Copenhell 23: Befrielsens malmklokke slog
Afskys romantiske og analogt klingende musik mødte (retro-)futuristisk laserlys, da bandet fyldte den sidste nat på Copenhell 23 med hjerteskærende sange.
Tyende sang
Frosne vind
Skær
Vættekongen
Et sidste farvel
Velkommen til dødsriget
Tak for alt
Fred være med støvet
Allerede fra første nummer, ‘Stormfulde hav’, som kom til os med en lille halv times forsinkelse, fordi visse relevansbegrænsede rockstjernetyper ikke kunne blive færdige til tiden, var stemningen sat. Afskys musik er af den slags, der lader sorgen, angsten og mismodet, men også håbet og længslen mod kærlighed skylle ind over en, og denne nat var ingen undtagelse. Åbningsnummeret, der også åbner Ole Luk og co.s seneste album, ‘Om hundrede år’, bølgede mellem Gehennas træer, og sammen med det flotte lys skabte det rammen om en absolut mindeværdig afslutning på årets Copenhell. De sitrende guitartoner var som et gråt, sorgfuldt ocean. Øjeblikkeligt var jeg suget ind i den atmosfæriske musik.
‘Tyende sang’, et af min absolutte favoritnumre med Afsky, blev opført med en buldrende, men skarpskåren voldsomhed. Sjældent har Jeppe Aakjærs ord ramt mig med en så rørende gravitas som denne nat: “Du drømte på bolstre, vi slumred på halm / Hvor dyret er nabo, og luften er kvalm / Og svindsoten kommer som gjæst”. Og sikke dog et fremragende band, Ole Luk har samlet om sig. Det er tydeligt, at de mange kilometer på Europas landeveje har gjort dem sammentømrede. ‘Frosne vind’ fra det seneste album var ligeledes en absolut overvældende oplevelse. Ole Luks indledende skrig satte sig øjeblikkeligt i nervesystemet.
Et sidste farvel til Copenhell
‘Skær’ fra debutalbummet ‘Sorg’ var også en både smuk og emotionelt overvældende oplevelse på Gehenna. Vi fik også gode deep cuts fra den selvbetitlede ep fra 2015, nemlig ‘Et sidste farvel’ og ‘Velkommen til dødsriget'. Som man måske fornemmer, er døden et gennemgående tema i det meste, hvis ikke hele Afskys sangkatalog.
Det var en temmelig upåklagelig koncert, hvor kun det, at Ole Luk fik startet på ‘Tak for alt’, da planen var at spille ‘Velkommen til dødsriget’ var et lille fejltrin. Det må siges at være en meget lille fodfejl, som vel egentlig kun tjente til at lukke lidt menneskelig varme og lethed ind i den følelsesmæssigt tunge koncert. Det var faktisk rart.
Som man måske kan fornemme, så var det en absolut fremragende koncert, hvor Ole Luk til fulde fik vist os, hvor effektivt han kan formidle følelser og stemninger med sin vokal, og hvor vi fik en velspillet en tur rundt i Afskys univers af velkomponerede sange. Det var en af den slags koncerter, hvor jeg ønskede ikke at være til stede som anmelder, så jeg bare til fulde kunne slukke for den intellektuelle kritikerdistance og lade mig rive med. Så god var koncerten, som sluttede med den smukke ‘Fred være med støvet’. Jeg var aldeles opløftet og følte mig nærmest befriet for tunge følelser. Tak for det, Afsky, og tak for i år, Copenhell, og må traditionen med at danske bands leverer gribende afslutningskoncerter på Gehenna fortsætte. Sidste år var det Orm, i år var Afsky.