fortid og nutid smeltede sammen. ’Uendelig begravelsesmarch’ bød på en ny version af ’Stanken af dyd’ og på ’Sig nærmer døden’ fik gamle fans en hæsblæsende genindspilning af kulttracket ’God of Demise’. I alt fire fremragende numre. 

2. Speedslut: 'Ferocity of Steel'
(Digitalt, 12. april)

Fuck mig! Det sker eddermame sjældent, at der ud af det blå kommer et band og med klichevendingen virkelig blæser dig bagover. Med kun tre numre sætter nordjyderne i Speedslut alt på plads med speed metal, der lyder som Evil Army eller ’Kill ’Em All’ anno 2025. Hvis kvartetten kan holde det her niveau på en fuldlængdedebut, så kommer Speedslut til at tørre røv med 90 % af den danske metalscene. 

3. Slyngel: 'Dark Speed Power'
(Digitalt, 9. maj)

Det er ikke kun nordjyderne, der imponerer med speed metal. Københavnerne i Slyngel forstår satme også at servere suveræn speed metal. Fire numre er der på ep’en og på kun 12 hæsblæsende minutter, efterlader Slyngel ingen tvivl om, at de er blandt landets mest lovende bands.

4. Pustulant Flesh:  ’Gurgling Pustulence’
(Extremely Rotten Productions, 8. august)
Pustulant Fleshs splatterdød løfter fornemt og foruroligende arven videre fra Undergang og Phrenelith. Tjek dem ud, når de fredag aften spiller på Gehenna på sommerens Copenhell. 

5. Gam: 'Valravnen'
(Résilience, juli)

Igennem fire numre giver Gam på ’Valravnen’ vibes af norsk black metal anno 1995. Det er der utallige, som har forsøgt sig med før, men Gam formår at gøre det uden at lyde som en rendyrket kliche. 

Årets internationale album:

1. Abysmal Grief: 'Taetra Philosophia'
(Avantgarde Music, 25. december)
Det er vist første gang årets bedste plade udkommer seks dage før årsskiftet. Men trioen i Abysmal Grief fejer alle konkurrenter af banen. På italienernes sjette plade lyder de, som de altid har gjort igennem to årtier og tak for det. Abysmal Grief hører til blandt det nye årtusinds mest originale metalbands, hvilket de igen understreger med 44 minutters okkult heavy metal på ’Taetra Philosophia’. 

2. Diabolizer: 'Murderous Revelations'
(Me Saco un Ojo Records, 11. april)
Fra Istanbul kommer Diabolizer og serverer årets mest brutale dødsmetal. Tyrkerne viser ingen nåde og musikken bliver fandenivoldsk eksekveret igennem tolv numre fordelt på knap 40 minutters spilletid. Ingen pis her. Diabolizer er lige på og hårdt. 

3. Paradise Lost: 'Ascension'
(Nuclear Blast Records, 19. september)
Det er altid glædeligt, når ens store helte fra de unge teenageår stadig kan skrive relevant og fremragende musik. På de britiske ikoners 17. udgivelse formår goth-veteranerne igen at skabe en blanding af det familiære og det fornyende, så resultatet er endnu en fuldtræffer i diskografien.

4. Darvaza: 'We Are Him'
(Terratur Possessions, 5. december)
Debutpladen ’Ascending into Perdition’ fra 2022 var på årslisten. Med en endnu stærkere efterfølger er den italiensk-norske duo her igen at finde med deres ægte, sataniske black metal.

5. Teitanblood: 'From the Visceral Abyss'
(Norma Evangelium Diaboli, 28. marts)

Musik bliver næppe mere foruroligende end spanske Teitanbloods. De færreste kan formentlig holde til at stå samtlige af ’From the Visceral Abyss’’ 52 minutter igennem i et hug, men hvis du kan, så ved du, hvad det handler om. 

Årets danske hit: 

Frelser: ’Knivene hvisker’ – Poetisk vanvid på højeste niveau.

Træk kniven
End dig selv
Din smerte er et fængsel
Et fængsel uden mure
…en smerte uden poesi.

Kun vanviddets lys, lyser for dig!

Knivene skriger
Skriger dit navn
Mørket er kommet
… kommet for dig!

Årets internationale hit:

Abysmal Grief: 'Taetra Philosophia' – titelnummeret fra italienernes nyeste opus opsummerer på otte minutter, hvorfor trioen er fandens geniale. 

Årets genfundne klassiker:

Dissection: ’Storm of the Light’s Bane’
At the Gates: ’Slaughter of the Soul’

De er på ingen måde genfundne. Jeg lytter til de her to milepæle utallige gange om året, men i anledning af, begge plader rundede 30 år, er de værd at fremhæve. Dissection og At the Gates delte i øvrigt øvelokale og inspirerede hinanden, da skrev og indspillede de her mesterværker i 1995.

Årets koncerter:

Strychnos: Copenhell, 20. juni
(foto: Jacob Dinesen)

Mens King Diamond sent fredag aften stod på Hades og viste, hvorfor fortidens materiale har gjort ham til et ikon i dansk musik, så stod Strychnos på Pandæmonium og beviste, hvorfor Strychnos er nutidens ikoner i dansk musikhistorie. De stod kun tre mennesker på den enorme scene, men trioen havde ingen problemer med at fylde pladsen ud hverken på scenen eller foran den. Omgivet af flammer og igennem en times musikalsk midnatsmassakre skrev Strychnos’ sig direkte ind i Copenhells historiebøger med et uforglemmelig dommedagsshow. 

2. Denial of God: Metal Magic, 11. juli 
(Foto: Jacobh Hansen)

Næste år kan Denial of God fejre 35 år som et af landets ældste, aktive bands. Men dansk black metals veteraner har aldrig været bedre. Igennem 75 minutter til sent ud på natten leverede Denial of God et magisk natteshow og årets bedste koncert på Metal Magic Festival.

3. Iron Maiden: Royal Arena, 9. juni
(Foto: Jacob Dinesen)

Iron Maidens bedste musik udkom mellem 1980 og 1992, så når legenderne tager på turné og udelukkende spiller materiale fra de ni plader, der udkom i den periode, så kan det ikke gå galt. Det gjorde det sørme heller ikke i Royal Arena, hvor vi fik en suveræn sætliste med blandt andet ’Rime of the Ancient Mariner’ i sin helhed på knap 14 minutter. Koncerten var blandt de første på Iron Maidens lange turné, så vi fik endda en viril Bruce Dickinson med en stemme i topform. Til sommer er der gensyn med Iron Maiden på Copenhell, og der er helt sikkert noget at se frem til, hvis de kan gentage succesen fra Royal Arena. Up the irons!

4. Power Trip: Royal Arena, 26. januar
(Foto: Jacob Dinesen)

Riley Gale er død, men Power Trip lever videre med Seth Gilmore i front. Egentlig var Pantera hovednavnet denne søndag aften i Royal Arena, men texanske Power Trip slog hårdt fast, hvorfor de er blandt nutidens bedste bands med deres vanvittige seje thrash metal.

5. W.A.S.P.: Amager Bio, 6. oktober
(Foto: Jacob Dinesen)

Efter utallige aflysninger kom W.A.S.P. endelig til landet og serverede 1984-debutpladen fra start til slut. Udover den fremragende plade fik Amager Bios gæster også alverdens andre gode hits, hvor højdepunktet var ’Wild Child’ som ganske enkelt er et af de bedste numre, der findes i heavy metal-historiens skatkammer. Stærk aften på Amager!  

Årets danske navn:

Frelser fører faklen videre og holder ild i den sorte flamme.

Årets internationale navn:

Abysmal Griefs okkulte toner løfter sig over alle andet i år.

Årets nye danske navn:

Speedsplut er det mest lovende, jeg har hørt i årevis. Jeg er næppe alene. De har udgivet tre numre, men er allerede booket til Oslos store Inferno Festival til april. 

Årets nye internationale navn:

Britiske Mathew Joseph McNerney aka Kvohst har altid været en mand med mange jern i ilden. Fra vokal i Dødheimsgard til Beastmilk. Seneste projekt er Scorpion Milk, der gør sig i apocalyptic post-punk. Debutpladen ’Slime of the Times’ er fremragende og den kunne såmænd havde været blandt årets fem bedste udgivelser. Tak til Henke for tippet.

Årets comeback:

Power Trip – Riley Gale døde i 2020, men i år genopstod Power Trip med Seth Gilmore i front og bandet fra Texas beviste, som så mange andre har gjort før dem, at en død sanger ikke nødvendigvis er et bands undergang. Power Trip svinger igen hårdt med øksen!

(Seth Gilmore i Royal Arena. Foto: Jacob Dinesen)

Årets fysiske udgivelse/bog/film/bokssæt:

Blazing Eternity: 'Der hviler en nat over sorte heder' – Ole Mephisto Frostholm udgav Blazing Eternitys to 90'er-demoer. 'Over sorte heder' er kult, fordi båndet bød på noget af Danmarks tidligste black metal. 'Der hviler en nat under sorte vinterbøge' er klassikeren, hvor Blazing Eternity fandt deres lyd. Helt i 90'ernes tidsånd er genudgivelsen kun tilgængelig på vinyl og cd. Udgivelsen er et must for alle med interesse i dansk metalhistorie. 

Årets optur:

Metallens mange ildsjæle – Læs årslistens indledning. 

Årets nedtur:

Manden med leen – Døden var grådig i 2025. Barndomsheltene Ozzy, Space Ace og Johnny Madsen rejste videre. Min elskede kat Prins døde efter en blodprop i hjertet. Men mest trist, så døde min ældste ven Christian Mindedahl Pedersen af hjertestop. Kun 44 år gammel. Vi har kendt hinanden siden vi var så små, at jeg ikke kender til et liv uden Christian. Siden barnsben startede vi sammen rejsen ind i heavy metals univers, hvor især mødet med black metal i 1994 endte med at definere identiteten. Christian var dedikeret til musikken. I sine unge år tog han hver lørdag turen fra Vejle til Sønderborg for at øve med Necropolis, der blev til Eden Beast, Hjemme i Vejle satte han sit præg på bands som Utopia, Insicknia, D13 og Sugarcane. I de sidste år kunne helbredet ikke længere holde til trommerne, men hjertet blev ved med at banke for musikken indtil det stoppede med at slå 19. august. Du er for evigt savnet, gamle dreng. 

Største ønske for 2026:

At Døden lige tager en pause.

Det glæder jeg mig mest til i 2026:

Der er allerede rigeligt at se frem til. 28. februar går turen til Gøteborg sammen med kæresten og Kent Kirkegaard for at se Mayhem, Marduk og Immolation. På Copenhell bliver det en fornøjelse at se Blood Fire Death og Social Distortion. Næstved Metalfest har scoret Marduk og Bloodbath, hvilket må siges at være de sejeste navne i festivalens historie. Slag-Town Slays går også vildt for sig med Asphyx, Strychnos, Maceration og Frelser. Og selvom jeg endnu ikke er imponeret over programmet til Metal Magic Festival, så er højdepunktet alligevel hvert år at bo på Hotel Gl. Havn sammen med Lars Lowlife og Dr. Phil.

Godt selskab og god musik – så bliver livet ikke bedre.