Copenhell 25: Historisk dansk midnatsmesse
Dansk metals ustoppelige bæst knuste al konkurrence med en hæsblæsende koncert fredag midnat på Pandæmonium.
2. Blessed Be the Bastard Reign
3. Sig nærmer Døden
4. Choking Salvation
5. Black Banners
6. A Mother's Curse
7. Nyt nummer
8. Horror Saced Torture Divine
9. Stanken af Dyd
10. Nattevandrerinden
I 1994 stod københavneren Nis Rode Larsen og så Immortal på Barbue i Hovedstaden.
Året efter så fynboen Martin Leth Immortal på Rytmeposten i Odense.
Hvis nogen dengang havde fortalt de to teenagere, at de senere i livet ville finde sammen og tre årtier efter koncerterne med Immortal ville tørre røv med Abbath, så havde de næppe troet på det.
Formatets forskel kunne ikke være mere symbolsk. Præcist 24 timer før Strychnos stod på Pandæmonium, indtog Abbath samme scene og leverede en sætliste med kun materiale fra årene i Immortal. Nordmændenes black metal står i dag som et udødeligt kapitel i metalhistorien. Storheden fra arven var torsdag midnat lige så svær at få øje på som en albino i snevejr. Sceneshowet var fraværende. Ditto var publikummet, hvor der var så store huller blandt, at både crowdsurfing og moshpitting var umuligt.
Spol et døgn frem. Fra det øjeblik Strychnos åbnede med ’Armageddon Patronage’, forvandlede trioen Pandæmonium til et inferno af menneskekroppe, der kaotisk kastede sig ind og ud og over hinanden.
Det var forrykt på den fede måde. Og vanviddet fortsatte uden hæmninger.
”Om lidt skal vi alle sammen dø!” brølede Martin Leth, før tonerne af ’Blessed Be the Bastard Reign’ bragede massivt ud af højtalerne. Hvis man vil vælte rundt og visuelt have det bedste udsyn til bandet, så skal man selvfølgelig stå foran scenen. Vil man have den gode lyd på Pandæmonium, så skal du 20 meter tilbage fra scenen for at få den bedste oplevelse ud af højtalerne, der er placeret helt ude i højre og venstre side af scenen.
25 skridt tilbage fra scenekanten var lyden knivskarp og på drabelig vis med høj nok styrke til, at indvoldene fik tæsk. Bag pulten stod Strychnos’ producer Lasse Ballade. Og hvem bedre til at mikse musikken live end manden, der også har mikset musikken i studiet og præcist ved, hvordan trioens instrumenter skal skrues sammen.
Ballades indsats kunne ikke gøres bedre, og tilsat et sceneshow med meterhøje stikflammer, og kameramænd, der perfekt indfangede vanviddet på storskærmene, så gik alt op i en højere enhed.
På storskærmene var frontmandens mord i øjnene ikke til at overse, og Leth er ganske enkelt enestående i rollen som den morbide galning, der har rejst sig fra graven.
”Her stinker af de kristne svin, der sidder og missionerer ude ved hovedindgangen! Her stinker af familiefest! Her stinker af dyd!” lød den hidsige introduktion til ’Stanken af dyd’, hvor allestedsnærværende Ditte Krøyer fra Vulvatorius dukkede op på scenen i blodindsmurt bar overkrop, som resten af bandet. Krøyer var også med tilbage i november, da Strychnos spillede i fængselskirken i det nedlagte Vridsløselille på Vestegnen. Generelt kan Krøyer opleves som gæst hos mange danske bands, men hendes dæmoniske attitude er som skabt for Strychnos’ blodige univers.
Før koncerten var Strychnos bekymret for, om King Diamond, der på samme tid var programsat på Hades, ville trække alle gæsterne til sig. Selvfølgelig gjorde han ikke det. King Diamonds arv kan ikke overvurderes, men der er sgu ingen grund til at stirre ind i fortiden, når noget af det allerbedste i nutiden udspiller sig på samme tid.
De tusinder af gæster som valgte Strychnos, de valgte fuldstændig rigtigt.
Strychnos er fortællingen om dansk metals trehovede bæst, der ulmede i undergrunden og i ny og næ stak hovedet frem og slikkede sig om munden. Siden 2022-debuten ’A Mother’s Curse’ har gabet været vidt åbent, og Dyret har fortæret alt på sin vej til de store festivalscener. Det var sublimt på Hades i 2023 i solskin. I år var det historisk triumferende på Pandæmonium i mørke.
Det var oplevelsen af en indsats, der samlet slog magiske gnister. Hvis Andreas Lynge virkede irriteret over tekniske problemer sidste gang på Hades, så fik den gudsbenådede guitarist sin revanche. Lynge var den sidste brik, der manglede for at fuldende Strychnos’ store format, da han kom med i bandet for ikke så mange år siden. Nis Rode Larsens trommespil talte også for sig selv.
Bedst blev det under ’Horror Sacred Torture Divine’, hvor Strychnos tog sig god tid til at holde kunstpause, da musikken to tredjedele inde fader ud. Og lige så stille begyndte Larsen så at sætte gang i bækkenerne, før både nummeret og publikum eksploderede i et voldsomt brag. ’Horror Sacred Torture Divine’ er simpelthen så fornemt komponeret og bygget op, at den er et godt bud på det bedste nummer, der er skrevet i nyere dansk metalhistorie.
Det bedste ved koncerten var dog ikke at bare at høre det stærke materiale fra de to plader, men at kunne konstatere, at Strychnos stadig stormer frem med kreativ pondus. Seneste indspillede nummer ’Sig nærmer Døden’ passede perfekt ind i sætlisten. Og ikke mindst var der live-premiere på et helt nyt nummer fra den kommende og tredje plade ’Forever in the Moment of Death’, som trioen indspiller i efteråret, der varslede, at vi formentlig kan forvente endnu en triumf fra trioen.
Hvert eneste år, når Copenhells program er fuldendt, hagler kritikken ned over festivalen for de manglende hovednavne. Ved i hvad? Op i røven med Metallica, Megadeth, Judas Priest, Slipknot og de andre gamle kendinge, vi har set 1000 gange før levere et nostalgisk indslag. Virkeligheden er, at de store navne blot er blevet fyld blandt de største oplevelser, der hvert år kommer fra de danske bands, der ved, at noget ekstra er på spil, når de står på landets største metalfestival.
Det er dansk metal, der skriver de store kapitler i Copenhells historie.
I 2023 var det Afsky, der afsluttede festivalen med en magisk koncert. Sidste år viste John Cxnnor fremtiden. I år var Ashes of Billy det store tilløbsstykke. Syl vs. Eyes levererede hardcore til Devilutions sjældne karakter 666.
Strychnos gjorde det samme med en historisk midnatstriumf!
Fotografen luskede rundt i mørket før, under og efter koncerten, det resulterede i disse udvidede indtryk: